Heldigvis var det Gitte Klausen, der i 2018 købte store dele af det tidligere Sindssygehospital i Nykøbing Sj.

Det stod næppe klart for mange andre end Gitte Klausen, hvad de 12 bygninger for enden af den smukke smukke allé, Annebergparken, havde af potentiale. Men i dag har hun vagt smørhullet mellem fængsel og beboelse til live med både Michelin-restaurant, kunstnerfløj, bryggeri og ismejeri. Velkommen til Anneberg Kulturpark.

Marlene Toldbod Jakobsen

— 12. juli 2023

Det hele startede med en brandstation...

De rødkalkede søjler på hver sin side af landevejen indikerer, at nu bevæger man sig ind på det tidligere gods’ – Annebergs – arealer. Der er stadig spor efter fortiden i form af enkelte af landadlens bygninger og i særdeleshed skibsfarvefabrikant og glaskunstsamler J.C. Hempels tidligere bolig – et hus opført i tudorstil efter britiske forskrifter, som man kan få et glimt af, når man kører forbi.

Et glasmuseum i hans navn ligger overfor. Matchende søjler står ligeledes i den anden ende af vejen og indrammer udsigten til Isefjorden.

Og her, lige om hjørnet fra adlen, består endnu et stykke danmarkshistorie: det, der dengang fik navnet Sindssygehospitalet i Nykøbing på Sjælland, og som har ligget her siden anbringelsen af de første patienter i 1915.

I dag hedder det Annebergparken, opkaldt efter naboen.

– Vi plejer at sige, at Annebergparken huser 600 mennesker: 200 med fast bopæl, 200, der arbejder her, og 200, der ikke har egen nøgle, fortæller Gitte Klausen om det sammensurium af aktiviteter, der i dag foregår på områdets arealer. Der er andels-, ejer- og lejelejligheder, privathospital, en børnehave, beskyttede boliger, boliger, der huser ukrainske flygtninge, sikrede ungdomsinstitutioner og én eneste bygning, som stadig har sin oprindelige funktion: det, der engang var Sikringen, Danmarks eneste retspsykiatriske fængsel, er stadig et fængsel, dog et almindeligt et.

Og så er der Grønnegårdskomplekset – det store anlæg i midten af området, bestående af 12 bygninger, der tidligere husede alle hospitalets hovedfunktioner, som i dag har fået navnet Anneberg Kulturpark, og som Gitte Klausen ejer.

Men hvordan ender man med at opkøbe dele af et gammelt hospital?

– Det hele startede med en brandstation, begynder Gitte Klausen.

I 2009 skulle Gitte og hendes mand, Morten Schantz, der ejer softwarevirksomheden Festina Finance, ind i en interiørforretning i Hellerup for at kigge på nye spisebordsstole. Men inden de kom så langt, fangede et til salg-skilt uden for den gamle brand- og politistation på den anden side af gaden deres opmærksomhed.

– Morten og jeg har været sammen i mange år, og efter gymnasiet købte vi vores første lejlighed sammen, og sådan fortsatte vi med at investere i ejendomme. Brandstationen var vores første erhvervsejendom. Bygningen var bevaringsværdig, og det krævede masser af nørderi, i forhold til hvad man måtte med byggemetoder og materialevalg. Oprindeligt troede jeg, at vi skulle have en arkitekt til at styre renoveringen, men i processen fandt jeg ud af, at jeg egentlig havde ret godt styr på det selv, fortæller hun om at stå i spidsen for hele restaureringsentreprisen, der endte med at tage ni år og blev startskuddet til det, der skulle vise sig at gå hen at blive hendes hjerteblod: investering i og istandsættelse af fredede erhvervsbygninger.

Fra medicinstuderende til entreprenør

Egentlig har Gitte Klausen en helt anden baggrund.

Hun begyndte på medicinstudiet og endte med en ph.d. i human ernæring – en overbygning, man kan tage på de biologiske fag, hvor man går forskervejen i stedet for den praktiserende.

Hun skrev en bog, 'Forstå din vægt, og hvad den betyder for dit liv og din sundhed', og startede selvstændigt som sundhedscoach for virksomheder, hvor hun sundhedstjekkede medarbejdere.

Det holdt indtil finanskrisen i 2008, hvor den slags personalegoder blev sparet væk. Og så var det, at brandstationen virkede som et oplagt projekt at kaste sig over.

De mange års renovation betalte sig, for da Gitte solgte ejendommen i 2017, var det med en meget stor fortjeneste. Sideløbende havde hun og Morten også investeret i andre ejendomme, men ikke nogen, der krævede det samme, og da Projekt Brandstation var ovre, trippede Gitte for at kaste sig over noget nyt.

– Jeg havde to veninder, der havde sommerhus i Odsherred, som sagde, at jeg skulle kigge på hospitalet. Vi tog herop dagen før nytårsaften i 2017. Der var bælgmørkt, fordi vi var kommet for sent afsted, og det regnede. Alt var helt dødt – hele Grønnegårdskomplekset og mange andre bygninger stod tomme. Jeg så potentialet i de 12 meget forskellige bygninger – hovedbygningen, badeanstalt, køkken, vaskeri, snedkeri, brandstation og kirke, som en lille by i sig selv – og blev fascineret af tanken om, at det kunne blive et komplet sted. Men hvis jeg skal være ærlig, så tænkte jeg dengang bare: “kirke = bryllupper = fester.” Det blev til lidt mere end det, griner Gitte, der skrev under på købet den 1. marts 2018, og således lød startskuddet til Anneberg Kulturpark.

MEGET kan ske på 5 år

På fem år er der rykket omkring 60 CVR-numre ind på matriklerne, heraf de 40 kunstnere i det, der hedder Kunstnerfløjen, og derudover to museer, et spinderi, en butik og en café. Resten er fødevarevirksomheder med grønne profiler og en restaurant (snart to). Sidstnævnte er ikke hvilken som helst.

MOTA med Claus Henriksen i spidsen åbnede i november 2021, og i juli året efter kom den første michelinstjerne. Han og Gitte ejer sammen Restaurationsselskabet Anneberg med kontrakt på, at de skal stå for al bespisning i kulturparken, og de har en pastarestaurant lige på trapperne, hvor menukort samt priser har en lidt anden tilgængelighed, omend lige så god mad.

– Anneberg Kulturpark er den overordnede ramme for alle de mange aktiviteter og aktører, som jeg forestiller mig skal være her. Med 24.000 sommerhuse er Odsherred et meget sæsonbetonet område – højsæsonen lægger 100.000 ekstra mennesker til de 33.000 indbyggere. Min vision med kulturparken er at have et årshjul med aktiviteter i alle 12 måneder og på den måde skabe forretning året rundt, forklarer Gitte.

Inspireret af den klassiske timeshare-tanke, som man kender fra eksempelvis La Santa Sport og samværet omkring kultur på de danske højskoler, er Gittes arbejdstitel lige nu Culture Shares.

– Jeg forestiller mig, at vi skal have tidspunkter i foråret og efteråret, der er defineret som timeshare-uger. Så skal gæster købe sig ind i kulturparkens aktiviteter, og alle aktørerne på den anden side skal levere dem. Tanken er, at man kan være sammen en hel uge, men have sit eget program: Nogle vil på tangsafari, andre keramikkursus, men man mødes til måltiderne, til fælles foredrag, kunst-talks og musikaftener, som vi kender det fra højskolerne. Det kunne være fantastisk, hvis vi kunne skabe et community omkring kulturaktiviterne her, siger hun.

Den første ahaoplevelse kom allerede i påsken 2018, tre uger efter at Gitte havde overtaget Grønnegårdskomplekset. Jungletrommerne buldrede derudad, og hun fik mange henvendelser fra lokalsamfundet, der var nysgerrige på stedet, og hvad der skulle ske. Hospitalet var den største arbejdsplads i Odsherred, så rigtig mange mennesker har en relation til det.

– Jeg indrykkede en annonce og skrev, at hvis folk ville nå at se lokalerne, imens de var tomme, ville jeg låse alle 78 hoveddøre op i påsken, og så kunne man bare gå ind og ud, som det passede. Så var der nogen, der spurgte, om de ikke skulle komme og spille musik, og Teatercaféen tilbød at lave kaffe. På tre dage stod 35 aktører klar til at deltage i det her improviserede åbent hus. Og der kom næsten 4000 mennesker for at se stedet. Jeg tænkte: “Wow, hvad har jeg kastet mig ud i?”, husker hun.

Fællesspisning i bedste folkekøkkenstil

På et andet tidspunkt var Restaurantskolen på besøg, hvor de lavede mad og samlede ingredienser i naturen. Det resulterede selvfølgelig i en masse mad, der skulle afsættes,
så Gitte skrev i den lokale Facebook-gruppe, at dem, der havde lyst, kunne komme forbi til fællesspisning i bedste folkekøkkenstil. Over 300 mennesker troppede op.

– Folk støtter hinanden, og man bliver nødt til at blive ved med at være gode venner, fordi man møder hinanden konstant. Det er en helt anderledes måde at bo på, og jeg kan se, at folk går ud og ind hos hinanden, både på tværs af virksomhederne og hos de private, siger hun.

Gitte har købt fire bygninger mere ud over Grønnegårdskomplekset, inklusive den villa, de selv bor i. Mands Kolonivilla, som den oprindeligt hed, giver med sin gul- og hvidpudsede facade og sine sprossede vinduer associationer til Drachmann og Gammel Skagen.

I hospitalsøjemed agerede huset udslusning for de mænd, der havde været indlagt og skulle ud i samfundet igen.

– Der var sovesal i hver ende, ti mand på hver, plejerne boede ovenpå, og herinde var der opholdsstue, fortæller Gitte og peger rundt i de store træbeklædte rum, som udgør stueplanet.

Her er højt til loftet og meget rummeligt, men samtidig sørger de mange løsninger i træ for en intimitet og taktilitet – alt virker blødt og varmt. Her hersker ingen tvivl om Gittes store forkærlighed for ægte håndværk og øje for detaljer. Det tog hende omkring to år at renovere privatboligen efter alle de samme forskrifter, som hun i sin tid gjorde med brandstationen.

Det er især bevægelsen Bedre Byggeskik fra omkring århundredeskiftet, hvor arkitekter og bygmestre gik sammen om at lave gratis tegninger til murermestre, således at de kunne bygge pænere huse, der har tjent som inspiration. Hun er draget af de historiske aspekter, men endnu mere af indstillingen, at det handler om at gøre sig umage, hvis man vil have, at ting skal holde. Og det vil hun.

– Meget af det, man bruger i dag, er kunstige overflader. Jeg kan mærke, at når folk kommer herind, tager de nærmest fysisk en dyb vejrtrækning. Jeg tror, at vi reagerer på alt det kunstige, og det stresser os, hvorimod vi slapper mere af i nærheden af ægte materialer. Fornemmelsen af træ taler til mig, men det er noget ordløst, som bor i mig. Jeg har altid elsket skoven og træer – de har indbygget varme og er et materiale, der bliver ved med at leve.