Sådan blev de ikoner: Præsidentens Stol og Hundelorten

Hvordan kunne en lidt kedelig, dansk stol vinde et amerikansk valg? Hvorfor ender en stor, brun klump på Museum of Modern Art? Få hemmeligheden bag design-ikonerne her.

Mette Nexmand

— 20. maj 2015

Under alle berømte mænd er der en … stol. Sådan kan man konkludere, når der er tale om The Chair, Hans J. Wegners PP503 tegnet i efterkrigstidens optimistiske periode i 1949, og senere ikoniseret af et ikon. Det var nemlig dén stol, John F. Kennedy slog sig afslappet og akademisk solbrændt ned i, da han i 1960 detroniserede den sygeligt blege Richard Nixon i en TV-debat.
Et dansk design blev symbol på forandring, en ny æra.
Forud lå en – for den tid – meget ambitiøs kampagne fra danske møbeleksports side. Målet var at fremme danske snedkertraditioner og gøre møbelkunstnere som Wegner, Børge Mogensen og Finn Juhl ambassadører for den skandinaviske model – det gode håndværk og en mere folkelig ånd. Det lykkedes i dén grad.

Da Obama også ville sidde i The Chair

The Chair er tilsyneladende en helt almindelig teakstræsstol med fletsæde, men den rummer meget mere, end den umiddelbart afslører. Den er unik i sin udformning, og hver en detalje er nøje overvejet. Træet lever. Wegner har siden skabt meget større og mere grafiske træstole, men The Chair er stadig den mest berømte: Den støttede Kennedy og var med til at vinde et af historiens vigtigste valg. Og da Barack Obama deltog i klimatopmødet i 2009, bad han PP Møbler om at skaffe ham en The Chair, så han også kunne smyge sig ned i det danske ikon – og udstråle underspillet magt i Bellacenteret.

Når vi taler om ikoner, er der dog også andre parametre end verdensledere og æstetik at fortælle om. Chefredaktør på BO BEDRE, Erik Rimmer, peger på en vigtig faktor:

Begrebet ikon er enormt sammensat. Tag fx Gunnar Aagaard Andersens Polyetherstol fra 1964. Den ligner efterladenskabet fra et stort dyr – en meget stor Grand Danois – men er som et af meget få danske designikoner med på MoMa i New York, fortæller han. Hvorfor? Det skyldes den teknik, Gunnar Aagaard Andersen brugte til at skabe dét, der mest af alt mindede om en hundelort. Polyether var dengang et nyt materiale, der fascinerede mange designere og kunstnere, fordi det kunne formes på nye måder.

Så et ikon kan sagtens opstå, når der kommer nye teknikker, der kan få en ting til at blive tyndere, stærkere eller usædvanlig formet. Skønheden som sådan kan i al fald diskuteres. Det skønne kommer derimod ind, når den den gang revolutionerende teknik blev brugt til fx Verner Pantons S-chair. Her er det ikke kun teknik, der betyder at denne stol bliver et ikon, men også det umiddelbart smukke for øjet, siger Erik Rimmer. Og understreger:
Der er flere minimalistiske ting i dag med ikonstatus end meget dekorerede eller udsmykkede objekter. Det handler i den grad om, at jo mere ren en ting står, jo mere tidsløs bliver den. Nylig afdøde designer Jacob Jensen var fantastisk dygtig til at skære et objekt ind til benet, og derfor er fx B&Os produkter fra 1960'erne og 1970'erne den dag ikoner rent designmæssigt. Kun få af de millioner af produkter, der hvert år designes, får ikonstatus. Hvis jeg skal pege på noget, vil det i disse år være mere det håndlavede, som kommer ind og har et chance for ikonstatus. Masseproduktion tæller ned – og fordi udviklingen rent teknisk med led-lys udfordrer lampedesignerne, vil vi på dette område se flere ikoner. Inden for de senere år har Daniel Rybakkens lampe Counterbalance opnået ikonstatus, siger Erik Rimmer. Counterbalance har et stramt, industrielt look, som er en af de mest iøjnefaldende trends netop nu. Men samtidig griber den stilmæssigt tilbage i historien og får på den måde trukket sig op i den høje liga.