"Endnu flere skal have øjnene op for unik, dansk samtidskunst"
à mon avis har altså et mål om at gøre kunst mere tilgængeligt for den almene kunstelsker - og er meget håbefulde omkring dette.
– Rigtig mange elsker at opleve kunst og kultur, f.eks. ved at gå museum, men de aner ikke, at de også kan få glæde af unikakunst på væggene derhjemme. Det er som om, at viljen er der, men den ofte ender i plakatkøb, fordi man simpelthen ikke ved, hvor man skal søge hen for at købe kunst. Desuden oplever vi, at mange går ud fra, at de nok ikke har råd. Det er virkelig ærgerligt, for det er slet ikke tilfældet. Vi håber, at à mon avis kan hjælpe med at gøre op med den tankegang og få endnu flere til at få øjnene op for unik, dansk samtidskunst, siger Amira Høg Daimar og Michael Schmidt, grundlæggerne af à mon avis.
Konceptet blev lanceret med en pop-up udstilling i Kødbyen, i weekenden den 27.-29. august - og fortsætter herefter digitalt i to måneder.
Du kan købe og se værkerne her.