© kaybojesen-denmark

God nyhed for alle os, der elsker Kay Bojesen - Spurvene er landet!

Kay Bojensen træfigurer "Spurvene" i ny magnetisk version, som børn kan lære ugedagene af.

Spurvene er tilbage

Kay Bojesen spurvebræt er tilbage i ny version.

Serien med de 7 knuselskelige sangfugle i bemalet bøgetræ designede Kay Bojesen helt tilbage i 1935. De havde en kær plads i designerens hjerte. I 50'erne stod de prominent placeret på hans terrasse med udsigt over Øresund, hvor de på underfundig vis bød naturen indenfor.

Spurvene er hver især opkaldt efter en ugedag. Det er yderligere en grund til, at både voksne og børn vil elske de hyggelige små skikkelser på brættet. De er nemlig meget velegnede til at lære børn ugedagene.

Magneter i planken

I den sorte planke og under Bojesen-spurvenes flade bund gemmer der sig i dag magneter. Derfor kan fuglene stå solidt fast på planken, og børn i alle aldre vil helt sikkert ikke kunne dy sig for lege med og bytte rundt på fuglene på foderbrættet.

Så vær parat hos din lokale designpusher, når Kay Bojesens Spurve bliver tilgængelige i butikerne. Det sker marts 2016.

Prisen på spurvene

Kay Bojesen Spurve er hver i sær 6 cm høje. Det er omtrent naturlig højde. Prisen er 1.300 kr. (vejledende pris) for de syv spurvefugle med tilhørende planke.

Se mere om Kay Bojesens Spurvog gå på opdagelse i den store danske designers bagkatalog på Kaybojesen-danmark.dk.