Sus Bojesen Rosenqvist viderefører arven fra sin farfar, Kay Bojesen

Fortid og nutid mødes på dette billede, hvor Kay Bojesens skåle og fade i teaktræ og sølv står side om side med Sus Bojesen Rosenqvists relanceringer i porcelæn. Hun har valgt at producere produkterne i porcelæn, så det er tilgængeligt for flere. Noget, hun mener, Kay Bojesen selv ville have gjort, hvis han havde levet i dag.

Åndefulde og funktionelle objekter

Den danske designer og kunsthåndværker Kay Bojesen gradbøjede funktionalismen med sine bløde og menneskelige design. Hans produkter er funktionelle, men samtidig fulde af sjæl. Vi har talt med hans barnebarn Sus Bojesen Rosenqvist, som i dag varetager det hemmelige sølv, om, hvorfor hans design stadig er værd at beskæftige sig med den dag i dag.

Sus Bojesen i indgangspartiet til kontoret på Frederiksberg. Sofaen, som hun sidder i, er en særudgave af Finn Juhls Poet i lammeskind. På billedet kan man se de Kay Bojesen-produkter, som Sus har sat i produktion, heriblandt den Kongelige Garde i stål, skåle og fade i porcelæn og Grand Prix-bestikket i stål.

Arvet alle rettigheder til Kay Bojesens hemmelige sølvtøj

– Der skal være liv, blod og hjerte i de ting, man skaber, og man skal kunne lide at holde dem i hånden. At være menneske er at være varm og i live, sagde Kay Bojesen engang om sit arbejde.

Måske er det netop derfor, at hans design stadig lever i bedste velgående. Kay Bojesen var en blød og rund mand, og det samme er hans design. De stråler af det liv og de glade dage, som han selv siges at have været garant for. Hans design er funktionelt og fri for krummelurer og skønvirke-stil, men ikke uden charme og sjæl. På den måde kan man sige, at han gradbøjede tidens funktionalisme. I barnebarnet Sus Bojesen Rosenqvists hjem finder man flere af Kay Bojesens ting. Som man træder indenfor, bliver man omfavnet af åndfulde objekter, fulde af historie. Møblerne, der i dag står i Sus’ stue, stod i tidernes morgen i Erna og Kay Bojesens stue i hjemmet på Bellavista, tegnet af Arne Jacobsen. De dannede i flere år ramme for samtaler og kreative udvekslinger mellem nogle af den skandinaviske guldalders grand auteurs som blandt andre Arne Jacobsen, Finn Juhl og Hans Wegner. Møblerne, som højst sandsynligt er opstået ud af et samarbejde mellem Finn Juhl og Kay Bojesen, er et kulturklenodie og et stykke historie. Et stykke historie, som Sus Bojesen Rosenqvist har arvet sammen med sin farfars tilgang til objekter. For hende er det vigtigt at disse har en funktion og fortæller en historie. I 2011 grundlagde hun firmaet Kay Bojesen ApS, og relancerede sin farfars sølv og ikoniske Grand Prix-bestik i mat og blankt stål. Hun havde nemlig arvet alle rettigheder til Kay Bojesens hemmelige sølvtøj, som i flere år har stået lidt i skyggen af aben og de andre træprodukters succes. Den del af Kay Bojesens virke varetages i dag af Rosendahl Group under navnet Kay Bojesen Denmark.

Personlige dingenoter med historie er der masser af i Sus Bojesen Rosenqvist og hendes mand Peter Rosenqvists hjem. Det lyserøde vægobjekt af papir er fra den lille design-virksomhed AVSNIT og er lavet af Sus Bojesen Rosenqvists grafiker og stylist Viola Heyn-Johnsen. Uroen er lavet af guldsmeden Torben Hardenberg, den høje slanke figur er en rejsegave fra en ven af huset og den lille lilla skulptur er lavet af Sus' datter Erna Bojesen Rosenqvist, som er opkaldt efter Kay Bojesens kone.

Godt design er noget, som alle har ret til

Sus Bojesen Rosenqvist vil gerne lære folk, at Kay Bojesen er andet end trædyr. Han var oprindelig udlært sølvsmed af Georg Jensen, og det var sølvet, som han brændte for. Han startede med at lave ting i træ, fordi der, under 2. Verdenskrig blev importstop af sølv. For hende er det ikke kun et spørgsmål om materialer. Derimod handler det om at vise et mere nuanceret udsnit af det store virke, som omfatter mere end 2000 genstande, og som viser, hvordan form, funktion og poesi kan forenes. Ligeledes vil hun gerne viderebringe Kay Bojesens budskab om, at godt design er noget, som alle har ret til. Derfor har hun fx valgt at lave hans skåle og fade i porcelæn frem for sølv og teaktræ, fordi det oprindelige materiale er meget dyrere at producere i.

– Det lange fad var oprindelig lavet i teak og hørte sammen med et sølvfad. Sættet koster i dag over 250.000 kr. Derfor giver det god mening, at man kan lave det i andre materialer, så det får et liv, og så flere kan have glæde af det. Det er også i Kays ånd. Jeg kunne også have lavet det i glas eller i kork, og jeg tør slet ikke tænke på, hvad Kay selv ville have gjort. Han ville have været way beyond,
fortæller Sus entusiastisk.

Den lille træskål er den oprindelige FJ Bowl af Finn Juhl, som var gode venner med Kay Bojesen. De små træfigurer er lavet af Kay Bojesen til et dukkehus. Kunstværket bagved er af Tenka Gammelgaard.

Den rette til at viderebringe arven

På mange måder kan man sige, at Sus Bojesen Rosenqvist er den rette til at viderebringe arven fra Kay Bojesen i den forstand, at de synes at dele både værdisæt og personlighed. Det er blevet sagt om Kay Bojesen, at han var en humørbombe, var humoristisk og havde temperament. På samme måde er man ikke i tvivl om, hvor skabet skal stå hos Sus Bojesen Rosenqvist, men samtidig føler man sig velkommen af hendes smilende øjne og smittende grin. Kay Bojesen var også kendt for at eksperimentere, og han blev ved med at udfordre de gængse former. Han sprang aldrig over, hvor gærdet var lavest, men brugte år på at lave en hel bog, hvor han studerede aben. Han sad minutiøst og klippede i aviser, tidsskrifter osv. Ligeledes rejste han rundt i Europa for at have de bedste læremestre til at vise ham, hvordan fx en hældetud skulle se ud.

I Erna og Kay Bojesens stue kunne man se samme møbler, som i dag kan ses i Sus Bojesen Rosenqvists hjem. Kay Bojesen var gode venner med designere som Børge Mogensen, Arne Jacobsen og ikke mindst Finn Juhl, og de hjalp hinanden på kryds og tværs.

En visionær tankegang

Sus Bojesen Rosenqvist, som oprindelig er uddannet som reklamefotograf, skuer heller ikke efter de lette løsninger. Hun fortæller om engang, hende og kollegaen Viola Heyn-Johnsen lavede en kæmpe opstilling af deres Grand Prix-bestik til pressebilleder. Viola lå på gulvet, og fik anvisninger til hvert stykke bestiks positur fra Sus, som stod på en høj stige, hvorfra hun fotograferede. På samme måde, fandt hun på at lave sit katalog som et viskestykke, hvor logo, navn samt billeder af bestikket er printet på. Kataloget er på den måde genanvendeligt og bæredygtigt.

– Jeg kan godt lide at tænke om og tænke nyt, og på den måde tror jeg, vi ligner hinanden lidt. Uden at have kendt ham, så tror jeg, man kan drage nogle paralleller. Når jeg fx tager billeder, så er mit drømmescenarie altid, at jeg har så meget tid, at jeg kan tage en masse alternativer. Det er ikke, fordi jeg er usikker, men fordi man pludselig ser nogle nye ting og måske går en anden vej. Kay gjorde det samme. Han blev ved med at prøve nye ting og fandt nye veje. Hans visionære tankegang er det, som gør hans ting så inspirerende at arbejde videre med, forklarer Sus Bojesen Rosenqvist.

Møblerne i Sus Bojesen Rosenqvists hjem sender hilsner fra fortiden. Både bordet, stolen og reolen har stået i Erna og Kay Bojesens hjem på Bellavista ved Klampenborg, hvor de som nogle af de første flyttede ind, da Arne Jakobsen havde færdiggjort sit store projekt i 1934. Stolen er af ukendt oprindelse, men bord og reol er formentlig lavet af Kay Bojesen og Finn Juhl, skålen på bordet er af Kay Bojesen, og den hvide Moby-lampe i gips er af Jonas Trampedach og Birgitte Due Madsen.

Intet overladt til tilfældighederne

For Sus er Kay Bojesens design defineret af en tidløshed, de er gennemarbejdede, der er tænkt over enhver detalje, og der er intet, som er overladt til tilfældighederne. Det er grunden til, at hans design holder den dag i dag. Det ultimative for ham var, at det skulle fungere bedst muligt. Han havde en mission om at gøre livet nemmere for folk, og netop dette funktionalistiske fokus er også det, som han er blevet anerkendt for i sin eftertid. Sus nævner fx, hvordan den berømte amerikanske arkitekt Michael Sheridan, som er ekspert i dansk design, ofte fremhæver Grand Prix-bestikket som det ultimative bestik, og hun stemmer i:

– Det er sjovt, det med bestik! Når man sidder på en restaurant, så sidder man ofte og kører bestikket rundt i hånden. Men det gør man ikke med Grand Prix-bestikket. Der er mange, som bemærker, at kniven er lille, men den er lavet lille, så den kan ligge inde i din hånd, og skeen er rund, fordi munden er rund. Grand Prix karakteriserer på mange måder Kays måde at tænke på.

Grand Prix Prisen vandt Kay Bojesen i 1951 for sit bestik til designmessen i Milano. Bestikket fik efterfølgende navnet Grand Prix. Over prisen kan man se Sus Bojesen Rosenqvists fotografi af bestikket, som hun har lavet i samarbejde med sin kollega Viola Heyn-Johnsen.

Identitetsskabende objekter

Kay Bojesens design er ikke kun funktionelt. Det har også sjæl, præcis, som alle de ting, man finder overalt omkring Sus Bojesen Rosenqvist. Kay Bojesen var opvokset i en intellektuel familie med faderen Ernst Bojesen, som var medstifter af Det Nordiske Forlag, som senere blev til Gyldendal. Der var højt til loftet, og Kay Bojesen havde arvet lysten til at ytre sig og deltage aktivt i sin samtid.

– Der er jo meget af hans formgivning, som der var masser af humor i, og han var meget progressiv. Han ytrede sig om mange ting. Han lavede eksempelvis sin nøddeknækker, som afbildede Stauning, fordi han blev kaldt for en nøddeknækker. Han har også lavet en krukke, som i profil lignede Winston Churchill, med buttede kinder og sådan, fortæller Sus Bojesen Rosenqvist smilende.

Når man sidder sammen med hende og kigger rundt – først i hendes hjem og senere i hendes showroom – får man en særlig fornemmelse af, at de mange åndfulde objekter omkring, binder bånd mellem fortid og nutid. På samme måde kan man sige, at Kay Bojesens Abe, såvel som hans sølvgarde, som Sus Bojesen Rosenqvist i dag har sat i produktion i stål, er blevet nedarvet i danske familier igennem generationer. De er på sin vis blevet identitetsskabende objekter, som skaber bånd på tværs af tid. I dag fører Sus Bojesen Rosenqvist den stolte arv videre. Hun sætter sit eget præg, men gør det med respekt for Kay Bojesens værdier. For som hun selv siger, så er Kay Bojesen ApS et moderne designhus, som tager udgangspunkt i et nationalt klenodie. Sus' unge datter Erna Bojesen Rosenqvist, som er opkaldt efter sin oldemor, nikker istemmende fra den anden side af bordet.

Opslagstavlen viser, hvordan Sus Bojesen Rosenqvist trækker tråde mellem fortid og nutid. Den lange kæde er en oprindelig champagne-pisker til at fjerne boblerne i champagnen. Derudover kan man se Sus Bojesen Rosenqvist og Viola Heyn-Johnsens kreative opstillinger af grandprix bestikket, et viskestykke, som fungerer som et bæredygtigt katalog, som man får med, når man køber et produkt. Der hænger også et lille billede af Kay Bojesen foran sin sølvsmed i Bredgade.