Sæt fantasien fri: Her er succesen bag Montana

I løbet af 35 år er det lykkedes designeren bag det frisættende opbevaringssystem, Peter Lassen, og sønnen, Joakim Lassen, skabe en moderne møbelklassiker, der forener enkelhed og kompleksitet, og som sætter fantasien fri.

Susanne Holte

— 08. juni 2017

#Montana

Kunst, kreativitet og kassetænkning

Evnen til at tænke ud af boksen og modet til at træde nye stier er – sammen med en stærk frihedstrang og stor lyst til at gå på opdagelse i kunstens uforudsigelige og udfordrende univers – nogle af forklaringerne på successen bag Montana. I løbet af 35 år er det lykkedes designeren bag det frisættende opbevaringssystem, Peter Lassen, og sønnen, Joakim Lassen, at skabe en moderne møbelklassiker, der forener enkelhed og kompleksitet, og som sætter fantasien fri.

Både kvadratet og kassen var længst opfundet, da Peter Lassen for en halv menneskealder siden udviklede Montana – et enkelt opbevaringssystem, baseret på matematiske beregninger og en 69,6 x 69,6 cm stor kasse. Når systemet alligevel kom til at revolutionere markedet for korpusmøbler, var det først og fremmest, fordi han satte reolen fri.

Som en dygtig billedhugger finder ind til stenens iboende figur, fjernede Peter Lassen alt det unødvendige på kassen, som vi kender den, således at den bagefter fremstod med Montanas velkendte signatur: afrundede kanter, manglende hjørner og tilbagetrukne fronter. Med enkle greb havde Peter Lassen skabt sit helt eget udtryk, og han havde etableret fundamentet til et opbevaringssystem med et uendelig stort potentiale. Ikke blot havde han sat reolen fri, han havde også givet friheden til at indrette sit hjem efter eget forgodtbefindende tilbage til folket. Ideen var, at alle elementer skulle kunne kombineres i det uendelige, og at systemet skulle være uafhængigt af tilfældige modeluner.

Store ord, ja, men dem er Peter Lassen ikke så bange for. Han er heller ikke bange for at indrømme, at Montana-systemet blev til i en intuitiv proces, og at fortællingen måske først er faldet helt på plads her godt flere årtier efter, at ideen blev foldet ud. Sådan lidt efter Søren Kierkegaard-devisen: Livet leves forlæns, men forstås baglæns.

Helt faktuelt trak Peter Lassen på den funktionalisme, han blandt andet stiftede bekendtskab med i sin tid hos Fritz Hansen, hvor han i en lang årrække var ansvarlig for produktudvikling, og hvor han senere satte sig i direktørstolen. Det var ikke mindst samarbejdet med designerkoryfæer som Arne Jacobsen, Jørn Utzon, Piet Hein, Kaare Klint og vennen gennem mange år, Verner Panton, der inspirerede til nytænkning. Peter Lassen blev påvirket af deres ideer omkring sammenhængen mellem form og funktion, og han udviklede i den ånd et reolsystem for Fritz Hansen, som han kaldte System 60/60, som han købte rettighederne til, da virksomheden blev solgt i 1979.

Det var med afsæt i netop dette enkle system, samt en vision om generelt at gøre reolmøbler mindre abstrakte, at Peter Lassen i starten af 1980’erne tog hul på sit livs eventyr.

FRIHED OG FARVER

Eventyret startede med et nyt materiale i skikkelse af MDF (Medium Density Fiberboard) – et materiale bestående af træfibre, som tilsættes lim og presses sammen under varmepåvirkning. Materialet stod i kontrast til de lidt tungere træmøbler, der i en lang periode havde domineret møbelproduktionen. Materialet gav Peter Lassen en mulighed for at udvikle et opbevaringssystem, som i udtryk og lethed matchede Piet Heins ellipse-bord og Arne Jacobsens 7-erstol. Tykkelsen på 12 mm gjorde kassen let og dermed også fleksibel. Med form og materiale på plads kunne produktionen i 1982 gå i gang i Fengers nedlagte marmeladefabrik i Haarby på Fyn.

Under sloganet ”Making Room for Personality” blev de første moduler i hvid, antracitgrå og birke nér kørt ud til interiørbutikkerne, hvor man straks så potentialet. Efter en farvemæssig forsigtig start var Lassen og kompagni året efter klar til at sætte mere spræl på reolerne, der nu blev præsenteret i blå, gul, rød, lysegrå, sort og brun. Farverne stod i kø. Hvert år kom nye kulører til, og i dag omfatter systemet 42 lakfarver – en palet som giver enhver kunstner frie udfoldelsesmuligheder.

– Netop farverne repræsenterer det emotionelle element i et ellers stringent og funktionelt system, forklarer Peter Lassen, der fra første færd havde et godt øje til kunstens sfære, og som gerne vedkender sig en dyb fascination af kunstens afkald på egentlig funktion, samt dens insisteren på maksimal frihed.

Frihedstrangen, som Peter Lassen genkender fra sig selv, kommer i Montanas verden til udtryk i et opbevaringssystem, der giver frihed til at iscenesætte og indrette sit helt personlige rum – et rum, hvor der i øvrigt også efterlades vægplads til kunstnerisk udfoldelse, og hvor kasser og hylder og montre fungerer som udstillingsplatforme for fx kunst.

KUNSTEN SOM ENERGIKILDE

Kunsten har altid været en vigtig forudsætning for, at Peter Lassen har kunnet give sine tanker og kreativitet frit løb.

– Kunsten befrugter, kunsten giver energi, og kunsten sætter fri, mener Peter Lassen, der som barnebarn af guldaldermaleren Joakim Skovgaard (1856-1933) bogstavelig talt har kunsten i blodet.

– Det er kunstnerens nysgerrighed, der inspirerer mig og som sætter min fantasi fri. Jeg føler på mange måder, at vi står i gæld til kunsten. Selvom vi arbejder under helt andre betingelser, er kunsten vores største inspirationskilde – den giver os indhold til den samtale, vi som virksomhed og som brand skal have med medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere. Derfor støtter Montana også nogle af de kunstnere, der fører os frem til nye erkendelser, forklarer Peter Lassen, der personligt lader sig rive med af alle former for kunst: billedkunst, musik, dans og litteratur, og som glad og gerne betaler tilbage på gælden i form af sponsorater, litteraturpriser, udstillinger og gensidige samarbejder.

Det er bl.a. blevet til Montanas Litteraturpris, som uddeles hvert år i samarbejde med Dagbladet Information og Testrup Højskole, etableringen af Montanasalen på Det Kongelige Bibliotek og i Kunstforeningen Gl. Strand, hvor der henholdsvis hvert femte og hvert andet år etableres en ny kunstnerisk installation i samarbejde med ekspressive kunstnere. Sponsorater til Statens Museum for Kunst, hvor Peter Lassen sammen med Bjørn Nørgaard bl.a. har skabt installationen i cafeen. Interessen for den ska- bende kunst kommer også til udtryk i en omfattende privat kunstsamling, som Peter Lassen gerne viser frem i sine showrooms, og som for nogle år siden blev udstillet i Utzon Center i Aalborg.

EVENTYRET FORTSÆTTER

Imens Peter Lassen i dag bruger mere tid på sin passion for kunst, har næste generation sat sig i direktørstolen. Sønnen Joakim Lassen, der bogstavelig talt er opvokset i møbelbranchen, overtog i 2015 ledelsen af Montana – et generationsskifte, der markeres i år med nye tiltag og visioner for fremtiden.

Joakim Lassen legede som barn på plankerne på trælageret på sin morfars fabrik, Fritz Hansen. Han indsnusede stemningen og fik senere sin gang på Montanas fabrik i Haarby, hvor netop dialogen med medarbejderne stimulerede hans interesse for det gode håndværk. Joakim Lassen har ikke taget den lige vej til chefstolen. Fra 1999 udviklede han sit eget firma – DJOB (funktionelle arbejdsborde), som han i 2009 fusionerede med Montana. DJOB, der på mange måder har fælles DNA med Montana, fik navn efter Arne Jacobsens bord af samme navn. Sammen med HiLow-hæve-sænke-bordet, designet af Joakim og Peter Lassen, og en stribe andre produkter skabte Joakim Lassen en møbelkollektion, der hovedsagelig målrettede sig kontraktmarkedet. I 2003 relancerede DJOB Verner Pantons ikoniske Panton One-stol, siden kom Panton Wire og Panton Bachelor til – alle møbler, som i dag indgår i Montanas kollektion.

Joakim Lassen deler ikke blot sin fars interesse for kunst og funktionalistiske møbler. Han fører også virksomheden videre i samme nyskabende og nysgerrige ånd som sin far – helt overbevist om, at Montana-systemet har et ubegrænset potentiale, og at der konstant vil åbne sig nye markeder for de funktionalistiske møbler. Seneste initia- tiv fra Joakim Lassen er introduktionen af færdige møbler under navnet Collection, der baserer sig på Montanas modulsystem, men hvor man materialiserer de mange muligheder, som systemet byder på: møbler til entré, soveværelse, badeværelse, køkken, til lyd til billede og, og, og ...

NYE STIER

Peter Lassen satte reolen fri, og Joakim Lassen viser med Collection, hvad friheden kan bruges til.

– Collection er et af de bærende elementer i en stor internationaliseringsstrategi, som jeg har gjort til min mission som chef, fortæller Joakim Lassen, der har planer om at bære sin fars værk ud på flere markeder i verden, bl.a. til Asien.

– Asien ligger lige til højrebenet, fordi man derude deler den skandinaviske tilgang til design. Vi har et fælles formsprog, og man sætter stor pris på det enkle udtryk, og vi kan derfor springe rigtig mange mellemregninger over, uddyber Joakim Lassen, der mener, at man med Collection kan kommunikere nye funktionsmuligheder.

– Montana er en form for sprog med elementer (bogstaver), der kan sættes sammen til sætninger, som siden kan sættes sammen til fortællinger – det er en måde at kommunikere på, som ikke forsvinder, så langt ud i fremtiden som vi kan se. Reolen vil også være her, når vi ikke er her mere – fordi den kan så meget. Den er gået fra at være en bogreol til at være en displayreol, hvor folk iscenesætter sig selv – hvor de kan fortælle deres personlige historie. Endelig forsvinder behovet for opbevaring ikke lige med det første. Der vil altid være brug for at gemme ting væk, siger Joakim Lassen, der har et tæt samarbejde med sin far, som han i øvrigt beundrer for hans styrke, fokus og evne til at holde fast i sin vision.

Peter Lassen anerkender til gengæld sin søn for en stærk vilje og for fine strategiske evner.

– Han har modet og er dygtig til at se lidt længere frem, siger Peter Lassen om sin søn.

Selv mener Joakim Lassen, at han er god til at få folk til at samarbejde, og at han har flair for at lægge strategier. Ikke så dårligt, når blikket nu skal hæves fra de europæiske markeder, og der skal stilles skarpt på solens rige i øst. 1. juni åbner firmaet nyt stort showroom i Bredgade, der lige nu er Københavns designgade nr. 1.