Design Awards 2022: Årets Comeback

X-Line af Niels Jørgen Haugesen for Magnus Olesen
Hightech-stilen fra 70’erne og start 80’erne er tilbage, og det er designdarlingen X-Line i den grad også. Stolen blev oprindeligt designet af Niels Jørgen Haugesen i 1977 og er karakteriseret ved den ikoniske x-konstruktion og brugen af tynde metaltråde. Nu har Magnus Olesen modigt ført stolen tilbage på markedet både i det originale kromlook samt i fire monokrome farver, så stolen også kan bruges udendørs. Netop den detalje er helt i nutidens ånd med møbler, som bevæger sig frit mellem ude og inde.

PK0 A-stol af Poul Kjærholm for Fritz Hansen
Et af de første møbler Poul Kjærholm designede i sin ansættelse hos Fritz Hansen, var den ikoniske PK0 A-stol i 1952, hvor han blandt udfordrede træet til sit yderste med den organiske form. Nu fejrer møbelproducenten sit 150 års jubilæum med en relanceringen af den smukke stol og sætter samtidig en stor, fed streg under Kjærholms imponerende virke og store betydning for dansk møbeldesign. PK0 A er med sine elegante, svungne former ikke blot en stol, men en skulptur i hjemmet.

Easy Sofa af Verner Panton for Verpan
Easy-sofaen fra 1963 er en ægte eyecatcher med de smukt rundede lag og inviterende u-formede ryglæn. Designet er på en gang helt enkelt og noget ganske særligt. Verner Panton er samtidig helt rigtig netop nu med sin store kærlighed til farver og ønsket om at inspirere sit publikum til at turde lidt mere og bruge fantasi og kreativitet til at skabe inspirerende interiør. Netop den filosofi er Easy-serien et glimrende eksempel på. I den relancerede udgave er komforten forbedre, og designet lander perfekt i tiden, især i de versioner hvor man tør lidt ekstra med farver og tekstur.

Foyer-sofa af Vilhelm Lauritzen for Carl Hansen & Søn
Vilhelm Lauritzen tegnede i 1945 Radiohuset, som siden er blevet kendt som et af fyrtårnene i dansk funktionalisme. Men sin sans for detaljen skabte han samtidig møbler og lamper til bygningen, deriblant Foyer-sofaen. Med Carl Hansen & Søns-relancering lander sofaen nu for første gang udenfor Radiohusets mure, og det fortjener den. Den smukt polstrede sofa næsten svæver på rammen af håndpoleret træ. Det er både design- og snedkerarbejde på højeste niveau.

Basket Collection af Joe Colombo for Gubi
Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det: At Basket Collection er designet af Joe Colombo. Og så alligevel. Hans fingeraftryk ses i Baskets organiske formsprog, den modernistiske æstetik og den ihærdighed, han har arbejdet med det for ham lidt atypiske materiale rattan på. I Gubis nylancerede version af kollektionen fra 1967 er enkelte dele udskiftet i bæredygtighedens navn og komforten forbedret. Men looket er ligeså anderledes, cool og iøjnefaldende som dengang og så i rattan, som er smoking hot.

Asserbo-serie af Børge Mogensen for Carl Hansen & Søn
Børge Mogensen tegnede bord-bænke-serien i 1961 til sit eget sommerhus i Asserbo – deraf navnet. Asserbo-serien er dermed skabt ud fra det, mesteren selv kaldte værkstedsmetoden med menneskets behov i fokus fremfor forudfattede kunstneriske idéer. Designet er enkelt, stringent og stærkt med bløde, afrundende kanter og synlige skruer i messing, som møder det mørke eukalyptustræ på smukkeste vis. Serien blev oprindelig udført i fyrretræ, men i nylanceringen er det erstattet af eukalyptustræ, som både er et mørkere, hårdere og mere bæredygtigt valg. Perfekt til både private og offentlige rum.

GB Lounge chair modulsystem af Gijs Bakker for Karakter
Gijs Bakker lavede sin første model af GB Lounge Chair i 1972 ved at folde skum i en 90 graders vinkel, derefter tilføjede han en metalramme for at holde på skummet, og så var GB Lounge Chair født. I de første udgaver var stolen svøbt i denim for at understrege det uhøjtidelige design og invitere til, at den blev brugt. Deraf kælenavnet “The Levi’s Chair”. Nu står Karakter bag relanceringen af ikonet dog i mere klassiske tekstiler, men det enkle, cool design er lige så iøjnefaldende som dengang og lander perfekt i tiden, hvor vi for alvor igen har fået øjnene op for 70’ernes genistreger. Loungestolen svæver let over gulvet og kan bruges alene, men bliver kun endnu smukkere, når flere sættes sammen til en sofa.

Pale Rose af Poul Henningsen for Louis Poulsen
Hvis du tror, at Pale Rose-skærmene til bordlampen PH 2/1 og pendlen PH 31/2-3 er nymodens idé fra en kæk marketingafdeling, kan du godt tro om igen. For godt nok har de to lampe-ikoner ikke tidligere smykket sig med de rosa skærme, men tanken om at bruge farvede skærme går helt tilbage til Poul Henningsens allerførste design og hans ihærdige eksperiment med at skabe det allerbedste lys. Idéen om at bruge rosa skærme til at skabe et varmt, hyggeligt lys har han blandt andet brugt i Septima fra 20’erne og Koglen i 50’erne. Med Pale Rose bygger Louis Poulsen videre på Poul Henningsens filosofi og rammer plet både blandt det yngre publikum og i tiden, hvor farver er et must.