BO BEDRE anbefaler – Copenhagen Art Week

Kunstugen blev i 2016 oplevet af ca. 125.000 gæster – i år forventes der endnu flere. Her får du BO BEDREs anbefalinger til spændende udstillinger og oplevelser i løbet af ugen.

cph art week
© Cph Art Week

Det er i denne uge, at Cph Art Week løber af stabelen for 5. gang. Denne gang er der fokus på krydsfeltet mellem lyd og billeder, under temaet "Sound & Vision". Lyden visualiseres, og fremstilles som kunstnerisk materiale eller bruges som indflydelsesrig inspiration til billedskabelse.

Se hele ugens program her.

cph art week fotografi
© Andreas Greiner

Herbarium – fotografi og botanik

Denne interessante gruppeudstilling er sammensat af kunstnere, som brænder for skæringspunktet mellem fotografi og botanik. Inspirationskilderne til fotografierne stammer fra samme sted, men er stadig vidt forskellige: Lige fra Darwins observationer af planters intelligens til Voynich-manuskriptet fra 1500-tallet.

Her finder begivenheden sted: Fotografisk Center – d. 3. Juni 2017 til d. 3. September 2017.
Læs mere her.

cph art week udstilling
© Vinyl -terror & -horror

Den splinternye interaktive lydinstallation "Shhhh" er skabt af den danske kunstnerduo Vinyl -terror & -horror

Værket tager udgangspunkt i overdrevne og urealistiske lyde, som ved film konstrueres postproduktion. Ved lydinstallationen vil der blandt andet blive brugt en knallert, en kompressor, en computer og et legendarisk filmklip.

Her finder begivenheden sted:
Københavns Hovedbibliotek – d. 24. August 2017 til d. 3. September 2017.
Læs mere her.

cph art week kunstudstilling
© Andreas Emenius

Andreas Emenius: Coming back from the gas station, everything melts through us

Den svenske kunstner Emenius undersøger med sit værk nostalgiske pop-kulturfænomener, videre reflekterer han over fremtidens dinosaur – tankstationen. Det bliver en malerisk optræden, som indbefatter både musik og video.

Her finder begivenheden sted: Nedlagt Statoil tankstation
Sundholmsvej 59, 2300 København S – d. 2. September 2017.
Læs mere her.

cph art week kunstudstilling
© Fabrikken for Kunst og Design

Her bliver produceret alt fra videokunst, maleri, foto og digtsamlinger til skulpturer, møbler og balkjoler

Få et unikt og spændende indblik i kunstens maskinrum – hvordan bliver kunsten til, og hvem står bag? Dette får du mulighed for at få svar på, når Fabrikken for Kunst og Design inviterer indenfor. Fabrikken huser i alt 53 atelierer, og ved denne begivenhed kan du møde nogle af Danmarks fremtrædende og arbejdsomme samtidskunstnere.

Her finder begivenheden sted: Fabrikken for Kunst og Design – d. 3. September 2017.
Læs mere her.

cph art week Frandsen Nye arbejder
© Erik A. Frandsen, Hans Alf Gallery

"Nye Arbejder" af den prisbelønnede maler Erik A. Frandsen

Erik A. Frandsen indtager Hans Alf Gallery med hans nyeste udstilling "Nye Arbejder". Den spændende udstilling tager udgangspunkt i blomster, og det at se den samme realitet – men fra forskellige vinkler.

Her finder begivenheden sted:
Hans Alf Galley – d. 19. August 2017 til d. 7. Oktober 2017.
Læs mere her.

cph art week trio space
© Ursula Nistrup

Et spændende og anderledes performanceværk af Trio Space finder sted i Frederiksberg Have/Søndermarken

Værket skabt af Ursula Nistrup udforsker lyd og rum på ny of spændende måde. Tre musikere går rundt i bygning og udendørs i Frederiksberg Have, hvor de lyttende og spillende søger at finde hinanden.

Her finder begivenheden sted:
Frederiksberg Have/ Søndermarken – d. 3. September 2017.
Læs mere her.

cph art week udstilling
© Sophie Dupont

Sophie Dupont forholder sig i sit nye værk til det horisontale og vertikale, på nye spændende måder

Med sit store karruselværk "This Will Also Change", som måler 3 meter i diameter, beskriver Dupont menneskets følelser som tilstande der afløser hinanden i en evig kæde af aktion og reaktion. De 5 ydre figurer afbilleder hver en følelse eller tilstand: kærlighed, vrede, begær, angst og glæde.

Her finder begivenheden sted:
OVERGADEN Institut for Samtidskunst – d. 26. August 2017 til d. 22. Oktober 2017.
Læs mere her.

cph art week michael kvium
© Anders Sune Berg

Michael Kvium inviterer indenfor i Cirkus Europa

Under kunstugen åbner Arken en skøn udstilling med helt nye og spændende værker af billedkunstneren Michael Kvium. Udstillingens navn "Cirkus Europa", kommer af, at Kvium skaber sin kunst på et bagtæppe af cirkusstriber.

Her finder begivenheden sted:
ARKEN - Museum for Moderne Kunst – d. 2. September 2017 til d. 14. Januar 2018
Læs mere her.