Ny designvirksomhed forener danske og japanske designere
Idéen er at koble japansk æstetik med nordisk designtradition.
AfPoetisk dialogmøde mellem Danmark og Japan
Motarasu er ikke blot det japanske ord for “forandring” og det at “viderebringe” – det er også navnet på en ny dansk designvirksomhed, der forener danske og japanske designere under én paraply.
Idéen er at koble japansk æstetik med nordisk designtradition og at udvikle møbler og brugskunst, som – med afsæt i naturen – taler til sanserne.
Der er et bånd imellem Danmark og Japan, som er spundet af en fælles æstetisk forståelse, en vilje til at afsøge det essentielles rammer og en kærlighed til naturens egne materialer.
Det bånd forsøger danske Mikkel Zebitz at styrke, og han har en ambition om at spinde nye tråde ind i det etablerede bånd via sin designvirksomhed Motarasu, hvor japanske og danske designere går i dialog og bidrager til en voksende kollektion af møbler og brugskunst med et organisk og afklaret formsprog.