Med keramik som medie udfordrer Mie Mørkeberg sin kreative proces

Det våde ler fanger underbevidsthedens mørke fortællinger

Den danske billedkunstner Mie Mørkeberg har kastet sig over keramik som nyt medie for sin dystopisk fabulerende kunst.

Foruden det mere traditionelle lærred, maler du nu også på krukker. Hvorfor?

– Jeg har altid været nysgerrig på forskellige medier og materialer og har prøvet mange forskellige ting af. Derudover har jeg nogle gode kollegaer, som laver keramik, og pludselig bød muligheden sig, fordi der var en dygtig keramiker, som kunne hjælpe mig. Han hedder Bjarne Puggaard, og han drejer krukken, glaserer den og brænder den for mig. Når man gør det på den måde, handler det jo meget om at finde en, som man har tillid til, og som er rigtig dygtig. Det er vigtigt, at man tager hinanden ligeligt seriøst omkring begges kunstneriske praksisser. Og Bjarne – han er bare den bedste!

Hvad betyder det for din kunst, at du nu også udfolder dig på keramik?

– Som maler er man altid til vægs, og sådan rent udstillingsmæssigt synes jeg, det er fint, at man også kan have noget på gulvet – at man kan udtrykke sig rumligt, og ikke kun i flader. Derudover er der noget ved krukken – det her med, at man kan gå rundt om den og ligesom fortælle en historie igennem den. Der kan ske to vidt forskellige ting på hver side af krukken, så man får lyst til at gå på opdagelse i den. Jeg arbejder jo meget med mytologiske figurer, og på den måde er der også en reference til både romerske og egyptiske traditioner, hvor man udsmykkede krukker med fortællinger.

På hvilke måder ændrer keramikken dit kunstneriske udtryk?

– Man kan jo sagtens se, at det er mit udtryk, men der sker alligevel nogle andre ting: Motivet bliver mere enkelt, og det er sværere at styre farverne, fordi man ikke ved, hvordan de ser ud, når de bliver brændt. Og når krukken først er brændt, er der ingen vej tilbage. Den der umiddelbarhed, som er ved keramik, den kan jeg godt lide. Det er, som om leret tager over. Det er et mere ustyrligt materiale at arbejde med. Når jeg maler på et lærred, så kan jeg være tilbøjelig til at stoppe for sent. Jeg vil hele tiden rette til. Med keramik kan jeg ikke på samme måde blive ved. Når jeg får krukken ind på værkstedet, så er leret blødt og lækkert at arbejde med. Når man så har puttet en masse på, så tørrer den mere ind og bliver mere hård i det. Der er en automatisk tidsbegrænsning på processen, hvilket øger intensitet og fokus.

Tematisk tager dine værker udgangspunkt i drømme, science fiction, hverdag, politiske dagsordener og det dystopiske. Hvordan understøtter keramikken det?

– Den bedste måde at beskrive det på er nok ved at fremhæve min kommende og første store soloudstilling, Kryptomania (åbner på Trapholt den 21. januar 2021, red.). Titlen henleder til det, som er kodet, det, man ikke forstår, det, som er krypteret. Når jeg arbejder, så går jeg ind i sådan et uvirkeligt univers.

– Jeg forestiller mig det som et land, jeg går ind i, og så opstår der ting, skabt ud fra alt, hvad der omgiver mig til daglig. Ting fra virkeligheden bliver krypteret, vendt og drejet i processen og kommer ud på den anden side i mit kunstneriske udtryk. Når jeg arbejder, så er det sådan en stor fordybelse. Nærmest trance. Jeg kommer ned i nogle andre lag, ned i underbevidstheden. Det er der, det fungerer godt for mig at være rent kunstnerisk – uanset om det er maleri eller keramik.

– De store krukker, som jeg arbejder på lige nu, er alle lavet i 2020. Et år, hvor alt er vendt på hovedet. Hvor man ikke kan regne med noget. Der er ingen grænser. Alt er i opbrud. Jeg henter meget nede i mørket, nede i de sindstilstande, hvor tingene ikke er så velfungerende. Fordi det våde ler sætter nogle grænser, i forhold til hvor længe du kan blive ved, og hvor meget du kan redigere, så indfanger det ligesom meget rent og umiddelbart min respons på det, som foregår omkring mig.

Hvor vi på BO BEDRE arbejder med at skabe harmoni i hjemmet, kan man sige, at du forsøger at skabe sprækker i det perfekte. Hvad sker der, hvis man sætter en af dine krukker ind i et hjem?

– Der er noget dystopisk ved vores tid. Det er jo lige før, man er med i sådan en hardcore apokalyptisk fremtidsfilm. Og den virkelighed, vi lever i, afspejles på sin vis i min kunst. Hvis man har en krukke stående, som jeg har lavet, så giver det dig en oplevelse, som du ikke får andre steder. Den får dig måske til at tænke over nogle andre ting, end du ellers ville. Den får dig måske til at filosofere lidt. Der, hvor jeg gerne vil være, det er imellem det, som både er skønt og grumt. Mine værker må gerne skubbe lidt til alt det andet, man har i sit hjem, bryde harmonien lidt. Det tror jeg, man har brug for. Jeg er meget inspireret af en som Grayson Perry. Han maler politiske dagsordener på både vaser og gobeliner. Og så kan jeg godt lide, at ens kunst får en funktion i et hjem. For mig er det kun fedt, når kunsten ligesom får en ekstra dimension.