

Forsanger i rockbandet Kashmir, Kasper Eistrup, vil koncentrere sig om sin billedkunst nu. Han er aktuel med udstillingen The Generous Girls, som viser pornomodellers ukendte nøgenhed - deres ansigter.
AfHvis jeg var dumsmart, ville jeg indlede denne artikel med at skrive, at Kasper Eistrup har set rigtig meget porno på det seneste.
Hvilket han har. Men selvfølgelig er der en forklaring. Musikeren og kunstneren stener ikke bare porno og erotik for ingenting – han har ledt efter kvinder til en række anderledes portrætter.
Det er der nu kommet en udstilling og en bog ud af, The Generous Girls, på Litografisk Atelier Hostrup-Pedersen & Johansen. Udstillingen åbner fredag d. 28. august.
Læs også: Maleren, der flyttede ud i skoven
The Generous Girls består af ni litografier, ni portrætter, som trykkes i 40 eksemplarer hver. Processen med stentryk er flere hundrede år gammel og langsommelig, nærmest mediterende.
Læs også: Kunstner går amok med Arne Jacobsens Tunge
Portrætterne af pornoskuespillerne er bevidst uskyldsrene, eller i hvert fald kogt ned til essensen af deres menneskelige udstråling. Nøgenheden ligger i det udtryk, som kommer frem, når de ikke foregiver, når de ikke er på arbejde. Flere af dem er vanvittigt smukke i denne fremstilling, de får et ansigt for første gang.
Et litografi fra serien The Generous Girls kan købes for 3800 kr., hvilket er mindst en tiende del af, hvad et værk af den efterhånden etablerede kunstner Kasper Eistrup ellers koster. Det er en mulighed for at erhverve sig et stykke kunst uden at rive sig, og samtidig kan man være sikker på, at litografien er unik – Eistrup har stået med sin stenplade og stædighed ved dem alle sammen.
Som billedkunstner passer han godt i gruppen af plus-40-danskere, som står stærkt, også i udlandet. De benævnes 'yngre kunstnere', og det er sikkert rart at bevæge sig rundt i dén verden som tidligere rockstjerne, der har måttet leve med det evige ungdomsskisma.
Selv er Eistrup meget inspireret af amerikanske John Copeland, der er en af de helt store newyorker-navne indenfor comptemperary art.
Der er er i alt ni litografier i Kasper Eistrups serie The Generous Girl, som trykkes i 40 eksemplarer hver. De kan købes via Litografisk Atelier.
Herover bogen "Heavy Rocks" , som udkommer d. 28. august, og rummer hele Kasper Eistrups katalog af litografiske værker.