Et ler-laboratorie gemt væk i en baggård
I dag arbejder Franca Christophersen selvstændigt som keramiker i sit lille studie, der ligger oppe under taget i en baggårdsbygning på Frederiksberg. Det er et yndefuldt studie på blot 18,5 kvadratmeter, som emmer af kreativitet, æstetik og præcision.
Her laver hun klientarbejde for kendte navne som Atelier September og de smukke smykkeskrin fra Niels Monies, som vi alle går og drømmer om. Og vi har været forbi til en snak omkring det at være selvstændig kunsthåndværker.
Så her sidder vi i hendes lille atelier, eller ler-laboratorie, som hun kalder det. Alt er dækket af støv, gulvet er fyldt med spande med ler, der skal genbruges, og færdige kopper og smykkeskrin står rundt på hendes organiserede reoler. Alt imens det fineste sollys skinner ind ad lokalets store vinduer.
En mulighed, der ikke måtte passere
Franca er født og opvokset i New Zealand, hvor størstedelen af hendes familie stadig bor. Hun begynder sin rejse som kunstner tilbage i 2016, hvor hun deltager på et aftenkursus i keramik. Hun fortæller, at hun er opvokset i et meget kreativt miljø på hendes fars side, så hun har altid haft lysten til at udfolde sig.
I 2018 opstår der en mulighed, da hun får en læreplads på keramikskolen ’The Tortus School’ i København, som er grundlagt af keramiker Eric Landon. Det er et toårigt forløb om keramikkens grundregler, som hun i dag bruger i sit arbejde hver eneste dag.
– Jeg var så spændt på at rejse, og jeg vidste, at jeg gerne ville til Europa. Det var et held, at jeg fik lærepladsen, fordi Eric ledte efter en, som ikke havde alt for meget erfaring med ler. Hans teknikker er ganske særlige, og hvis man allerede er vant til en bestemt teknik, kan den være svær at fralære sig igen. Han ville have et rent lærred, en, som var villig vil at lære, og det var jeg, siger Franca om processen.
Præcision og perfektion er vejen til godt håndværk
Efter et meget lærerigt elevforløb tager Franca sagen i egen hånd og starter her sit eget lille studie i København. Hun organiserer sig med en masse vægreoler og en skøn arbejdsplads i den store vindueskarm – og får på den måde meget ud af lidt plads. Hun blev skolet i alle keramikkens dyder, som gjorde hendes elevtid meget samlebåndsagtigt, så i dag nyder hun den kreative frihed ekstremt meget.
– Eric var en meget dygtig læremester og lærte mig alt om perfektion. Det første år drejede jeg udelukkende cylindere. Jeg skulle endda skære mine cylindere over i halve for at se på væggenes tykkelse. Ved at gøre dette kunne jeg se, at jeg blev bedre til at bearbejde og arbejde med leret. En ting er at lave en keramisk form, en anden er at arbejde med leret for at få det fulde potentiale ud af det. Hvis man ikke gør sig umage med det, som man laver, så kan det ses i det færdige produkt. Denne præcision er i dag min styrke, fortæller Franca.
At stå på egne ben
Franca har brugt de sidste to år på at arbejde med mindre produktioner for kunder, alt imens hun har eksperimenteret med leret. Hun gør sig altid umage, når hun skaber noget – for det fortjener leret. Det sjove ved ler er nemlig, at det kan genbruges lige indtil, at det har været i ovnen. Så indtil da kan man bare lege med det.
– Jeg har arbejdet på at finde min signatur. Det har for mig været vigtigt ikke at komme ud med mit navn for tidligt, fordi man hurtigt kan blive låst i en æstetik. Derfor har jeg indtil nu fokuseret på klientarbejdet, fortæller Franca.
Stay Calm Cup & Plate – Et samarbejde mellem kvindelige iværksættere
Samarbejdet mellem Franca Christophersen og modebrandet Skall Studio, er derved den første kollektion, hvor Franca bruger sit eget navn. Hun fortæller, hvordan processen var lang, da designet skulle ramme en form for fælles æstetik, som alle kan stå inde for:
– Samarbejdet har virkelig været godt. Jeg har fået den tid og den ro, som jeg havde brug for, og Skall-søstrene har været rigtig nemme og behagelige at arbejde med. For mig var det lidt ekstra specielt, fordi det er det første samarbejde, hvor jeg anvender min egen signatur. Derfor har det også været ekstra vigtigt, at præcisionen, kvaliteten og det gode håndværk har været til stede under hele processen, fortæller Franca og fortsætter:
– Processen har taget omkring et års tid. Det har taget lang tid at finde det helt rigtige ler, den helt rigtige glasering og de rigtige former. Men jeg er stolt af det i dag. Og det er nok lidt ekstra vemodigt, fordi det faktisk også er mit sidste klientsamarbejde.
At finde sin egen stemme
Franca fortæller, at hun nu vil fokusere på sin egen signatur og sin egen stemme, og vi ønsker hende al held og lykke. Vi spurgte hende derfor, om hun havde et råd til dem, som sad med en keramiker gemt i maven, hvortil hun svarede:
– Jeg vil helt sikkert anbefale at tage en uddannelse. Især i Danmark, hvor faciliteterne er så gode. For uanset hvor dygtig man er til at lære, så vil man altid ramme en mur, hvis ikke man har grundprincipperne i orden. Så mit råd er helt klart at benytte sig af de ressourcer, som vi har. Keramik er et fag, der kræver stor præcision og det gode håndværk er noget, som man udvikler over tid.
