Nespresso lancerede deres første portionsbaserede kaffemaskiner i 1986. For første gang siden da, lancerer Nespresso en ny måde at brygge kaffe på.
Den nyeste kaffemaskine hedder Vertuo og kan brygge kaffe i 5 forskellige størrelser: Lige fra den skarpe espresso til den store Alto på over 400 ml. Så nu kan du for første gang få en stor kop Nespresso-kaffe ved ét tryk. Udover at give adgang til en stor kop kaffe på få sekunder, bruger det nye kaffesystem også en ny teknologi, som roterer kaffe-kapslen op til 7000 gange i minuttet, hvilket udtrækker aromatiske olier fra ristede og malede kaffebønner, som giver en skøn og fløjlsblød crema på toppen.
Den nye kaffe-brygger står stilfuldt i det nordiske hjem med sine rene linjer og enkle design.
I Amerika er George Clooney ambassadør for Nespresso, og i Danmark er det Remee, som skal pryde Nespresso reklamerne herhjemme. Reklamerne bliver blandt andet vist i forbindelse med lanceringen af det nye kaffesystem, som rammer de danske butikker den 19. september.