Ny særudgave af Y-stolen forhandles kun på én bestemt dag

Carl Hansen & Søn markerer traditionen tro Hans J. Wegners fødselsdag den 2. april ved at præsentere den ikoniske Y-stol i en særudgave fremstillet i certificeret teak og gylden olivengarvet læder.

Ny særudgave af Y-stolen
© Carl Hansen & Søn
Ny særudgave af Y-stolen
© Carl Hansen & Søn

108 års fødselsdag

For nyligt fejrede Hans J. Wegner og Carl Hansen & Søn 70 års samarbejde og lancerede i denne sammenhæng 9 nye Y-stole i tidløse farver. Nu nærmer vi os endnu en vigtig mærkedag: Hans J. Wegners fødselsdag.

For at fejre Hans J. Wegners livsværk markerer Carl Hansen & Søn møbelarkitektens 108-årsdag ved at lancere Y-stolen i en ny, eksklusiv kombination af certificeret teak og olivengarvet læder.

Teak og læder er naturlige og foranderlige materialer, som gør hver stol til et unikt mesterværk.

De varme, gyldne nuancer i det olierede teaktræ patinerer smukt over tid og spiller smukt sammen med sædet i blødt anilinlæder, der er garvet med miljøvenligt olivenekstrakt, som fremhæver læderets struktur på smukkeste vis.

Da anilinlæderet optager farven fra olivenbladene forskelligt, vil hver enkel stol fremstå med sit eget særprægede udtryk.

Ny særudgave af Y-stolen
© Carl Hansen & Søn

Miljøvenlig udgave

Wegner arbejdede ofte med teak, og det er derfor oplagt at fortsætte arbejdet i en nutidig kontekst, hvor både træ og læder er miljøcertificeret for at forbedre det klimamæssige aftryk.

Særudgaven af Y-stolen CH24 i teak og olivengarvet monteres med en lille messingplade indgraveret Hans J. Wegners signatur og fødselsdato, diskret placeret på indersiden af stolens stel, samt et ægthedsbevis.

Stolen kan kun købes den 4. april 2022, og forhandles hos autoriserede Carl Hansen & Søn forhandlere, i Carl Hansen & Søns flagshipstores og på carlhansen.com.

Vejledende udsalgspris: 6.995 kr.

Læs mere på Carl Hansen & Søns hjemmeside

Ny særudgave af Y-stolen
© Carl Hansen & Søn
Ny særudgave af Y-stolen
© Carl Hansen & Søn

LÆS OGSÅ