Lancering: Nu rammer den nye iPhone snart handlen

ANNONCE: Igen i år har der været meget spænding omkring Apples lancering af de nyeste iPhone-modeller. I år blev modellen iPhone 14 lanceret ved Apples store event, der gik under navnet ”Far Out”, som blev afholdt i Californien i USA.

Med den flotte lancering af den nye iPhone 14 venter du måske som mange andre på at kunne købe iPhone 14. Men du kan faktisk allerede nu forudbestille den nye telefon, ligesom at du også kan forudbestille de andre lancerede modeller iPhone 14 Pro, iPhone 14 Pro Max og iPhone 14 Plus.

iPhone 14 Pro – flot design og fedt nyt kamera

Er du en af de mange, der har gået og ventet på, hvad der er nyt ved dette års iPhone, så hold godt fast, for med Apples nye iPhone 14-modeller er der blandt andet en opdatering på vej til telefonens kamera.

I år har Apple nemlig givet deres iPhone Pro-modeller et 48 MP kamera, så du kan tage endnu flottere billeder, når du er på farten. Derudover kommer videooptagelse i 4K også til de nye iPhone 14-modeller, så du kan optage knivskarpe videoer direkte på din iPhone.

Særligt for iPhone 14 Pro-modellerne i år er, at de kommer med en ny Always On-skærm. Det vil sige, at du altid har adgang til det mest essentielle, herunder klokken og notifikationer.

iPhone 14 i flere modeller

I år kan du lige som sidste år købe den nye iPhone i flere forskellige modeller. Den almindelige iPhone som standardmodel kan igen i år findes som en del af Apples line-up, mens minimodellen i år er droppet, og ind er kommet en ny, større version af Apples iPhone, nemlig iPhone 14 Plus.

Også i år er det muligt at købe en Pro-version af iPhone. Denne kommer også i to modeller, henholdsvis iPhone 14 Pro og iPhone 14 Pro Max. Dermed bliver dette års iPhone-line-up fra Apple altså følgende:

  • iPhone 14 (6,1” skærm)
  • iPhone 14 Plus (6,7” skærm)
  • iPhone 14 Pro (6,1” skærm)
  • iPhone 14 Pro Max (6,7” skærm)

iPhones i mange flotte farver

Selve designet på de nye iPhone-modeller har ikke ændret sig meget til dette års model. Telefonerne bevarer det karakteristiske design, vi kender fra de seneste år - dog er de en smule tykkere end tidligere grundet et kraftigere batteri. Derudover er der nyheder, når det kommer til udvalget af farver, telefonen kan fås i.

Apple har de senere år haft et større farveudvalg på deres produkter, end vi oplevede med de allerførste par iPhones, og i år ser ikke ud til at blive nogen undtagelse. Foruden de klassiske farver kommer den nye iPhone 14 Pro nemlig også i farven “deep purple”.

iPhone-forudbestilling er i gang

Der går ikke længe fra årets iPhone-event i Californien var slut, til at iPhone 14-forudbestilling bliver skudt i gang blandt interesserede købere. Vil du være en af de første til at modtage en af de fede iPhone 14-modeller, kan du altså bestille din iPhone allerede d. 9. september, selvom den først lander på de danske hylder d. 16. september.