Georg Jensen hylder Henning Koppel med ny kollektion
Henning Koppel ville være fyldt 100 i år. Det fejres hos Georg Jensen med en helt ny Henning Koppel-kollektion.
100-års fødselsdagen fejres blandt andet med lanceringen af krystalkaraflen omviklet med sølvtråd.
Sølvet blev hans skæbne
Han gik helt til kanten i bestræbelserne på at gøre sølvet så organisk som overhovedet muligt. Resultatet var kander og fiskefade besjælet med en næsten overjordisk skønhed. Med en ukuelig tro på det umuliges kunst blev kunstneren og designeren Henning Koppels særlige talent forløst i sølvet, og han har for længst indskrevet sig i designhistorien. Den insisterende og visionære formgiver ville i år være fyldt 100 år, og det fejres hos Georg Jensen med en helt ny Henning Koppel-kollektion.
Karaflen er en hommage til Henning Koppels første kande, der også havde sølvtrådsbevikling.
En kreativ hule
Fra receptionen i Georg Jensens hovedkvarter på Frederiksberg ser man direkte ind i en kreativ hule fyldt med personlige effekter, arbejdstegninger, modeller og værktøj. Hulen er en genskabelse af Henning Koppels værksted, og her er håndgribelige spor efter en både innovativ og struktureret kunstner. Værkstedet er blevet realiseret med stor støtte fra Henning Koppels datter, keramikeren Hannah Koppel, der i en årrække delte hus med sine forældre, og som derfor har bevaret alle effekter fra det rum, hvor nogle af dansk designhistories fineste frembringelser er blevet udtænkt.
Hannah Koppel, der i dag varetager sin fars designarv, har overladt de mange fine ting til Georg Jensen i anledning af hans 100 års fødselsdag. Det gælder ikke blot Henning Koppels fine farvelagte skitser, hans håndsnittede rørpenne, Viking 9B-blyanterne og den blå keramikvase med plads til en New Dawn-rose fra haven, men også hans foretrukne arbejdsskjorte – en ternet Viyella-skjorte, som Henning Koppel havde dusinvis af.
– Min far havde sine favoritter, og hans ting var ligesom hans egne værker tidløse uden egentlig at være tænkt sådan. Hele sit liv brugte han de samme værktøjer, skriveredskaber og skjorter, husker Hannah.
Hun husker også sin far som en hård læremester og som en stor humorist, der var rasende morsom og god til at fortælle historier.
Koppel arbejdede flere år på sit Fiskefad, der er et af højdepunkterne inden for dansk sølvdesign. Det tager 500 timer at fremstille for en rutineret sølvsmed.
Generøs og genert
– Han var et generøst og rundt menneske, men havde også en genert side, som af fremmede kunne forveksles med arrogance. Hjemme var han sine venners ven og en kærlig far, hvis vi ikke lige lavede ulykker, fortæller Hannah, der tydeligt husker en episode, hvor Henning Koppen blev vred:
– Min søster Nina og jeg skulle ud og hinke, men manglede noget kridt til at tegne hinkeruderne med. I mangel af bedre tog vi et af benene fra en af hans gipsmodeller – og det faldt mildt sagt ikke i god jord, forklarer Hannah med et glimt i øjet.
– Jeg kan vel takke ham for, at jeg valgte at blive keramiker. Han brugte mig ofte som model, og når jeg ikke kunne sidde stille, fik jeg som regel en klat ler at lege med. Det er vist også hans fortjeneste, at jeg i dag kan Dickens udenad. Han og min mor læste højt for os børn hver aften. Han var i det hele taget en meget nærværende far – og så var han jo rigtig meget hjemme, fortæller Hannah, der erindrer ham som evigt tegnende – altid med en blyant eller en pensel i hånden.
– Jeg ser ham stadig stå og male landskaber med papiret hvilende på køleren af sin bil. Naturen var en evig inspirationskilde, men også kunstnere som Vilhelm Lundstrøm, der var en god ven, påvirkede ham. I starten af sin karriere lavede han buster af gud og hver mand på bestilling, og når han ikke arbejdede med leret, så sad han og tegnede. Han var lige så flittig og produktiv, som han var kompromisløs. Far havde stor tro på sig selv – egenskaber, som kom ham til gode, da han indledte samarbejdet med Georg Jensen som blot 27-årig, fortæller Hannah.
Henning Koppel malede sine designs frem for at tegne dem. Det blev til små kunstværker, som sølvsmedene måtte tage afsæt i.
Vejen til sølvet
Det lå bestemt ikke i kortene, at Henning Koppel skulle lande i en sølvsmedje. Heller ikke at han her skulle komme til at sætte helt nye standarder for sølvarbejde. Historien, der førte ham til Georg Jensen, begynder en majdag i 1918, hvor Henning Koppel kommer til verden som den yngste af en søskendeflok på tre. Hans far, Valdemar Koppel, er en travl journalist og redaktør, så det er overvejende Henning Koppels kunstinteresserede mor, Elise Koppel, der kommer til at stå for opdragelsen af ham og hans søskende. Hun tager dem med på dannelsesrejser, blandt andet til Firenze, hvor børnene bliver præsenteret for sublim italiensk kunst i Uffizierne.
Henning Koppel vokser op med engagerede forældre og lader sig inspirere af dem begge. Han er mere end almindelig kvik i skolen – så kvik, at der er overskud til at tegne. Han tegner på alt det papir, han kan komme i nærheden af, og efter realeksamen er der ingen tvivl: Han vil være kunstner. I 1937 bliver han optaget på Det Kongelige Akademis billedhuggerlinje, hvor han modtager undervisning af billedhugger Einar Utzon-Frank. Allerede samme år udstiller han tegninger og skulpturer hos henholdsvis Galleri Binger og Galleri November. Inden da har han debuteret med en buste af sin far på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1935.
Koppel fortsætter sine studier på Académie Ranson i Paris, og her i byernes by løber han på tegneren Ole Skouboe Petersen. De udvikler et venskab, der får stor betydning for Henning Koppels videre færd, idet han forelsker sig i Oles søster Jytte, som han gifter sig med i 1941. De stifter familie og får datteren Nina i 1942. Henning Koppel arbejder med bestillingsopgaver og er med til at stifte kunstnersammenslutningen Bølleblomsten i foråret 1942 sammen med malerne Mogens Andersen og Søren Melson. De når dog kun at udstille sammen en enkelt gang, inden Henning Koppel i 1943 må slippe både sten, pen og papir, da han og familien sammen med mange andre danske jøder må flygte til Sverige for at undslippe nazisternes stadigt fastere greb om det krigsramte Europa.
I Sverige, hvor datteren Hannah kommer til i 1944, fortsætter han sit kunstneriske virke. Han assisterer den svenske billedhugger Carl Milles med at udføre granitskulpturer, eksperimenterer med støbte metaller, glas og endda tegneserier, inden han vender tilbage til København efter befrielsen. Før hjemrejsen udvikler han nogle tinsmykker for den fashionable indretningsbutik Svenskt Tenn i Stockholm og møder også en repræsentant i Georg Jensens butik i Sverige. Nu er vejen banet.