Kalder alle marmor-elskere: Nu kan du designe dit helt eget italienske marmorbord

Med lanceringen af virksomheden MarmoMarmo har du nu mulighed for at designe dit helt eget marmorbord digitalt, som vil blive produceret lokalt på en fabrik i Toscana og derefter sendt direkte til din hoveddør.

Spisebord i marmor fra MarmoMarmo
© Carl-Emil von Arenstorff (MarmoMarmo)

3 simple trin

MarmoMarmo er en digital platform, der giver dig mulighed for at skabe dit helt eget italienske marmor-vidunder. Bag virksomheden står Carl-Emil von Arenstorff, Morten Stevn og Cathrine de Lichtenberg.

Det foregår igennem 3 simple trin: Du designer dit bord, det bliver produceret i hjertet af Toscana og derefter sendt direkte hjem til dig.

– Med vores platform positionerer vi os selv i krydsilden mellem moderne designteknologi og det traditionelle håndværk, som vi er store beundrere af, siger Carl-Emil von Arenstorff, én af MarmoMarmos grundlæggere.

Sofabord i marmor fra MarmoMarmo
© Carl-Emil von Arenstorff (MarmoMarmo)

Oppe i marmorbjergene

Produktion foregår i Pietrasanta, en lille by for foden af “marmorbjergene” i Carrara og nabo til Middelhavet, som i hundredevis af år har været hjemsted for italiensk marmorproduktion. Her har Michelangelo og andre store kunstnere slået deres folder, hvor stenene er blevet hentet fra nærtliggende Carrara-brud og derefter bearbejdet i den lille bys værksteder.

Mellem små Fiat Panda’er og elefanttunge marmor-blokke arbejder italienske håndværkere side om side for at skabe de smukke borde, som dernæst bliver pakket i de håndbyggede trækasser og sendt direkte hjem til dig.

– Grundlæggende, så vil vi gerne pege rampelyset i retning af vores kunder og se dem udfolde deres kreative talenter. Bag kulissen fokuserer vi på at finde de smukkeste sten og levere bordene med det mindst mulige klimaaftryk ved at levere direkte fra fabrikken i Italien til kunden uden mellemled og udvælgelse af transport med mindst mulig CO2 udledning, fortæller Cathrine de Lichtenberg, én af grundlæggerne bag MarmoMarmo.

Skærebræt i marmor
© MarmoMarmo

Unikke skærebræt

Ud over specialdesignede borde, har virksomheden også lanceret et nyt marmorvidunder: marmor-skærebrættet.

Skærebrættene er designet i nogle af grundlæggernes foretrukne marmortyper: Calacatta Viola, Fior di Bosco, Giallo Siena, Botticino Classico og Verde Italia.

Mål: 35 x 25 cm

Prisen ligger omkring 1.299 - 1.599 kr

Du finder dem her

Lille bord i marmor fra MarmoMarmo
© Carl-Emil von Arenstorff (MarmoMarmo)

LÆS OGSÅ