Vær med, når Carl Hansen & Søn afholder spændende design talks

Bliv klogere på her, hvad du kan glæde dig til.

Design talks

Nu har du muligheden for at lytte med, når internationale eksperter fra designverdenen taler om spændende emner inden for design.

Arrangementet er sat i verden af Carl Hansen & Søn, hvis CEO Knud Erik Hansen lægger ud med at byde velkommen d. 2/6 kl. 10.00. Der bydes på i alt otte design talks fordelt over 2 dage.

Du kan blandt andet glæde dig til samtalen mellem Senior Curator for MoMa, Paola Antonelli, CEO for Kvadrat, Anders Byriel og CEO for Carl Hansen & Søn. Her diskuteres der gamle klassikere og de spirende talenter inden for dansk design, samt deres relevans på den internationale designscene. Samtalen er modereret af BO BEDREs chefredaktør, Erik Rimmer.

Gå heller ikke glip af et kig ind i Knud Erik Hansens ekstraordinære hjem. Ud over at blive opslugt af de historiske omgivelser og designskatte, inspirerer forfatter og design- og indretningsstylist Niki Brantmark også til, hvordan du inkorporerer "dansk hygge" i dit hjem.

Det hele foregår online, og du kan se hele programmet her.