Anders Lund har bundet børster, siden han var 12 år gammel

Anders Lunds far, Leif, og Anders i baggrunden.

Børster i blodet

Anders Lund har bundet børster, siden han var 12 år gammel. Han er tredje generation, der driver familievirksomheden videre, og højst sandsynlig også den sidste af sin slags i hele Europa, som stadig selv forarbejder heste- og gedehår ved håndkraft, inden de bliver sat i børster og koste.

Det gule børstenbinderi i Hjørring.

Startkapital på 50 kr.

På hjørnet af Skolegade og Dronningensgade i den nordjyske by Hjørring ligger M. Lund & Søn i et gulkalket hus på 113. år. M. Lund & Søn står for Morten og Leif, børstenbinder Anders Lunds bedstefar og far, som han har overtaget forretningen efter.

Der hænger kurve og børster overalt ned fra loftet og på vægge, når man træder ind i den lille butik. En døråbning fører ind til et tilstødende gemak, gør det ud for værksted, lager, bogholderi og kaffestue. Der er ikke meget af interiøret, der har ændret sig siden Anders’ bedstefar Morten Lund med en startkapital på 50 kroner åbnede børstenbinder-forretningen i 1906. Dengang lå der allerede fire andre børstenbindere i Hjørring.

– Den her lille by var jo omgivet af landbrug, og bønderne brugte alle børster, både til arbejdet og til al rengøring i hjemmet, fortæller 65-årige Anders Lund, der oprindelig er uddannet tømrer, inden han i 1980 gik til sin far og spurgte, om han måtte komme i børstenbinder-mesterlære.

– Det gad han sgu ikke, griner Anders og fortsætter:

– Men efter et par dage ombestemte han sig, for der var arbejde nok. Dengang var vi med til at forsyne hele den omkringliggende fiskeindustri med børster til at rense fisk på deres kuttere.

Mansuriske hestehaler i forskellige stadier.

"Alle i min familie kan lave børster"

Anders Lund nåede at arbejde sammen med sin far, Leif, i 19 år inden han selv overtog forretningen, som han har kørt videre i 30 år.

– Alle i min familie kan lave børster. Min mor kan, min søster kan, og begge mine døtre. Men mit håndværk forsvinder med mig, for der er ingen af dem, der vil overtage. Men jeg kan jo ikke gøre fra eller til – sådan er det, lyder det fra den store vendelboer.

Hver eneste børste og kost, der ses i butikken, kommer fra Anders’ hænder. Og selvom rengøringsbørster har tabt terræn til støvsugere og regnbuefarvede nylonbørster, så sørger Anders alligevel for at have lidt af alting i sortimentet – eksempelvis den langskaftede støvkost med de blødeste, hvide gedehår eller gryderubberen af palmebladsfibre, der slår plastikgrydesvampen både på holdbarhed, effektivitet og udseende.

– Min butik skal se levende ud, så derfor laver jeg ikke kun det, der sælger. Der skal være lidt af det hele. Hverdagen skal have kvalitet, og for mig er det produkter, der er funktionelle, lette at arbejde med og holder i lang tid, forklarer Anders.

Værkstedet i butikken.

En længere proces

Det tager fem uger at gøre materialerne klar. Hårene er haler fra mansuriske koldblodsheste og tibetanske geder, og træet er dansk bøgetræ, der processeres i Tyskland. Størstedelen af tilrettelæggelsen af materialer sker derhjemme, på det lille husmandssted i det yderste hjørne af Nørlev.

– Gedehalerne er 18 cm, når jeg modtager dem – det må være nogle flotte dyr. Og tænk, at de her hestehaler kun er en tredjedel af dyrets hale – kan du forestille dig, hvor stor den så er, siger Anders og holder en kæmpemæssig hale frem i sin store næve.

Behandlingen af hårene er en videnskab i sig selv. Der skal skylles massive mængder støv ud af dem, hvorefter de bliver bundet i det, der hedder en bagerbinding, som ikke laver mærker på hårene. Så skal de koges for at komme af med fedtstof og det naftalin, som er brugt til at præservere dem på rejsen. Til sidst skal de bages, så proteinerne bliver omdannet, og hårene hærdet.

Træskafterne får en omgang jomfruelig olie – alt andet harskner – hænger til tørre i 14 dage og bliver til sidst brændemærket med et M. Lund & Søn-logo. Først nu er hår og træ klar til at sættes sammen til en børste.

Bestselleren er kopbørsten af dansk bøgetræ og hestehår. Den koster 195 kr., og man skal huske kontanter, for Anders Lund tager ikke Dankort.

Kopbørsten

Bestselleren er kopbørsten – den, som mange kender som en opvaskebørste. Der er fire års garanti på den, den kan tåle kogende vand, er bakteriefri, og hårene splatter ikke ud til siden, som ellers ofte er den triste skæbne for sådan en børste. Og alle, der har været en tur forbi børstenbinderen, ved, at Anders Lund giver en sproglektion, hvis man kalder det en opvaskebørste.

– Man kan vaske af, og man kan vaske ned – men vand kan ikke løbe opad. Vi har taget ordet fra det nordtyske abwaschen og lavet en forkert oversættelse, forklarer børstenbinderen.

I gamle dage tog det Anders Lund seks minutter at lave en kopbørste. I dag er tiden oppe på 10 minutter, da slidgigten og fem operationer efter at have lavet de samme bevægelser dag ud og dag ind i årtier har sat sit tydelige præg på fingre og håndled.

Alligevel går det så stærkt, når han i én glidende bevægelse tager en lille bunke hestehår, bøjer dem på midten og lader dem fange af to løkker tynd tråd af kobberlegering, at man ikke når at se det, førend at de mørke totter sidder fast i børstens hoved. For hver en ny tot hestehår i børsten bliver den studset på en stor bænksaks i håndsmedet stål, der står solidt plantet på arbejdsbordet – bare et af de mange værktøjer fra bedstefarens tid, som Anders stadig arbejder med.

– Jeg har det i hænderne og ved præcis, hvor meget jeg skal bruge. At spilde materialerne er det samme som at smide fortjeneste væk. Jeg er jo herre i eget hus, og er der noget, der ikke fungerer, er det min egen skyld. Og jeg lægger min sjæl i hver eneste børste, siger han.

Butikken står stadig med meget af det oprindelige interiør fra start-1900-tallet.

En ener, der ved og kan noget som ingen andre

Stort set alt i Anders Lunds forretning signalerer holdbarhed og kvalitet. Det meste af det, man finder i butikken, er egen-produceret, lige fra værktøjet han arbejder med til de hjemmebagte chilimandler, han byder handlende – selv smøgerne er hjemmerullede og uden filter selvfølgelig, for Anders Lund har også lavet cigaretrør af ben, som han ivrigt pulser på.

Den store disk, hvorfra kunderne betjenes, satte bedstefaren ind, da han åbnede butikken, og bag den står et robust vitrineskab, der tilhørte bedstemoren, som solgte slik. Børsten løber i familiens blod, og binderiet har optaget stort set alle Anders Lunds vågne timer det meste af hans liv.

– Når jeg kommer hjem fra at have været i butikken i syv timer, så tager jeg mig en bjesk og noget aftensmad, og så arbejder jeg på mine materialer, indtil jeg går i seng, fortæller Anders, der virkelig er en original i ordets bedste betydning: en ener, der ved og kan noget som ingen andre.