Georg Jensen hylder Henning Koppel med ny kollektion

100-års fødselsdagen fejres blandt andet med lanceringen af krystalkaraflen omviklet med sølvtråd.

Sølvet blev hans skæbne

Han gik helt til kanten i bestræbelserne på at gøre sølvet så organisk som overhovedet muligt. Resultatet var kander og fiskefade besjælet med en næsten overjordisk skønhed. Med en ukuelig tro på det umuliges kunst blev kunstneren og designeren Henning Koppels særlige talent forløst i sølvet, og han har for længst indskrevet sig i designhistorien. Den insisterende og visionære formgiver ville i år være fyldt 100 år, og det fejres hos Georg Jensen med en helt ny Henning Koppel-kollektion.

Karaflen er en hommage til Henning Koppels første kande, der også havde sølvtrådsbevikling.

En kreativ hule

Fra receptionen i Georg Jensens hovedkvarter på Frederiksberg ser man direkte ind i en kreativ hule fyldt med personlige effekter, arbejdstegninger, modeller og værktøj. Hulen er en genskabelse af Henning Koppels værksted, og her er håndgribelige spor efter en både innovativ og struktureret kunstner. Værkstedet er blevet realiseret med stor støtte fra Henning Koppels datter, keramikeren Hannah Koppel, der i en årrække delte hus med sine forældre, og som derfor har bevaret alle effekter fra det rum, hvor nogle af dansk designhistories fineste frembringelser er blevet udtænkt.

Hannah Koppel, der i dag varetager sin fars designarv, har overladt de mange fine ting til Georg Jensen i anledning af hans 100 års fødselsdag. Det gælder ikke blot Henning Koppels fine farvelagte skitser, hans håndsnittede rørpenne, Viking 9B-blyanterne og den blå keramikvase med plads til en New Dawn-rose fra haven, men også hans foretrukne arbejdsskjorte – en ternet Viyella-skjorte, som Henning Koppel havde dusinvis af.

– Min far havde sine favoritter, og hans ting var ligesom hans egne værker tidløse uden egentlig at være tænkt sådan. Hele sit liv brugte han de samme værktøjer, skriveredskaber og skjorter, husker Hannah.

Hun husker også sin far som en hård læremester og som en stor humorist, der var rasende morsom og god til at fortælle historier.

Koppel arbejdede flere år på sit Fiskefad, der er et af højdepunkterne inden for dansk sølvdesign. Det tager 500 timer at fremstille for en rutineret sølvsmed.

Generøs og genert

– Han var et generøst og rundt menneske, men havde også en genert side, som af fremmede kunne forveksles med arrogance. Hjemme var han sine venners ven og en kærlig far, hvis vi ikke lige lavede ulykker, fortæller Hannah, der tydeligt husker en episode, hvor Henning Koppen blev vred:

– Min søster Nina og jeg skulle ud og hinke, men manglede noget kridt til at tegne hinkeruderne med. I mangel af bedre tog vi et af benene fra en af hans gipsmodeller – og det faldt mildt sagt ikke i god jord, forklarer Hannah med et glimt i øjet.

– Jeg kan vel takke ham for, at jeg valgte at blive keramiker. Han brugte mig ofte som model, og når jeg ikke kunne sidde stille, fik jeg som regel en klat ler at lege med. Det er vist også hans fortjeneste, at jeg i dag kan Dickens udenad. Han og min mor læste højt for os børn hver aften. Han var i det hele taget en meget nærværende far – og så var han jo rigtig meget hjemme, fortæller Hannah, der erindrer ham som evigt tegnende – altid med en blyant eller en pensel i hånden.

– Jeg ser ham stadig stå og male landskaber med papiret hvilende på køleren af sin bil. Naturen var en evig inspirationskilde, men også kunstnere som Vilhelm Lundstrøm, der var en god ven, påvirkede ham. I starten af sin karriere lavede han buster af gud og hver mand på bestilling, og når han ikke arbejdede med leret, så sad han og tegnede. Han var lige så flittig og produktiv, som han var kompromisløs. Far havde stor tro på sig selv – egenskaber, som kom ham til gode, da han indledte samarbejdet med Georg Jensen som blot 27-årig, fortæller Hannah.

Henning Koppel malede sine designs frem for at tegne dem. Det blev til små kunstværker, som sølvsmedene måtte tage afsæt i.

Vejen til sølvet

Det lå bestemt ikke i kortene, at Henning Koppel skulle lande i en sølvsmedje. Heller ikke at han her skulle komme til at sætte helt nye standarder for sølvarbejde. Historien, der førte ham til Georg Jensen, begynder en majdag i 1918, hvor Henning Koppel kommer til verden som den yngste af en søskendeflok på tre. Hans far, Valdemar Koppel, er en travl journalist og redaktør, så det er overvejende Henning Koppels kunstinteresserede mor, Elise Koppel, der kommer til at stå for opdragelsen af ham og hans søskende. Hun tager dem med på dannelsesrejser, blandt andet til Firenze, hvor børnene bliver præsenteret for sublim italiensk kunst i Uffizierne.

Henning Koppel vokser op med engagerede forældre og lader sig inspirere af dem begge. Han er mere end almindelig kvik i skolen – så kvik, at der er overskud til at tegne. Han tegner på alt det papir, han kan komme i nærheden af, og efter realeksamen er der ingen tvivl: Han vil være kunstner. I 1937 bliver han optaget på Det Kongelige Akademis billedhuggerlinje, hvor han modtager undervisning af billedhugger Einar Utzon-Frank. Allerede samme år udstiller han tegninger og skulpturer hos henholdsvis Galleri Binger og Galleri November. Inden da har han debuteret med en buste af sin far på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1935.

Koppel fortsætter sine studier på Académie Ranson i Paris, og her i byernes by løber han på tegneren Ole Skouboe Petersen. De udvikler et venskab, der får stor betydning for Henning Koppels videre færd, idet han forelsker sig i Oles søster Jytte, som han gifter sig med i 1941. De stifter familie og får datteren Nina i 1942. Henning Koppel arbejder med bestillingsopgaver og er med til at stifte kunstnersammenslutningen Bølleblomsten i foråret 1942 sammen med malerne Mogens Andersen og Søren Melson. De når dog kun at udstille sammen en enkelt gang, inden Henning Koppel i 1943 må slippe både sten, pen og papir, da han og familien sammen med mange andre danske jøder må flygte til Sverige for at undslippe nazisternes stadigt fastere greb om det krigsramte Europa.

I Sverige, hvor datteren Hannah kommer til i 1944, fortsætter han sit kunstneriske virke. Han assisterer den svenske billedhugger Carl Milles med at udføre granitskulpturer, eksperimenterer med støbte metaller, glas og endda tegneserier, inden han vender tilbage til København efter befrielsen. Før hjemrejsen udvikler han nogle tinsmykker for den fashionable indretningsbutik Svenskt Tenn i Stockholm og møder også en repræsentant i Georg Jensens butik i Sverige. Nu er vejen banet.

Georg Jensens kreative direktør, Nicholas Manville, har været med til at udvikle Koppel 100-kollektionen.

En rebel med et nyt formsprog

Hjemme i Danmark følger Henning Koppel op på en invitation fra Georg Jensens daværende direktør, Anders Hostrup-Pedersen. Han har fået Koppel anbefalet af Georg Jensens søn, sølvsmeden og billedhuggeren Søren Georg Jensen. De to kender hinanden fra Kunstakademiet, og Søren Georg Jensen fornemmer, at Koppel har det format, der skal til for at løfte den 40-årige sølvsmedje ind i en ny æra.

Henning Koppel er ung og har så godt som ingen erfaring med sølv. Han har lavet et enkelt sølvarmbånd til sin kone, men har alligevel selvsikkerhed nok til at takke ja til Hostrup-Pedersens tilbud om samarbejde. Faktisk så megen selvsikkerhed, at han insisterer på at gå egne veje. Han vil forny sølvets udtryk. Selvom han ikke deler mange af samtidens designeres begejstring over den nye funktionalisme, så går han alligevel radikalt til værks.

– Funktionalisme har intet at gøre med kunsten at formgive sølv, udtalerKoppel, og han demonstrerer fra første færd, at hans tilgang til form og silhuet ikke er begrænset af praktisk anvendelighed – skønheden kom aldrig i anden række, og sølvvarer skulle behandles som et statussymbol og en luksus.

De første arbejder, som Henning Koppel skaber for Georg Jensen, er mindre ting, som tydeligt demonstrerer hans organiske stil. Armbåndet med dessinnummeret 88A, som finder form i 1946, har et fabulerende udtryk, der lægger sig op ad efterkrigstidens organiske modernisme. Det består af seks sammenkædede, forskelligt formede led. Det bliver en stor succes, og der fremstilles senere en matchende halskæde. Siden følger flere smykker, blandt andet en broche med blå emalje. Henning Koppel benytter tilblivelsesprocessen af disse smykker til at lære smedjen og sølvsmedene at kende, og den indsigt, han får, giver ham mod til at presse de dygtige håndværkere til det yderste. Koppel vil nemlig ikke nøjes med at arbejde i lille skala. Han drømmer om at designe korpusarbejder, og han drømmer stort.

En anden nyhed er, at Koppels elegante Caravel-bestik lanceres i en ny sort udgave med PVD-coating.

Grænserne flyttes

Henning Koppels design er notorisk vanskelige at fremstille. Grænserne for, hvad man kan med sølvet, bliver rykket, og sølvsmedene får deres sag for. Koppel er en munter, men også krævende og kompromisløs mand, der lige så stille får løftet barren for det mulige. Med sin stærke karisma og sin aldrig svigtende tiltro til sit eget æstetiske perspektiv bliver Koppel på alle måder en moderne pioner, der aldrig opgiver sin stræben efter at løfte anonyme hverdagsobjekter til originale kunstværker.

Første udfordring med korpusarbejde er en 3-armet kandelaber, dessin 956, med en ekspressiv og flydende form – en frembringelse, der for alvor gør op med Georg Jensens tradition for Art Nouveau. En teknisk vanskelig udfordring, som stiller selv de dygtigste sølvsmede på en prøve, der er næsten umenneskelig.

I 1948 kommer det første af de værker, som for alvor kommer til at definere Koppel som kunstner og designer. Han tegner en kande, dessin 978, som smedene lidt drillende kalder Den afrikanske dame på grund af den stive metaltråd, som hanken er beviklet med. Kandens smalle hals er ikke blot en håndværksmæssig udfordring, den understreger også, at Koppel vægter det kunstneriske udtryk højere end brugsværdien. Flere kander følger, og i 1952 ser Den gravide and, dessin 992, dagens lys. Koppels forsøg på at skabe den perfekte kande krones også med kommerciel succes. Thomas C. Thulstrup skriver i sin bog Georg Jensen – Sølv & Design, at det først og fremmest var udtrykket, som interesserede Henning Koppel; hvordan tegner konturen sig, hvordan er oplevelsen af kanden hele vejen rundt, og er formen ”i spænd”?

I Thulstrups bog fremgår det også, at Koppel ofte benyttede sig af penslen og en stærk blå farve i stedet for en blyant, når han tegnede sine værker – tegninger som er kunstværker i deres egen ret, og som sølvsmedene på trods af manglen på millimeterpræcision hurtigt lærte at omdanne til de ønskede former. Var formen ikke, som Koppel ønskede det, lagde han penslerne og modellerede formen op i ler.

Koppels dristighed og unikke tilgang til materialet blev, sammen med Georg Jensens store tillid til kunstneren, materialiseret i det store fiskefad, dessin 1026, i 1954. Fadet, der stadig er et af flagskibene inden for sølvkorpus, er blevet kaldt et af højdepunkterne indenfor dansk sølvdesign. Det godt 65 cm lange fad tager en erfaren sølvsmed omkring 500 timer at forme.

Hannah Koppel har været med til at genskabe sin fars værksted i Georg Jensens hovedsæde på Frederiksberg.

Hyldest til en mester

Henning Koppel kom til at lægge navn til endnu et fad, en personlig skattet pilleæske, bestik, ure, vaser og meget andet, og han modtog, helt fortjent, flere priser og udmærkelser for sit livsværk, blandt andre Lunningprisen i 1953.

Nu er det så blevet tid til at hylde mesteren igen – denne gang i anledning af hans 100 års dag. Koppel døde i 1981, kun 63 år gammel, men hans navn og værk står stadig lyslevende. Først og fremmest fordi hans design var sjælfuldt og elegant, men også fordi hans arbejde var med til at definere efterkrigstidens skandinaviske designbevægelse.

Georg Jensen hylder mesteren gennem hele 2018, blandt andet med en kollektion, Koppel 100, med nye dele inspireret af originale Koppel-skitser, der er blevet videreudviklet, så de fuldender og komplementerer den eksisterende kollektion. Kollektionen er blevet til i samråd med Hannah Koppel, der har været på opdagelse i de omfattende arkiver. Hun glæder sig over, at hendes far bliver hædret.

– Min far har skabt design, der har en tidløshed over sig, og som derfor også rækker ind i nutiden – og han fortjener at blive hædret, siger Hannah Koppel, der ikke ryster på hånden over at frigive tegninger efter sin fars død.

– Det er min arv, og min fars hensigter ligger latent i mig, forklarer hun.

Den lille pilleæske er inspireret af det store fiskefad. Den var et af Henning Koppels favoritdesign.

Koppen 100-kollektionen

Georg Jensens kreative direktør, Nicholas Manville, har også været med i udviklingen af Koppel 100-kollektionen. Han ser frem til at deltage i at brede Henning Koppels ikoniske arbejder ud til et større publikum – ikke mindst fordi der er så megen sjæl i designet.

– Vi tager blandt andet afsæt i Koppels farveunivers – en side, som måske ikke er så kendt for offentligheden, forklarer Nicholas Manville, der de seneste tre år har fået sølvet og Georg Jensens kreative univers i blodet.

– I Koppel 100 vil man kunne finde den ikoniske Wave-skål i en ny størrelse fremstillet i rustfrit stål, en serie kugleformede hurricanes til udendørs- og indendørs brug, en ny kollektion af vaser i stål og stentøj, der illustrerer Koppels sans for farver og materialer, fortæller Nicholas Manville.

Koppels klassiske bestikdesign, Caravel, lanceres i en version med sort PVD-coating, der understreger bestikkets skarpe, dramatiske linjer. Og så præsenteres et nyt ur, inspireret af det ikoniske Koppel-ur.

Fejringen af 100-året starter med lanceringen af et sæt med karaffel og glas i krystal og sølv – udviklet som en hyldest til Koppels legendariske kander.

Nye samlere kan begynde her.