Vibeke Fonnesberg Schmidt skaber smukke ekspressive lamper

Vibeke Fonnesberg Schmidt havde succes som keramiker og har værker på flere museer, men hun søgte alligevel noget andet. Det fandt hun i sine håndbyggede, ekspressive lamper, som nu sælger i New York, London og Milano.

Jakob L. Falhof

— 22. oktober 2016

– Det er derfra jeg har det, udbryder Vibeke Fonsberg Schmidt overrasket. Hun har netop fortalt, at hun som ung var assistent for en keramiker i Japan, der lavede værker til te-ceremonier. Som så meget andet i Japan er der en lang række ritualer og traditioner knyttet til en te-ceremoni, bl.a. at skålen, man bruger, skal have en forside og en bagside. – Min mester i Japan vidste allerede, når han drejede, hvad der var forsiden. Han slog lidt til leret, så det fik facon, og stillede det, så den ene side var tættere på gløderne, og blev brændt anderledes, forklarer Vibeke Fonnesberg Schmidt. Det lyder måske simpelt, men tænk over en almindelig kop: den har ingen orientering – højest en hank. Ellers er den ens hele vejen rundt. Med en japansk te-skål skal man kunne vende den gode side ind mod sig selv eller ud mod gæsten, alt efter ønske. – Det går lige op for mig, at det er det, jeg også gør. Jeg vil have, at der sker noget, når man bevæger sig rundt om mine lamper. Faktisk kan hun ikke lide ordet lamper, men lysskulpturer er til gengæld så prætentiøst. Og lysekroner lyder som noget fra oldemors stadsstue. Hun foretrækker at sige chandelier – på engelsk. Måske bare fordi man ikke rigtig ved, hvad det betyder, forklarer hun. Eller måske fordi hendes marked stort set udelukkende ligger i udlandet. Hendes chandeliers bliver forhandlet hos galleriet Nilufar og design- og indretningsfirmaet Dimore Studio, begge i Milano, og indretningsarkitekter fra især New York til London har lært at sige Vibeke Fonnesberg Schmidt, når de vil have noget eksklusivt og anderledes.

I foråret udstillede hun et helt nyt design på Mindcraft-udstillingen i forbindelse med møbelmessen i Milano: en gulvstående model, der blev overvældende modtaget og delt flittigt på sociale medier.

Vibeke Fonnesberg Schmidt er uddannet keramiker, og som opholdet i Japan viser, troede hun i mange år, at det var hendes metier. Men på et tidspunkt nåede hun et punkt, hvor materialet ikke kunne det, hun gerne ville. – Jeg ville lave nogle ting, der ikke kunne lade sig gøre i porcelæn. Derfor begyndte jeg at bruge træ i stedet for. Det gav mig samtidig nogle flere muligheder for at bruge farver. I mit keramik ville jeg bevare den naturlige farve, men samtidig elsker jeg farver. Farver ... og geometri, er det vigtigt at tilføje. Allerede da hun lavede keramik arbejdede hun med geometriske figurer og lys/skygge-effekter, og i de møbler, hun lavede omkring 2008-2012, i en lidt søgende periode, er det også den geometriske idé, der er bærende. Fx nogle skamler til en udstilling på Nivågaard og et bord til Biennalen for kunsthåndværk & Design. – På et tidspunkt blev jeg så kontaktet af et galleri, der ville have mig med på en udstilling. Det var bare lige det, at udstillingen handlede om lamper. Vibeke Fonnesberg Schmidt søgte ind i sit geometriske hjørne og sin nyfundne lyst til at anvende træ og fik ideen til lampen Bau.

– Ejeren af galleriet var virkelig sur på Bau. Det var lidt ærgerligt. Men kort efter viste jeg den til Rosanna Orlandi i Milano (kendt showroom, red.), som kunne lide den, og selv om det ikke blev til noget, var det en opmuntring. Senere satte Normann Copenhagen den i produktion, og Vibeke Fonnesberg Schmidt havde fået færten af en succes.

Næste skridt var at bringe hendes glæde ved farver i spil – og hun endte med at vælge plexiglas som materiale. Lige dér gik geometri, Japan, farver, design og håndværk op i en ligning, der oven i købet havde et ubekendt X: En design-blog i USA, med masser af følgere, så Vibeke Fonnesberg Schmidts nye plexiglas-chandelier på hendes hjemmeside, og så skete der noget. Billedet blev delt og spredt, så det pludselig var blevet set af tusinder. Det var et gennembrud. – Jeg aner ikke engang, hvordan Pinterest virker, men den er blevet delt sindssygt mange gange. Det er hende, der har sat det hele i gang, for kort efter begyndte der at komme forespørgsler fra USA.

Det gav mod på mere, og gennem en veninde fik Vibeke Fonnesberg Schmidt kontakt til Nina Yashar fra Nilufar i Milano, som nu har eneret på forhandling af hendes første kollektion. Det har ført til, at hun for nylig blev kontaktet af Dimore Studio, der nu har en serie af hendes væglamper med i deres sortiment. – Nilufar er sådan et helt utrolig flot sted, hvor Nina Yashar har en fantastisk evne til at sætte ting sammen. At blive anerkendt dér var jo en klar blåstempling. Prismæssigt har det også betydet noget, for når de sætter en pris, så er det dér, den skal ligge. – Der er jo utrolig meget arbejde i hver lampe, som er håndlavet og custom-made til den enkelte kunde, så derfor skal den koste en del, og det er jo rart, at andre også kan se det, forklarer den del af Vibeke Fonnesberg Schmidt, der håndterer forretningerne. En del af hende, der fylder mere og mere.

– Jeg kunne godt bruge en til at hjælpe med at bygge, og jeg har også svært ved at finde tid til at tage ud til dem, der laver min plexiglas, min gørtler og de andre, der leverer ting til mig. Men samtidig mister jeg jo kontakten, hvis jeg får en assistent til at gøre det.

Kontakten eller kontrollen?, kan man fristes til at spørge, og Vibeke Fonnesberg Schmidt er ikke bleg for at indrømme, at hun som iværksætter har svært at overlade ansvar til andre. Indtil videre lever hun derfor med, at hendes kreative kunsthåndværker-personlighed skal dele krop med forretningskvinden i det nyindrettede showroom, der ligger på Frederiksgade 1 i København.