Georg Jensen i nyt designsamarbejde: Se de skulpturelle vaser her
Georg Jensen lancerer et nyt, smukt design i samarbejde med prisvindende japansk designstudie. Se designet her!
AfJapansk minimalisme
Georg Jensen lancerer i samarbejde med det japanske designstudie Nendo en linje smukke, skulpturelle vaser. Chefdesigneren Oki Satos tanke var at flette japansk minimalisme ind i Georg Jensens designsprog. Resultatet er blevet til tre flotte vaser, som har fået navnet "Mizuki"-vaser.
Vaserne er en kombination af et klassisk Georg Jensen-design, men i nye, markante toner. Det er vasernes bløde linjer i forskellige former, der gør designet unikt.
Naturen som motiv
Naturens omgivelser er som regel i fokus hos Georg Jensen. Det har også været en af Satos prioriteringer ved dette design.
– Der er mange Georg Jensen-design, der har naturen som deres primære motiv, hvilket kan tage form af en blomst eller en plante eller mere abstrakte og organiske former, der tydeligt er inspireret af naturen.
– Jeg følte, at det var noget, Georg Jensen og den japanske kultur havde til fælles.
Vaserne er fremstillet i sterlingsølv og fås i tre forskellige former og størrelser. De udkommer i starten af november.