© Ex-t

Milano-messen: 30'erne er tilbage i badeværelset

Den danske designduo Norm Architects fornyer badeværelset med det mest cool 30'er-look. der er set længe. Kollektionen er skabt for firmaet Ex-t og lanceres på Milano-messen.

30'ernes boligstil var køiig og afklaret - med art deco'en som det lækre krydderi. Nu ser vi linjerne igen i en overraskende og ny gengivelse.
Norm Architects har designet en badeværelseskollektion for firmaet Ex-t, og det er en af de mest underspillede og delikate nyheder på Salone del Mobile.
Det er de sorte, spinkle rammer og den kridhvide sanitet, som giver 30'er-looket, men art deco'en har kun fået lov til at overleve i det grafiske snit.
Makkerparret står også for lampen 'Hat' for samme firma, en nyfortolkning af gammeldags hattedesign.

Samme gennemførte stil ses indenfor belysning og naturligvis hos det altid toneangivende firma Flos. Jasper Morrison har også fundet de sort-hvide ideer frem på den nye lampe 'Superloon', som BO BEDREs redaktion spår en stor fremtid.
Igen sort indramning med en lysende LED-skive, der til sammen skaber et helt nyt objekt.