1. Stærkt & Skandinavisk
At skandinavisk design bevæger sig mod en ny guldalder, er noget, vi efterhånden har nævnt et par gange. De skandinaviske brands imponerer alle – både med relanceringer af gamle klassikere og med banebrydende design-eksperimenter.
8. Materialitet
Der er bred enighed om, at materialerne betyder alt netop nu. Der arbejdes med materialitet som aldrig før – og det er tydeligt, at designerne udfordrer grænserne for, hvad de forskellige materialer kan. Vi ser stadig en hel del marmor, men nu i alle farver og gerne mikset. Stort set alle træsorter er i spil, og der er et utal af spændende bud på tekstiler, glas, keramik og nyudviklede materialer.
9. Japanske undertoner
Balance. Harmoni. Poesi. Fine, enkle, minimale linjer. Japan er uden tvivl en af verdens førende og mest sofistikerede designnationer. Og samtidig med at der generelt er fuld fart på farver og udtryksfulde former, så er der et stort marked for den ro og ærlighed, der implicit ligger i japansk design. Med et link til både arkitektur og natur er der mange firmaer, der læner sig op ad den japanske stringens.
LÆS OGSÅ: 15 køb, der bringer Japan hjem til dig.