Mush Collection
Studio FEM, der består af designerne Sarah Cramer og Anders Engholm, er det nyeste skud på stammen af designere hos applicata. Du kan måske kende den ene af de to designere, Anders Engholm, der er aktuel i DR-programmet Danmarks næste Klassiker, hvor han indtil videre har indtaget to ud af tre pladser på podiet.
Mush Collection hedder kollektionen, Studio FEM står bag. Den består af en række fine lysestager med tydelige referencer til olielampen og fås i fem forskellige farver; smoke, blue, amber, green og lavender. Basen er lavet af solid messing. Kombinér eksempelvis forskellige farver og størrelser i et stilleben, brug en enkel stage på natbordet eller kombinér den med andre vaser for et mere personligt udtryk.
Stagerne er produceret i massiv messing og mundblæst, farvet glas fra Sverige.
Vejledende udsalgspris fra 749 kroner.