8 items med frynser, der giver personlighed til hjemmet

Frynser er overalt i indretningen dette efterår. Vi har her samlet vores 8 favorit items, der givet et skævt tvist til indretningen.

frynser puf med frynser bordeaux
© Bolia

Medusa Puf, designet af Busetti Garuti Redaelli

Den store puf fra Bolia kombinerer to store trends: Velour og frynser. Brug puffen i stuen som en blød skammel med et dekadent udtryk.

H: 42cm., Ø: 85 cm., 4.499 kr., Bolia

lampe bordlampe frynser
© Tato

Orsola, designet af Lorenza Bozzoli

Designet i dekadente materialer har den flirtende lampe et eksklusivt udtryk. Frynserne giver den kolde marmor en form for ungdom og varme, der giver et spræl i indretningen.

Findes både i hvid og sort. W: 32 cm., D: 32 cm., H: 55 cm., Artemest

håndklæde med frynser hamam
© Algan

Hamamhåndklæde

De lækre tyrkiske håndklæder er både funktionelle og stilfulde. Håndklæderne er vævet i 100% bomuld med dekorative frynser i begge ender.

H: 100 cm., L: 180 cm., 325 kr., Algan

spejl med frynser rundt
© Tero Kuitunen

"Candy" Fringe Mirror, designet af Tero Kuitunen

Med frynser, hvor det nærmest kribler i fingrene for at røre ved dem, og ramme i egetræ emmer spejlet af luksuriøse detaljer og de ikoniske 20'ere.

H: 55 cm., L: 51 cm., D: 3 cm., Artsy

berber tæppe gulvtæppe
© Moroccan Decor

Berbertæppe, Beni Ouarain

Berbertæppet er håndvævet i uld fra Atlasbjergene med traditionelle mønstre. De ægte tæpper er indbegrebet af luksus og afslapning, og hvert tæppe er unikt.

L: 169 cm., B: 226 cm., 4.580 kr., Moroccan Decor

tæppe hæklet vægtæppe
© Aurora Passero

Atomic, designet af Aurora Passero

Vægtæppet er lavet i lilla, blå og sølv tråde, der skaber en nærmest æterisk stemning. Aurora Passeros vægtæppe er absolut et værk, der skiller sig ud, og det vil uden tvivl være samtalepunktet i indretningen.

L: 277 cm., B: 134 cm., 50.000-75.000 kr., Artsy

velour puf frynser
© Lorenza Bozzoli Design

COUTURE TALL BLUE POUF, designet af Lorenza Bozzoli

Den lyseblå puf er et sandt mesterværk. De blokfarvede frynser i forskellige længder giver puffen en dynamisk bevægelse og teksturel kontrast.

B: 30 cm., D: 30 cm., H: 46 cm., Artemest

bordlampe lampe messing frynser
© Warm Nordic

Fringe bordlampe

Bordlampen er en ikonisk lampe, der originalt er designet af Hans-Agne Jakobsen, men nu er relanceret. Det blankpolerede messing skaber en flot kontrast til de boheme-inspirerede frynser.

Findes i både hvid og lyserød, L: 20 cm., D: 26 cm., H: 61 cm., 2.995 kr., Warm Nordic