Ny webshop for unge danske designere med internationale ambitioner

Udenrigsministeriet har lige støttet Eniito.com, så unge danske designere kan bruge tiden på det, de er bedst til - at designe.

Udenrigsministeriet
© eniito.com

Mange danskere designere, der vil frem i verden kender tidsrøveren: salg!

De ved alle, at de kan nå rigtigt langt med en god webshop. Men ligeså sikkert er det, at arbejdet som webmaster og med eksport-regulativer vil lægge beslag på meget af den tid, de ellers ville kunne bruge på nye designs.

Det er eniito.com sat i verden for at afhjælpe til gavn for mindre danske designbrands som Utzon Kids, der står bag de bløde foldelandskaber for børn på billedet.

Ham & Lerche
© eniito.com

Eniito har kun eksisteret i få måneder og har allerede over 20 nordiske designere i sin stald.

Det er dog kun begyndelsen. Nu har Eniito nemlig netop fået massiv opbakning fra Udenrigsministeriet, som muliggør en endnu større ekspansion.

Denne støtte omfatter blandt ekspertassistance fra Eksportrådet, der skal tage sigte på at hjælpe nordiske designere på vej på det udenlandske marked.

Måske er det det lille skub, som designduoen Ham & Lerche med disse elegante boxsæt i læder mangler for at kunne erobre verden.

Anne Nowak
© eniito.com

Det er præcis sådan en samarbejdspartner, billedkunstneren Anne Nowak fra Nowak længe har efterlyst.

Hun sælger allerede godt i Danmark, hvor hendes værker blandt andet sælges på steder som Louisiana.

"Jeg bruger alt for meget tid på forretningen i stedet for at designe. Eniito.com er præcis den partner, jeg har savnet, siden jeg begyndte i 2004," fastslår Anne Nowak.

Utzon Kids Danmark
© eniito.com

Utzon Kids sælger allerede deres produkter gennem andre webshops. En del af disse er også hjemmehørende i udlandet.

Alligevel er det helt store internationale gennembrud endnu ikke en realitet. Det kan ekspert- og eksportrådgivningen gennem Eniito måske ændre på.

Paul Smith og Utzon Kids
© eniito.com

Utzon Kids har i hvert fald et navn med international klang, og med deres Wave Chair viser de også, at de forstår at samarbejde internationalt.

Hvis der er noget i mønstret, der virker bekendt, så skyldes det, at mønstret er unika design af den verdensberømte herremodedesigner, Poul Smith.

The Roll
© eniito.com

Og så folder vi lige Utzon Kids "Roll" ind. Det kunne jo være, der er nogen i udlandet, der vil købe den.

Besøg Eniito.com