Med historiens vingesus i ryggen sætter Toni Copenhagen kurs mod fremtidens kyster

Vi bevæger os fra showroomet ud på værkstedet, som ligger i forlængelse af hinanden, kun adskilt af en dobbelt glasdør, så værkstedet også visuelt bliver en del af den historie, som de fortæller i showroomet.

– Det er helt bevidst, at vi har produktion, showroom og kontor samme sted. Vi kan godt lide tanken om, at alting samles her på stedet af Ole her (siger han og introducerer mig for en gørtler i fuld gang med sit fag), som har lavet Toni-armaturer i over 40 år. Vi har også netop lanceret vores Repair-shop, hvor folk kan komme og banke på og få repareret deres armatur, hvis noget er gået i stykker. Det er der som sådan ikke noget nyt i – sådan har det altid været hos Toni Copenhagen – men vi gør en dyd ud af at fortælle, at hvis du køber et armatur hos os, holder det for livet, ja faktisk også til generationerne efter dig. Det er et ærligt design, du kan se, hvordan det er skruet sammen, og Ole og de andre her kan reparere det for dig, hvis der er noget, som går i stykker. Så behøver du ikke at smide det ud og udskifte det. Vores armaturer er bygget på et modulært system. Der er fire greb, seks-syv tude og fire-fem kroppe, og alt passer sammen og kan på den måde tilpasses dine behov. Vi har også alle reservedelene her på lageret, så vi kan lave alt, hvad du kommer ind med. På den måde bevæger vi os tilbage til, hvordan det var i gamle dage: at du reparerer i stedet for at smide ud. Det ligger i tiden, og det er mit indtryk, at luksus i dag er en bevidsthed om at købe noget, som du ved, hvor kommer fra, og som du let kan få repareret.

Mens Bjarke fortæller, hiver han den ene komponent ud efter den anden, og det lader til, at alt har en velovervejet historie.

– Ser du, kasserne der, de blev i gamle dage brugt til ammunition under anden verdenskrig. Fritz Toxborg, som overtog virksomheden i 1956, var ham, som fandt på navnet Toni Copenhagen. To var taget fra hans eget navn, og ni fra hans kammerat Nielsen, som var modstandsmand, og som døde under krigen. Så navnet var for at ære ham. Ikonet i vores logo – borgen – er fra hans eget navn, borg. Intet her er tilfældigt grebet ud af luften, siger Bjarke med et smil.

Vi bevæger os fra værkstedet tilbage igennem showroomet og over i en anden bygning, hvor vi møder CEO Mark Christiansen. Man kan sige, at vi bevæger os igennem historien, fra arkiverne igennem håndværket, som udføres præcis som for 105 år siden, og over i fremtiden på kontoret, hvor Mark og Bjarke til daglig sidder og udtænker virksomhedens næste skridt – skridt, som skal sikre, at virksomheden forbliver relevant og ikke kun viderebringer en arv, men også bygger videre på den. Og der er sket en del, siden de overtog i 2019. De har bl.a. udviklet en accessorieslinje til badeværelset tegnet af Bjarke, de har opkøbt virksomheden Ono, som laver skræddersyede håndvaske på mål, og de har for nylig lanceret serien Elements, som er et armatur, som har samme tidløse funktionelle udtryk, som Toni Copenhagen er kendt for, men som er udstyret med en moderne chip, som ved et enkelt tryk kan sikre både kogende vand, og almindeligt filtreret koldt/varmt vand og dermed passer ind i det moderne køkkens krav om funktionalitet. Og på det lille kontor kan de også løfte sløret for det seneste nye produkt: et armatur designet af Bjarke Ingels.

– Historien er vores arv, men ikke vores destination. På den ene side er vi et 105 år gammelt firma, som er bundet af håndværksmæssige traditioner, som vi holder i hævd, og på den anden side arbejder vi så sammen med sådan nogle megavisionære mennesker, som jo i den grad er med til at tegne fremtiden for os – både på og uden for planeten. Jeg synes, der er noget enormt fint i den kontrast. I min optik er der mange, som måske har tendens til at hænge lidt fast i historien, og derfor får de noget, som er forventeligt. Jeg tror bare, at vi skal et skridt videre her. Vi har vores historie på plads. Vi har vores arv. Det er det, som vi er kendte for. Derfor synes jeg også godt, vi må turde tage et skridt helt ud af vores egen baghave og om på den anden side af hækken. Hvad sker der egentlig, hvis man gør det? BIG er jo en international spiller, så kommercielt set er det selvfølgelig også bare en god historie at samarbejde med dem. Og så betyder det også, at vi kan være med i nogle store arkitektoniske projekter, fordi vi pludselig også kan tilbyde noget, som er mere moderne i udtrykket, hvor vi før ville være blevet valgt fra. Så på mange planer er det et superfint samarbejde. Oplægget til dem var at “reimagine the history and craftsmanship of Toni through the lens of BIG”. Så hvis man tager de værdier, som Toni har, hvad sker der så, hvis man peger det igennem deres BIG-kikkert? Hvordan ser det så ud på den anden side? Det, de jo har gjort, er, at de har lavet et modulært system ligesom det gamle. De har lavet et system, som ligesom vores eksisterende armaturer ikke er unødvendigt ornamenteret. Du kan sige, at den der tikant, den kan du få fat i – det er den, der danner grebet. De har lavet sådan en monolitisk kontemporær version af et Toni-armatur, virkelig kogt det ind til en eller anden form for essens. Og grebet bliver til vandhanen. Det er sådan en klassisk BIG-øvelse, som de laver – hvor cykelstien bliver til huset. De er enormt gode til at flette tingene sammen på sådan en interessant måde. Så det er på sin vis meget et BIG-armatur. Men det er først og fremmest et Toni-armatur, og så er det et rigtig godt eksempel på, hvordan vi gerne vil videreudvikle det, vi allerede har og er stolte af, siger Bjarke.