
3 ting du skal vide, før du laver nyt badeværelse
Se, hvordan du undgår at lave de klassiske fejl og får et badeværelse, der holder både i stil og funktion i mange år fremover.
AfDet kræver lidt forberedelse – men så får du også drømmebadeværelset, der holder langt ind i fremtiden.
Badeværelset er ofte et dyrt og besværligt rum at renovere. Derfor gør du dig selv en stor tjeneste, hvis du fra starten tænker over disse tre ting, så du får valgt det rigtige design, farver og indretning fra starten.
Drømmebadeværelset kræver nemlig lidt mere end ’blot’ at vælge de rigtige fliser – i dag er der nemlig mange nye, smukke og smarte designløsninger til badeværelset, som kan gøre din hverdag lettere og mere luksuriøs.
1. Find din egen stil - der holder
Hvordan ser dit drømmebadeværelse ud? Måske har du allerede set nogle smukke badeværelser i magasiner, på Instagram eller hos venner og familie, som du kan lade dig inspirere af.
Det er vigtigt, at du gør forarbejdet ordentligt. Hvis du har en klar ide om, hvilken stil der skal være i rummet, og holder dig til den gennem hele processen, er der en god chance for, at det færdige resultat bliver super smukt og gennemført.
Lav et 'mood board', som man så populært kalder det, hvor du samler farver og inspirerende billeder, der viser, hvordan du drømmer om at stilen i rummet skal være. Det er med til at holde dig på rette spor, når du fx står i forretningen og skal tage stilling til, om det skal være det ene eller det andet møbel eller hvilke materialer, du køber med hjem.
Et sikkert valg til badeværelset er fliser i hvid eller grå. Det er et klassisk look, og du kan let ændre udtrykket i rummet ved at skifte håndklæder, bademåtte og bruseforhæng.
Er du modig og drømmer om et mere karakterfyldt rum, så spring ud i fliser i farver eller mønstre. Lige nu er alle nuancer af grøn meget moderne på badeværelset. I det hele taget ser vi en tendens til, at vi bringer naturen ind i rummet – både i farvevalg, men også materialer som møbler i træ med en smuk struktur i overfladen eller det rå beton-look på vægge og gulv.
Et godt tip er at låne et par fliser med hjem, inden du køber, så du kan se, hvordan det fungerer i rummet derhjemme.
2. Sæt strøm til toilettet
Det lyder måske mystisk, men hvis du vil fremtidssikre dit badeværelse, er det en god idé at trække strøm til området ved toilettet. De nyeste toiletter på markedet har nemlig mange smarte funktioner, der gør din hverdag lidt lækrere – og det kræver strøm.
Selv om du ikke påtænker at købe et af de smarte douchetoiletter lige nu, er det en god ide at forberede rummet til, at toilettet kan blive tilsluttet strøm. Det er nemlig især ændringer af de permanente installationer på badeværelset, der er dyre.
Schweiziske Geberit har designet det luksuriøse douchetoilet AquaClean Mera, der vasker dig nænsomt med lunt vand efter toiletbesøg. Det væghængte design får toilettet til at fremstå nærmest svævende over både gulvet og ud fra væggen på grund af den forkromede afdækning. Toilettet har orienteringslys, der viser vej i mørket om natten, og der er sædevarme og integreret lugtudsugning i kummen.
Få mere inspiration til lækkert og funktionelt design til badeværelset på Geberit.dk