Svane Køkkenet åbner nyt showroom i hjertet af København

Svane Køkkenet har med sit nye showroom skabt et oplevelsesunivers, hvor der er tænkt nøje over detaljerne, og æstetikken er i top. Kig indenfor her.

© Svane Køkken

En del af eliten

Svane Køkkenet følger med tidens trend og vælger at præsentere sig selv i et eksklusivt showroom centralt i København på Gothersgade. Når du træder ind i deres nye showroom, møder du et to-etagers køkkenunivers bestående af Svane Køkkenets bedste køkkenserier.

På forholdsvis få kvadratmeter har de formået at skabe en udstilling af køkkener i helhedsdesign stylet af konceptdesigner og stylist Line Sejersen fra Mood N Room.

Svane Køkkenet har ladet sig inspirere fra udlandet og har forsøgt at ramme en stemning og stil, som følger de internationale strømninger.

For kædechef Michael Oversø er deres showroom en vigtig milepæl for køkkenbrandet.

– Som ét af de bedst kendte og mest innovative køkkenbrands i Danmark, ønsker vi at placere os sammen med eliten i den danske møbel- og interiørbranche. Med flagskibsbutikken kan vi skabe en international stemning og oplevelse omkring vores stærke designs.

LÆS OGSÅ

© Svane Køkken
© Svane Køkken

Samarbejde med danske designbrands

For køkkenbrandet var det afgørende, at showroomet ikke skulle ligne en traditionel køkkenbutik. Derfor var det særlig vigtigt, at det ikke kun var deres køkkener, der stod skarpt, men at belysningen og indretningen også var helt gennemført.

Til at udføre den opgave har Svane Køkkenet samarbejdet med to populære danske designbrands, Nuura og Kristina Dam Studio.

Nuura

Lamper og lyskilder i butikken er designet af Nuura og viser alternative belysningsmuligheder. For eksempel kan man opleve Nuuras lysekrone-kollektion Apiales, som er designet af Sophie Refer. Kollektionen er opstået ud fra hendes fascination af vilde skærmblomster. For Sophie Refer er lys noget, der løfter energien og skaber stemning.

Kristina Dam Studio

Kristina Dam Studio kan tage æren for flere skulpturelle møbler og interiørprodukter hos Svane Køkkenets showroom. Kristina Dam Studios produkter er med til at gøre køkkenerne til leverum, der omfavner familiers sociale liv og behov. I et af rummene har de for eksempel designet et stort spisebord i egetræ, som blender godt ind i køkkenets egetræsdesign.

Besøg Svane Køkkenet på Gothersgade 12, 1123 København K.

Kristina Dam Studio hos Svane Køkkenet
© Svane Køkkenet
© Svane Køkken

LÆS OGSÅ