Bodil Kjær relancerer 25 af sine ikoniske design
I hendes unikke comeback er idéen at designe ting, som gør livet lettere.
Her står Bodil Kjær med en Crosses-vase, som hun formgav i 1961-62, og som nu produceres af Holmegaard i flere størrelser og farver.
Arkitekt Bodil Kjærhar netop fået et helt unikt comeback. Intet mindre end 25 nye udgaver af hendes ikoniske objekter er blevet relanceret og udført af nogle af Danmarks førende producenter. Hendes udgangspunkt er at designe ting, som skal være med til at gøre livet lettere for mennesket.
Møblerne Indoor Outdoor er tegnet, så man vil få glæde af møblerne både inde og ude. Kollektionen fra Carl Hansen & Søn er stor og indeholder stole, borde, solsenge og hængesofa. Bodil Kjær begyndte på serien i 1959.
Enestående comeback
”Intet, absolut intet i min professionelle karriere har haft en endegyldig begyndelse eller en endegyldig afslutning, det har alt sammen været én flydende bevægelse…”
Citatet er arkitekten Bodil Kjærs, som nu her, hvor hun er fyldt 86 år, lige har fået et enestående comeback, hvor hendes mest ikoniske designobjekter er blevet relanceret – og som det passer sig for dansk designs ukronede dronning, foregik det i et palads i Milano under møbelmessen i midten af april. Her lancerede hun intet mindre end 25 produkter på Palazzo Litta med anerkendte danske designproducenter som blandt andre Carl Hansen & Søn, Karakter Copenhagen, Holmegaard, Lightyears og Illums Bolighus.
I perioden fra 1955-1963, præcis midt i den første guldalder i dansk design, tegnede hun en lang række produkter, som fik stor succes i både Danmark og USA. Hun kaldte disse objekter for elementer i arkitekturen, og forstod – før de fleste andre – hvordan disse elementer påvirker vores sociale interaktioner og relationer, vores bevægelsesmønstre og adfærd på eksempelvis arbejdspladser og andre offentlige rum, samt den stemning og atmosfære, som disse objekter tilsammen skaber. Den dag i dag står hun stadig som en toneangivende person i dansk design, som stadig kan være med til at definere og inspirere vanetænkningen omkring, hvordan vi tænker design og dennes rolle i vores liv.
Det fik 60 af BO BEDREs læsere en smagsprøve på til et læserarrangement i Illums Bolighus, som samtidig var en verdenspremiere på en række af disse nye lanceringer. Her forklarede hun med både skarpe og humoristiske kommentarer, hvorfor et skrivebord ikke hedder et skrivebord, men derimod et arbejdsbord, hvorfor havemøbler ikke hedder havemøbler, men ude-inde møbler, og hvorfor hun hellere kalder tingene for elementer af arkitektur end møbler. Alle disse benævnelser er nemlig ikke bare et udtryk for en stædig gammel dames fikse ideer, men derimod et udtryk for en helt klar og bevidst ideologi, som ligger bag alt, hvad hun har lavet igennem sin karriere, og som handler om, hvordan de designede objekter skal ses i den større sammenhæng, som er menneskers liv.
Det er blevet kaldt verdens smukkeste skrivebord – men Bodil Kjær foretrækker at kalde møblet for et arbejdsbord. Tænkt så det også hurtigt kan forvandle sig til et spisebord. Hun tegnede det i 1959, hvorefter det blev udviklet over de næste 10 år. Karakter Copenhagen har netop sat bordet i produktion.
En ny begyndelse
I slutningen af 1970'erne gik Bodil Kjærs arbejdsbord og andre af hendes design ud af produktion i både USA og Danmark. I dag har firmaet FORM Portfolios opkøbt rettighederne til Bodil Kjærs design, og hjælper hende med at få tingene sat i produktion igen hos forskellige producenter. Blandt relanceringerne finder man Cross-vaserne af Holmegaard, som allerede blev introduceret i efteråret, Cross Plex-lampen af Lightyears, ude-inde-møblerne af Carl Hansen og Søn, arbejdsbordet af Karakter Copenhagen, og mange flere er på vej.
Bodil Kjær er født i Østjylland og er efter at have boet i USA, England og København – blandt andet som professor på flere universiteter – vendt tilbage til fødeegnen og bor nu i Aarhus.
Evigt aktuelle design
For Bodil Kjær er design nemlig ikke arbitrære og abstrakte genstande, men derimod aktive elementer, som løser problemer i vores dagligdag, og som påvirker vores humør, vores sociale interaktioner, vores effektivitet og vores fokus. Hendes design er resultat af mange års forudgående arbejder med sociologer, ingeniører og indretningsarkitekter, og er opstået ud af hendes arbejde med at skabe sunde og fleksible arbejdsmiljøer for ansatte på fabrikker, kontorer og på universiteter. Igennem hele sin karriere, som har bevæget sig i et krydsfelt mellem sociologi, design og arkitektur, har hun altid centreret sit arbejde omkring, hvordan design og arkitektur bruges, og hvilken funktion det skal udfylde. Måske er det netop derfor hendes design synes evigt aktuelle, og nu har fået denne store verdensomspændende opmærksomhed igen.
Mellem 1955-1963 var hun indretningsdesigner på en række offentlige arkitektoniske projekter, og det var hertil, hun udviklede objekter, som i sit formsprog står knivskarpt. Det var aldrig tanken, at de skulle sættes i produktion, men flere arkitekter, heriblandt Jose Luis Sert og Paul Rudolph, som var ledere på arkitektskolen ved henholdsvis Harvard og Yale, fik øjnene op for dem, og de blev sat i produktion, først i USA og senere i Danmark. Bodil Kjær havde en tydelig “bottum-up strategi” og testede selv sine møbler, så hun var sikker på, at de kunne holde til noget. Eksempelvis fortalte hun til læserarrangementet, hvordan hun inviterede seks store amerikanske fodboldspillere – med hver deres Budweiser i hånden – ind og sidde i hendes lædersofa. Hun ville skabe fleksibilitet ved at have en bøjet stålramme under bunden, som gav sig, som man satte sig i sofaen. Hendes konstruktion kunne bære de 6 store amerikanske fodboldspillere plus øl, og på den måde vidste hun, at konstruktionen var rigtig. Sofaen var tænkt til at stå i offentlige bygninger, og derfor er den lavet, så man sidder rank og opfører sig ordentligt. Det er ikke en flyder, som man slænger sig på. På samme måde lavede hun også en bænk, som også var tænkt til det offentlige rum, som fx til et museum. Hun inddelte sædet i flere hynder, så der var en tydelig opdeling mellem hver, så man ikke skulle sidde og ”gnide bagdele med hverandre”, som hun selv udtrykte det.