På Djursland, langt ude på landet, mellem grønne marker og en god gåtur fra vandet, finder man Enkesædet Bollegård. En 508 kvadratmeter stor liebhaverbolig fra 1920 og med en grund på lige knapt 8000 kvadratmeter.
I 2020 blev stedet sat til salg, og de nye ejere blev fem venner fra København.
Primær ejer og primus motor er kommunikations- og klimakonsulent Rune Langhoff Sørensen, der er eneste faste beboer på matriklen sammen med hunden Sif. Hans tætte makker og medejer er snedker og multihåndværker Maiken Meedom Andersen, der til daglig er garagechef hos DemokratiGaragen i København.
“Det er helt afgørende, at vi er flere venner, der er fælles om det. Så det er et fælles projekt, og så vi kan løfte det sammen. Vi havde ikke en færdig plan eller et overordnet mål, da vi købte stedet, men Maiken har en drøm om at restaurere retrocampingvogne, selv vil jeg gerne have en æbleplantage og de andre vil gerne bruge det som sommerhus,” siger Rune.
Det er jo et scoop
Selv boede han i en to-et-halv-værelses stuelejlighed på Amager i København, da huset på Norddjurs blev sat til salg. Oprindeligt er han født og opvokset i Langå, cirka 40 km fra sin nye bolig, og som 18-årig besøgte han tilfældigvis Bollegård i forbindelse med en fætterkusinefest.
“Dengang tænkte jeg, at her vil jeg engang gerne bo. Siden havde jeg glemt alt om det, men da jeg hørte, at det var til salg, tog jeg ud og kiggede på det med nogle venner - og så var vi solgt. Det er svært ikke at blive forelsket i stedet, når man først har set det," siger den 38-årige husejer, og fortsætter:
"Og så er jeg jyde nok til at sætte pris på, at man kan bytte en cirka 80 kvadratmeter lejlighed i København ud med over 500 kvadratmeter midt i naturen. Det er jo for sindssygt. Vi gav 3,8 millioner kroner for stedet, og når man er vant til københavnerpriser, er det jo et scoop.”
Træd ud af hamsterhjulet
I haven har han allerede fået plantet de første æbletræer, ligesom der spirer kartofler, ærter og andet grønt frem af den jyske muld. I grantræet er en ugle flyttet ind i den nyligt opsatte uglekasse, og der bliver jævnligt spottet krondyr, harer og en enkelt grævling i området. Her ånder fred og ro, og som den nye ejer udtrykker det, så har “skuldrene sænket sig”, efter adressen i København blev skiftet ud med Hevring på Norddjurs.
Det hele har dog ikke været ren Morten Korch-idyl, og det er hårdt arbejde at overtage så stort et sted. Selvom det meste var i nogenlunde stand, trængte meget til en opdatering og ikke mindst et lag maling. Den tidligere ejer havde drevet et bed and breakfast på stedet, og der gik da heller ikke mere end et par måneder efter overtagelsen, før de nye ejere også åbnede for udlejning.
“Vi har fra starten af haft et ønske om at bruge stedet til noget, der giver værdi for flere. Vi vil gerne skabe et fristed for os selv, men også for andre, hvor man kan træde ud af hamsterhjulet og slappe af og connecte med naturen,” siger den glade ejer og fortsætter:
“Når man har så meget plads, som vi har, er det jo nærmest ødselt ikke at dele det med andre.”
Mere end bare et sted at sove
På Bollegård kan gæster booke sig ind for en enkelt nat eller til et længere refugieophold, og i et idyllisk hjørne af haven står et fint glampingtelt klar til gæster, der hellere vil sove udenfor. Derudover er det muligt at leje sig ind og holde alt fra konferencer over familiefester til yogaretrets.
“Vi har skabt et sted, der er for alle. Men det er klart, at vi gerne vil have gæster, der er på udkig efter mere end bare en seng at sove i. Vi har allerede haft kærestepar, der har friet til hinanden i vores glampingtelt, par på bryllupsrejser og kunstnere og forfattere, der bor her i ugevis for at arbejde på teaterstykker, bøger eller malerkunst,” fortæller Rune.
Bæredygtig indretning
For at nå til huset med det særprægede navn, skal man køre cirka en halv times tid i østlig retning væk fra Randers. Her, lige uden for landsbyen Hevring, toner huset med den herskabelige hvide facade stolt frem i det flade danske landskab.
Bag de hvidskurede mure finder man 15 værelser, fire badeværelser, tre køkkener, to brændeovne og flere hyggekroge, altaner og terrasser. I den nyrestaurerede hall bliver man budt velkommen af et kunstværk købt i Beijing i 2008 af en ukendt kunstner, et smukt gammelt chatol, flagermusstolen fra OX Denmarq, et dyreskind fra Grønland og en lampe fra den lokale antikbutik. Og det er ret gennemgående for stilen: at loppefund bliver blandet med designmøbler, at væggene er fyldt med finurlige kunstværker og der overalt er spændende genstande, nips og skulpturer.
“Vi går begge to meget op i bæredygtig indretning. Det vil sige gamle designklassikere, som Kaare Klint, Erik Jørgensen og Werner Panton, men også bare en masse genbrug og restaurering af gamle, udslidte møbler, der er blevet malet og ombetrukket,” siger Maiken, der udover at arbejde som håndværker også er uddannet skrædder.
Spraglet og udfordrende
Det er Maiken, der har sørget for glamping i haven, og lige nu er hun i gang med at ombygge en gammel campingvogn, som gæster også snart kan leje sig ind i. I samarbejde med sin tidligere kollega og nu med-boligejer, Rune, har hun været med til at indrette de mange værelser og stuer.
“Vi har kastet en masse følelser og energi ind i at finde de helt rigtig genstande for at skabe stemning og oplevelser for dem, der kommer på besøg. Vi har nærmest ikke brugt nogle penge på indretningen, men har brugt gode loppefund, der var også nogle ting her i forvejen, og så har vi fået noget foræret af venner og bekendte. Man kan altid købe sig til stil, men det er sjovere at lave noget med det, vi kan finde brugt og billigt,” siger hun og fortsætter:
“Vi har været helt enige om, at det skal være et sted, hvor man bare kan slappe af og nyde det. At det ikke skal være for fancy, men et sted med højt til loftet. Et sted, hvor der er hyggeligt og hjemligt, men også hvor man skal forholde sig til det, der sker i rummene. Det må godt være spraglet og udfordrende og ikke alt for poleret, så ens nysgerrighed pirres og man ikke falder i søvn af forudsigelighed.”
Djurslands Louisiana
Der er ingen tvivl om, at det er interessant at gå på opdagelse på Bollegård. Det er ikke mindst værd at stoppe op og iagttage de mange kunstværker. Og det er helt i tråd med stedets historie. I 1970'erne var det nemlig et anerkendt galleri og kultursted og hele 145 forskellige kunstnere udstillede her i løbet af 1972-1975. Det gjorde, at stedet dengang fik tilnavnet "Djurslands Louisiana".
“På sigt kunne vi godt forestille os at have udstillinger her igen. Vi har fået en masse gamle billeder fra naboerne fra dengang det var galleri i 70erne, og det ser så fedt ud. Men vi er ikke lige kommet dertil endnu,” siger Rune.
Kunst malet direkte på væggen
Selvom her ikke er åbent for offentligheden, så kan stedets gæster nyde værker som bl.a. Anders Morgenthalers The End is Near-stentryk, en arbejdsskitse af billedkunstner Arendse Krabbe og en stor goble af Morten Lykke, der eftersigende er lavet af akvarieglas fra Nordsø-akvariet. Her er også utallige inuit-værker fra dengang Rune Langhoff Sørensen arbejdede og boede i Grønland, ligesom værker af hans mor, billedkunstneren Bente Langhoff, er at finde på væggene. Hun er dog ikke det eneste familiemedlem, der har kunst til skue.
“I et af rummene har min kusines søn fået lov til at male et kunstværk direkte på væggen. Det brugte han lang tid på, og så hamrede vi en tom ramme op omkring bagefter. Sådan noget elsker jeg, og det skal skæres ud af væggen, hvis jeg nogensinde flytter,” siger Rune.
Et navn man ikke glemmer
Om Bollegård igen en dag vil blive sammenlignet med kunstmuseet i Humlebæk, kan kun fremtiden vidne om. Indtil videre nøjes Enkesædet på Djursland med at gå under sit unikke navn, som dog ikke er helt så lystigt, som det måske lyder. Ifølge overleveringen har Bollegård fået sit navn pga. et nærliggende bolværk. Og selvom det er et specielt navn, så er der ingen planer om at finde på noget nyt.
“Det kan man da ikke ændre! Og så er det jo et navn, man ikke sådan lige glemmer. Men man skal huske at lægge trykket det rigtige sted, når man udtaler det. Så lyder det også lidt mere stuerent,” lyder det fra Rune.
