
Ny Finn Juhl stol blev designet som en kommentar til det socialdemokratiske Danmark
Designet fortæller på en måde alt om, hvordan og hvem Finn Juhl var.
AfEt sjældent set design
House of Finn Juhl har netop sat et sjældent set ekstravagant design i produktion. Whiskystolen er tegnet af Finn Juhl i 1948 og er kendetegnet ved hans kunstneriske sans for formgivning, funktioner og detaljer.
Finn Juhl præsenterede den eksklusive stol på Snedkerlaugets udstilling under det selvvalgte tema "Kunstsamlerens dagligstue", men stolen kom på daværende tidspunkt ikke i produktion. Finn Juhl blev dengang kritiseret for at designe til eliten og ikke have bredde i sit arbejde, men den kritik tog han aldrig til sig.
– Det er jo helt fantastisk, at Finn Juhl har tegnet en stol med en indbygget plads til et glas whisky. Det fortæller på en måde alt om, hvordan han var. Han designede fuldstændig frit og uden tanke for det kommercielle aspekt, men designet var altid funktionelt begrundet. Hans møbler var ofte eksklusive og bestemt ikke "til folket", og af den grund nåede denne stol heller aldrig i produktion i sin samtid, men blev blot en kommentar til det socialdemokratiske Danmark, hvor der ikke var plads til den slags ekstravagance, fortæller Hans Henrik Sørensen, grundlægger og medejer af House of Finn Juhl.