De 11 bedste borde af Wegner
Wegner er først og fremmest kendt som en stolemester. Hans borde er dog af lige så høj kvalitet. Se 11 af designerens bedste bedste borde her.
Wegners borde
Hans J. Wegners design er rodfæstet i de bedste håndværkertraditioner. Det giver sig udslag i et ekstremt højt håndværksmæssigt niveau i hans design af stole, borde og andre møbler for adskillige skiftende producenter.
Hans J. Wegner (1914-2007) var søn af en udlært skomager og selv udlært møbelsnedker. Det afspejler sig i hans møbelproduktion. Den er præget af en dyb indsigt i træets væsen og funktion.
Det var stolene, der gjorde Wegner verdensberømt. Hans borde var dog af lige så høj faglig og æstetisk standard. Her er 11 af mesterens bedste borde fra hele hans karriere: skriveborde, bakkeborde, indskudsborde, spiseborde - ja, selv en frugtbord kan du finde i dette galleri.
Bakkebord - pp35
Hans J. Wegner bakkebord (pp35) er designet til møbelproducenten Andreas Tuck i 1945. PP Møbler overtog produktionen af bakkebordet i 1973.
Bordet består af 3 dele, som Wegner har sammensat i en elegant og fleksibel løsning: to bærende træelementer, der krydser hinanden, og bærer på en løs, rund træplade. Bordet kan let foldes sammen og pakkes væk. Wegners bakkebord føres blandt andet hos Livingshop med en vejledende udsalgspris på kr. 6.750.
Det kinesiske bord - pp75
Det kinesiske bord (pp75) blev designet af Hans J. Wegner for Johannes Hansens Møbelsnedkeri i 1947. PP Møbler genoptog produktionen i 1991. Bordets udgangspunkt er traditionel, men Wegner fjernede alt overflødigt. Det kinesiske bord flugter derfor fint med Wegners filosofi, hvor modernismens strikte linier mellem form og funktion møder klassisk håndværk.
Frugtskålen - pp586
Frugtskålen pp586 blev tegnet af Hans J. Wegner i 1956 for Johannes Hansens Møbelsnedkeri A/S. PP Møbler genoptog produktionen i 1991. Frugtskålen pp586 viser Wegner som drejer - en disciplin han kun sjældent udtrykte sig i med bordflader. Frugtskålen fås blandt andet hos Brdr. Friis Møbler for kr. 13.500.
Krydsbensbordet - pp85
Hans J. Wegner designede krydsbensbordet for Andreas Tuck omkring midt-halvtredserne. PP Møbler har genoptaget produktionen af sofabordet i 2005 ca. 50 år, efter det blev designet. Krydsbensbordet kan blandt andet købes hos Jacobsen Plus for kr. 27.625.
Skrivebord - pp305
Hans J. Wegner designede skrivebordet pp 305 for Andreas Tuck i 1955. PP Møbler overtog produktionen i 1972. Skrivebordet er et klassisk dansk stykke håndværk - simpelt, funktionel og beskedent. Køb skrivebordet hos Livingshop fra 73.750.