B&O sætter endnu engang nye, høje standarder for filmoplevelser i private hjem med deres nyeste lancering af Beovision Harmony 88”.
Det nye tv kombinerer skarpt design med banebrydende teknologi, der med fænomenal lyd, state of the art-design og uovertruffen billedkvalitet gør enhver hverdagsaften foran tv’et til en ekstraordinær oplevelse.
Det nye Beovision Harmony 88” er væsentligt opgraderet i forhold til den gamle model, og byder blandt andet på den største skærm nogensinde fra LG Electronics samt en forbedret billedkvalitet.
Og det er ikke kun teknisk, at det nye tv imponerer. Med dets gennemførte design formår det nye tv at bidrage til indretningen i stedet for at forstyrre.
Når tv’et er slukket eller blot afspiller musik, er skærmen delvist dækket af de to højtalerenheder, og når man tænder for tv’et, folder de to vinger sig elegant og nærmest kunstnerisk ud.
Ud over de klassiske fronter i enten tekstil/aluminium eller egetræ/aluminium, lanceres Beovision Harmony 88” også med fronter i en flot kombination af varm messingfarvet aluminium med røget egetræ eller bronzefarvet aluminium med valnød.
Beovision Harmony 88” fås i to udgaver: Beovision Harmony med front i tekstil til 352.000 kr., og versionen med front i eg til 360.000 kr. Læs specifikationerne her.
Du kan finde Beovision Harmony 88” i Bang & Olufsens butikker fra slutningen af juni 2020.