Kære læser,

Vores hjemmeside understøtter desværre ikke Internet Explorer 11. For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden og af vores indhold, vil vi bede dig om at anvende Edge, Chrome, Safari eller andre, nyere browsere.

Med venlig hilsen,
May Kjærsgaard,
Digital redaktør

Et af dansk designs helt store (og lidt oversete) talenter

Blandt de få kvindelige designere der opnåede anerkendelse i dansk designs guldalder, og som stadig stikker ud i dag, er Grete Jalk, der netop i 2020 ville være fyldt 100 år.

Møbelsnedker og arkitekt Grethe Jalk

Grete Jalk var møbelsnedker og arkitekt fra Kunsthåndværkerskolens møbelskole. Ved siden af sit virke som arkitekt var hun i en årrække redaktør på tidsskriftet Mobilia, ligesom hun samlede materiale til firebindsværket Dansk møbelkunst.

En af de få der brød igennem

Man behøver ikke at gøre sig de store efterforskningsmæssige anstrengelser for at finde ud af, at kvindelige formgivere fra dansk designs guldalder i 1950’erne og 1960’erne ikke kan listes i lange rækker.

Men Grete Jalk var en af de få, der brød igennem. Hendes organisk svungne mesterstykke – den finerede Bow Chair fra 1963 – står tilbage som et ikonisk og feminint mindesmærke over en møbeldesigner, der havde ambitioner på mere end egne vegne.

Blik for mere end sine egne møbler

Hører man til dem, der interesserer sig for dansk designhistorie, så er det svært at komme uden om det store firebindsværk Dansk møbelkunst gennem 40 år udgivet af Lindhardt & Ringhof.

Her har den danske møbelarkitekt Grete Jalk (1920-2006) samlet og redigeret billeder og informationer om Københavns Snedkerlaugs Møbeludstillinger fra 1927 til 1966 – et komplet og digert værk, der ikke bare skaber overblik over epokens formgivere og producenter, men som også viser, at Grete Jalk havde blik for mere end sine egne møbler.

Grete Jalk, der selv udstillede på Snedkerlaugets årlige udstillinger, var nemlig ikke blot en dygtig og nyskabende formgiver. Hun var også en ildsjæl, der ville formidle sin viden om dansk designs storhedstid. Det gjorde hun dels som underviser på Kunsthåndværkerskolen og som medredaktør på Mobilia, et af datidens vigtigste designtidsskrifter om møbler, kunsthåndværk og boligindretning, som dommer i designkonkurrencer og som bidragyder til den designskat, som internationalt er blevet kendt under betegnelsen Danish Modern.

GJ Chair designet af Grete Jalk

På grund af sin store kompleksitet blev Grete Jalks geniale GJ Chair kun produceret i 300 eksemplarer, da den blev designet i 1963, og kun få af disse eksisterer i dag. Der er dog igen skabt mulighed for at erhverve sig dette skulpturelle møbel, skabt af et af dansk designs helt store og lidt oversete talenter. Lange Production føjede for nogle år siden Grete Jalks fine organiske og skulpturelle stol til deres program.

Bow Chair: resultatet af en designkonkurrence

Skulle man ikke kende til Grete Jalks formidlingsevner som underviser og skribent, så er man højst sandsynligt stødt på hendes navn i forbindelse med hendes ikoniske Bow Chair fra 1963 – en stol, som dengang kun blev fremstillet i ganske få eksemplarer, men som heldigvis i dag er blevet tilgængelig takket være de danske designentusiaster bag Lange Production, der har genintroduceret en række af Grete Jalks fineste møbler.

Bow Chair, der er Grete Jalks bedst kendte møbel, var resultatet af en designkonkurrence, som den engelske avis Daily Mirror udskrev i 1963. Opgaven lød på at skabe en stol til henholdsvis en mand og en kvinde – en præmis, der sikkert ikke kunne godtages i dag, hvor diskussionen om, hvorvidt køn er et biologisk begreb eller en social konstruktion, raser i diverse fora og medier. Grete Jalk designede, stærkt inspireret af nogle af tidens mest innovative designere, Alvar Aaltos og Charles og Ray Eames’, formspændte møbler, to formbøjede skalstole i lamineret træ, He Chair og She Chair.

Direkte til Museum of Modern Art

Den organisk svungne, feminine variant, der senere er blevet kendt under navnet Bow Chair – eller endnu mere prosaisk, GJ Chair – vandt førsteprisen og blev straks erhvervet og udstillet på Museum of Modern Art, MoMA, i New York.

På grund af sin kompleksitet – og sikkert også fordi formsproget fremstod for avanceret for mange – blev Bow Chair helt ufortjent glemt i en lang periode. Det betød dog ikke, at der blev stille om Grete Jalk. Sideløbende med sine materiale- og formeksperimenter udviklede hun en stribe enkle og funktionelle møbler, der kunne masseproduceres, og hvor der var lagt vægt på et minimum af materialer samt på konkurrencedygtige priser.

Lænestolen GJ 118 designet af Grete Jalk

Lænestolen GJ 118 blev tegnet i 1956 for P. Jeppesens Møbelfabrik. I dag produceres stolen hos Lange Production. Sofaen GJ 118 er et fint eksempel på Grete Jalks materialeforståelse.

Lænestolen GJ 118 designet af Grete Jalk

Grete Jalks møbler var på én gang organiske og funktionalistiske.

To epokegørende udstillinger

Grete Jalk designede også tapeter og møbeltekstiler for eksempelvis Unika Væv og sølvtøj for Georg Jensen, ligesom hun også virkede som udstillingsarkitekt.

Blandt de mest epokegørende udstillinger fra hendes hånd var en udstilling for Udenrigsministeriet i 1974, som blev vist i mere end 25 lande, og hendes udstilling Design af Danske Kvinder i København i forbindelse med FN-konferencen om kvinder i 1980.

Design fra mange vinkler

Grete Jalk var måske ikke feminist i ordets mest rabiate betydning, men hun var bestemt heller ikke en person, der stillede sig i skyggen af sine mandlige kolleger. Selvom hun – sammen med Nanna Ditzel og Bodil Kjær – var en af sin generations få kvindelige designere, så udviste hun både fagligt mod, et højt ambitionsniveau og en visionær tilgang til sit fag. Hun skabte sig i kraft af sin store indsigt og integritet en platform, hvorfra hun kunne arbejde med design fra mange vinkler – ikke mindst som formidler.

GJ Coffee Table designet af Grete Jalk

GJ Coffee Table er designet af Grete Jalk i 1960.

En facetteret tilgang til faget

Når Grete Jalk nåede ud i så mange hjørner af sin samtids design- og arkitekturscene, så kan det måske forklares med hendes facetterede tilgang til faget.

Hun startede med at studere filosofi, men droppede det humanistiske studie til fordel for Tegne- og Kunst-industriskolen for Kvinder, hvor hun modtog undervisning et års tid, inden hun uddannede sig til møbelsnedker hos snedkermester Karen Margrethe Conradsen.

Grete Jalk afsluttede sit uddannelsesforløb på Kunsthåndværkerskolens møbelskole i 1946 – det sidste år med studier hos dansk designs helt store ikon, professor Kaare Klint.

Efter en række samarbejder med snedker-mestre og møbelproducenter etablerede den målrettede designer sin egen tegnestue i 1953 – efter at hun allerede i 1950 var begyndt at undervise på Kunsthåndværkerskolens møbelskole, hvor hun var en højt estimeret underviser gennem ti år.

Bow Chair designet af Grete Jalk

Bow Chair var Grete Jalks bidrag til en designkonkurrence i Daily Mirror i 1963.

Anerkendelse i en mandsdomineret verden

Selvom den ikoniske Bow Chair står tilbage som et væsentligt bidrag til Danish Modern, så var det først og fremmest Grete Jalks fine formidlingsevner, der kom til at præge hendes karriere.

Ud over en imponerende undervisnings- og skribentvirksomhed sad hun i en periode i bestyrelsen for Dansk Designråd og dermed også i juryen bag ID-prisen – og hun tilkæmpede sig også ad den vej både anerkendelse og respekt i en mandsdomineret verden. Anerkendelserne kom også i skikkelse af en række udmærkelser og legater, bl.a. Statens Kunstfonds livsvarige ydelse fra 1990.

Relaterede Artikler