I Cathrine de Lichtenbergs farverige hjem er der fyldt med designklassikere

Møbler, farver og indretning blev Cathrine de Lichtenbergs vej ud af en treårig sygemelding og ind i en succesfuld karriere i boligbranchen. Læs hele interviewet her.

Marlene Toldbod Jakobsen

— 23. marts 2022

Vejen til en succesfuld karriere i boligbranchen

– Hvad er dit forhold til Fritz Hansen?

– Jeg er ikke vokset op med designermøbler og det var først, da jeg startede på Copenhagen Business School, som er proppet med Fritz Hansen-møbler, at jeg begyndte at lægge mærke til både Myre- og Syver-stolen og syntes, de var flotte. En af de første cases, vi arbejdede med på studiet, var faktisk Fritz Hansen som virksomhed, hvor vi var oppe og besøge dem på fabrikken. Jeg kan huske, at jeg tænkte: ”Det her er en fed virksomhed".

– Hvornår begyndte du at interessere dig for møbler?

– Under min studietid og i årene efter boede jeg som en nomade og tænkte derfor ikke over at købe større møbler. I 2013 flyttede min kæreste Anders – nu mand – og jeg til Afrika i forbindelse med arbejde og brugte to et halvt år fordelt mellem Angola og Sydafrika. Her fik jeg en higende trang til at gøre noget ekstra ud af vores hjem for at skabe en rolig base. Vi fik desværre ødelagt de fleste af vores ting under transporten hjem til Danmark, så der blev vi nulstillet og kunne spørge os selv: Hvad drømmer vi om? Vi havde talt om Syver-stolene i flere år, så det var en naturlig investering for os at starte med. Kort tid efter vi kom hjem, fik jeg konstateret PTSD og var sygemeldt i tre år. Og det var her, jeg fik tid at dimse og nipse rundt, noget som altid har føltes terapeutisk for mig. Jeg havde så meget uro i hovedet, og det at lege med farver og flytte rundt på ting, blev min måde at finde ro på. Min tilgang til indretning og design er meget legesyg og til tider lidt barnlig. Men vores større ting og møbler, som er en langsigtet investering, er klassiske.

Designklassikere, auktionsfuld og arvestykker

– Fortæl om stolene her...

– Det er Hans J. Wegner, der har tegnet Kinastolene. Min mands onkel gik desværre bort for kort tid siden, og hans hustru, min mands faster, flyttede på plejehjem. Hun ville rigtig gerne, at tingene gik videre i familien, og her var vi heldige at få lov at arve dem. Jeg har været forelsket i Kinastolen i mange år, men det er ikke en stol, man bare lige køber. Jens, min mands onkel, og jeg delte en kæmpe passion for auktioner og krejler-køb. Han brugte Bruun Rasmussens kataloger, som vi andre bruger Pinterest og Instagram, og jeg har også fået lov til at arve alle hans kataloger. Stolene her havde Jens krejlet over to omgange: han fandt to af dem i storskrald og to hos Bruun Rasmussen – derfor er de forskellige i farverne. Vi har ikke gjort noget ved dem, og de står, som de altid stod hjemme hos Anders' onkel og faster. De kunne sagtens klare en restaurering, men det synes jeg ikke, de skal have. De er møgslidte og langt ældre, end jeg er, men jeg synes, det er hyggeligt at tænke på alle de liv, de har haft. Det er en stor stol, som har et mere maskulint udtryk, der klæder den farvefest, vi har herhjemme.

– Hvad er det, Wegner kan i din optik?

– Han formåede at skabe møbler, der på én gang er tidløse og tidssvarende. De er et stykke kunst i sig selv og nogle, man har lyst til at udstille, fordi de står stærkt uden at larme for meget. Man sidder godt i hans stole, og det er utroligt vigtigt. Vi har også lænestolen Flagline samt stolen PP129, og på trods af, at der er stor højdeforskel på min mand og mig, sidder vi begge godt i dem.

– Hvad bliver du tiltrukket af, når du ser et møbel?

– Med de Wegner-møbler, vi har herhjemme, har det været kærlighed ved første blik, og de var på ønskelisten længe før, vi købte dem. For mig er det en mavefornemmelse, hvor jeg tager beslutninger og pejler efter den ro, energi eller glæde, det giver mig. Og efterhånden er jeg begyndt at hvile i og stole på min intuition, når vi køber møbler.

Ønskelisten

– Hvad er det næste på ønskelisten?

– Jeg er sådan én, der altid leder efter lamper. Og sidste år fandt jeg den, jeg har ledt efter i tre år. Den hedder LT 226 og er designet af Carlo Nason for Mazzega, og er både en lampe og en vase i én. Det tog en del år at finde den til en pris, der var spiselig.

– Hvad er dine overvejelser omkring at investere i møbler?

– Jeg er ikke bange for at købe designermøbler, fordi de holder prisen. Jeg starter altid med at søge på genbrugs- og auktions-sider, for selv om et møbel har mange år på bagen, er der ofte masser af gode år i dem endnu. Det både bedre for økonomien at købe brugt og dernæst ud fra et cirkulært perspektiv, da møblet allerede er produceret. Det er ikke et must, at de ting, jeg køber, skal vare for evigt herhjemme, for jeg ved, at hvis vi køber ting af kvalitet, kan de altid komme ud og få et nyt liv et andet sted.