De mest umulige og drilagtige designs, der nogensinde er lavet
Til hverdag er Katerina Kamprani en pæn arkitekt. Men når hun får fri, tager fanden ved hende. Så går hun amok i kropumulige redesigns.
Af — 04. juni 2016Til hverdag er Katerina Kamprani en pæn og velfungerende arkitekt. Her er det funktionaliteten, der er i højsædet, som det er for alle arkitekter.
Bygninger skal jo stå i evigheder og de skal som udgangspunkt være imødekommende over for beboerne i dem.
Men det er helt andre regler, der gælder, når Katerina Kamprani designer umulige designobjekter i sin fritid.
Den græske arkitekt med base i Athen designer nemlig under sit kunstnerbrand _The Uncomfortable_ de mest uhensigtsmæssige dagligdagsting.
Det sker, når arkitekten dr. Jekyll bliver til designeren mr. Hyde.
Denne gryde ser jo ganske fredsommelig ud ved første øjekast, men i det samme man sætter forestillingsevnen til, kan man straks fornemme, at noget er helt galt.
Det dobbeltarmede champagneglas ville se festligt ud ved enhver reception, ind til nogen begynder at drikke af det/dem.
Hvor dum er den idé egentlig? Det kan jo godt blive lidt for klamt for tæerne nede i sådan et par røjsere.
Stilfuldt skedesign - smukke linjer, flot finish. Skeen er sikkert også god, når man er på skrump.
Her er endnu en god rekvisit til slankekuren.
Det tager noget af kaffetrangen med en afløbsrist som kaffefilter.
Hvis man gerne vil dumpe til eksamen på Designskolen.
Der er fremtid i oppusteligt design - men nok ikke til dørhåndtag.
Der er et eller andet med de proportioner...
Hvordan ser fejebakken så ud?
Værsgo og spis!
Værsgo og drik.
Tag endelig plads.
Hvorfor ser nøgler egentlig ud, som de gør?
Derfor!
Følg den græske arkitekt Katerina Kamprani på hendes facebook-side The Uncomfortable. Der dukker af og til nye umulige designideer op fra den græske arkitekt-designer med de urkomiske og tankevækkende indfald.
På det seneste er Katerina Kamprani også begyndt at 3D-printe sine umulige designs. Så er det bare at håbe, at hun også med tiden åbner en webshop, for sådan en vandkande MÅ du bare have!