Kay Bojesen Glasabe
© PR

Kay Bojesens ikoniske abe lanceres nu i glas

To af de mest ikoniske navne i dansk designhistorie mødes i et unikt samarbejde, når Kay Bojesens berømte abe lanceres i glas.

Holmegaard og Kay Bojesen Denmark skubber til grænserne for, hvad der er muligt at skabe i glas, når de i anledningen af Holmegaards 200 års jubilæum lancerer Bojesens ikoniske abe i helt nyt materiale: glas.

Den nye abe i røgfarvet glas er en nøjagtig gengivelse af Kay Bojesens ikoniske træabe, komplet med aftegninger, hvor originalen også har det, her i matteret glas fremfor en sekundær træsort, som kendetegner træversionen.

Glasaberne kommer i tre størrelser, og for at understrege det særlige i samarbejdet er de to store størrelser af glasaberne nummererede og unikke.

LÆS OGSÅ

Særudgaven af aberne koster hhv. 599.95, 1199.95 & 11999.95 kr. og forhandles hos udvalgte forhandlere samt på Rosendahl.com fra ultimo februar.

LÆS OGSÅ