Hun blev af kollegaen Bodil Kjær kaldt Damen af dansk design og gjorde ikke alene karriere som møbelformgiver, men også som iværksætter og redaktør. Ligesom mange andre af tidens møbelarkitekter var Jalk optaget af at eksperimentere med lamineret krydsfiner, og hun designede både snedkermøbler, industrimøbler og industrielt design.
Grete Jalks sløjfe på værket
Den sløjfeformede stol er Jalks hovedværk, og den udgør et teknisk højdepunkt i udviklingen af de laminerede, formspændte krydsfinérmøbler. Sløjfen bøjer sig i ét plan, men de to sammensatte dele får stolen til at fremstå spændt til et maksimum. Konstruktionen spiller på forestillingen om stolen i ét stykke, på trods af de to dele. Til stolen designede Jalk et sæt indskudsborde, der gentager sædets kurver.
Stolen vandt en international pris i 1963 og blev efterfølgende erhvervet af MoMA, som en del af museets faste samling. Den første variant blev sat i produktion af møbelfabrikanten P. Jeppesen i et begrænset omfang. Denne tidlige variant af stolen bliver i dag solgt til skyhøje priser på auktionshuse. Stolen er sat i produktion igen i 2008 af Lange Production, som stadig producerer og sælger den dag i dag.
Meget mere end Bow Chair
Selvom Jalk måske har stået i skyggen af nogle af de største danske designnavne, fejler hendes karriere ikke noget. Efter af have studeret filosofi og jura på Københavns Universitet nogle år dropper Jalk den boglige uddannelse til fordel for Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder og senere Kunstakademiets møbelskole, hvor hun studerer under en af dansk møbelkunst mest indflydelsesrige figurer, Kaare Klint.
Grete Jalk var en af initiativtagerne Snedkernes Efterårsudstillinger og i 1981 modtager hun Statens Kunstfonds livslange pris. Grete Jalk stifter sin egen tegnestue i 1954 og hun slår også sine folder som redaktør for tidsskriftet Mobilia. Derudover er hun kvinden bag det store firebindsværk om Snedkerlaugets udstillinger, Dansk møbelkunst gennem 40 år, 1927-66, som netop er blevet genudgivet.