
Ralph Lauren vs Børge Mogensen: "Det er en direkte kopi!"
En ny Ralph Lauren- stol får øjenbrynene til at løfte sig hos Fredericia Furniture. Den ligner i betænkelig grad Børge Mogensens Model 2224 fra 1967.
AfBørge Mogensen-arving: "Alt er ens!"
- Det er en direkte kopi. Den er konstruktivt lavet på fuldstændig samme måde. Hele æstetikken i stolen, farvekombination og benenes vinkel. Alt er ens, siger Thomas Graversen, direktør hos Fredericia Furniture til TV 2.
Modeikonet Ralph Lauren har haft en Home Collection i sortimentet siden 1980’erne, så der mangler ikke erfaring inden for det felt.
Men den amerikanske elegantier er måske knap så innovativ på designs. I hvert fald tyder alt på, at Lauren med den nye Sonora Canyon Chair har gjort sig skyldig i plagiering. Stolen ligner i påfaldende grad Børge Mogensens Model 2224 fra 1967.
Ligheden er så stor (se bla. sammenligningen på Instagram her), at den danske møbelproducent føler sig nødsaget til at reagere.
- Alle de store danske møbeldesignere er blevet kopieret hele deres liv. Vi plejer jo bare at ryste på hovedet af de der kinesiske udgaver. Men det her er bare noget andet, siger Thomas Graversen til TV2.
Fredericia Furniture har rettighederne til Børge Mogensens designs og vil nok ikke lade dette gå upåagtet hen.
Se interviewet med den danske møbelproducent om Ralph Laurens kopi.