I et med naturen

Sommerhuset putter sig fint i klitlandskabet ved Vesterhavet og matcher den fine natur.

Artiklen er skrevet i samarbejde med Danske BoligArkitekter, der er en non-profit ordning.

I et med naturen
© Andreas Mikkel Hansen

I et med naturen

En tom byggegrund ved Blokhus, med kig til Vesterhavet og midt i de bølgende klitter er noget af en sjældenhed. Men muligheden bød sig for en københavnerfamilie med to børn, da mandens forældre købte et gammelt sommerhus, hvor grunden kunne udstykkes i to.

De nybagte ejere af sommerhusgrunden havde dog ikke regnet med, at der skulle gå 10 år, og at deres børn var blevet teenagere, før frugten af købet kunne nydes. sommeren 2013 blev således den første, hvor familien kunne tilbringe en dejlig lang ferie i et fuldstændig færdigindrettet hus.

© Andreas Mikkel Hansen

Parret ønskede et sommerhus med udsigt over klitterne og vandet. Men lokalplanen gav problemer, så kompromiset blev et niveaudelt hus, der giver indtryk af, at huset næsten vokser ind i klitten. Der er valgt cedertræ, zink og beton, som passer til landskabet og kræver et minimum af vedlligehold. Taget er beklædt med stenurten Sedum, som fuldender sammensmeltningen med naturen.

Et ønske om udsigt

Den seje kamp begyndte inden kommunesammenlægningen, dengang Jammerbugt kommune hed Pandrup. Det første udspil fra kommunen lød på, at der kun kunne bygges på grundens laveste punkt, hvilket ville sige helt nede i gryden mellem klitterne.

– Og var det blevet slutresultatet, havde vi altså solgt grunden igen, lyder det bestemt fra parret.

De havde en drøm om at bygge et meget moderne hus, som skulle ligge så højt på grunden, at de også fik udsigten ud over landskabet og til havet med. men gang på gang kom deres ønsker på tværs af lokalplanen.

© Andreas Mikkel Hansen

Set udefra falder huset flot ind i landskabet. Den lodrette cedertræsbeklædning understreger indtrykket. Installationen i skrænten er varmepumpen, som er placeret så diskret som muligt.

En spændende udfordring

Familien havde i starten et anerkendt københavnsk arkitektfirma på, men endte hos arkitekt Lars Bo Poulsen i Aalborg, som er medlem af Danske BoligArkitekter, og det viste sig at være en fordel. Om årsagen er hans udprægede nordjyske fremtoning og gemyt, står hen i det uvisse, men det lykkedes ham gennem møjsommelige forhandlinger med kommunen at komme i land med et projekt, som alle parter kunne bifalde.

– Som arkitekt er det altid en spændende udfordring, når man skal bygge inden for nogle skrappe regler, men i det her tilfælde vil jeg dog ikke sige, at det udelukkende var en fordel, siger lars Bo Poulsen.

© Andreas Mikkel Hansen

Familien ønskede ikke, at huset blev for hvidt, og valgte et sort køkken fra Køkkensnedkeren. I skufferne til højre er køleskabet gemt væk.

I ét med landskabet

Ifølge lokalplanen skal alt byggeri holde sig under klithøjde. Derfor udelukkede kommunen, at der kunne bygges så højt, som ejerne egentlig gerne ville. men det problem har arkitekten løst ved at bygge et hus i to niveauer, som forskyder sig og nærmest vokser opad og ind i klitten. materialevalget er faldet på cedertræ, zink og beton, som er materialer, der falder fint ind i klitlandskabet her ved vesterhavet. Derfor virker sommerhuset ikke anmassende, forklarer arkitekt lars Bo Poulsen.

– Et sommerhus skal ikke stå og råbe og skrige til omgivelserne, som jeg synes nogle af husene her i området gør med deres hvidmalede sternbrædder. Derfor har vi valgt materialer, der patineres smukt og harmonerer mere ydmygt med landskabet. Og det gode er, at de stort set ikke kræver nogen vedligeholdelse, fortæller arkitekten.

© Andreas Mikkel Hansen

Mod nord er der en storslået udsigt ud over landskabet og Vesterhavet. Området er fredet og må ikke bebygges yderligere. Bord og stole er fra Fritz Hansen. Lamper fra Luceplan. Ovenlysvinduet og de mange muligheder for at åbne døre og vinduer giver rig mulighed for at lukke op for naturen.

Klimamæssigt er en rigtig god løsning

I stedet for græstag, som er førstevalg som tagbelægning på de fleste andre huse i området, er der valgt stenurten sedum, som giver et mere let og moderne udtryk, og som tilmed klimamæssigt er en rigtig god løsning, fordi den optager en stor del af regnvandet.

– Det kan godt være, at vi ikke fik det hus, som vi fra starten havde tænkt os, men vi er blevet rigtig glade for huset, som det står nu. vi har holdt både jul og påske her og tager turen herop fra københavn i hvert fald en gang om måneden. her er mindst lige så smukt om vinteren som om sommeren, og der er noget helt specielt ved at ankomme en efter- års- eller vinteraften, hvor her er fuldstændig mørkt, måske bortset fra et par enkelte oplyste huse. her er meget stille, fortæller parret.

Et smart-hjem

Når de ankommer, kan de samtidig glæde sig over at gå ind i et behageligt og lunt opvarmet hus.

Varmekilden er en luft til vand-varmepumpe, der er gulvvarme over hele huset, og her bliver aldrig under 15 gader. via en app kan familien også regulere temperaturen hjemmefra, så der er lunt og godt, når de når frem. her slappes der af og kobles fra, men helt offline har familien nu ingen intentioner om at blive.

Der er derfor indlagt internet, så der uden problemer kan arbejdes fra ferielandet, hvis det er nødvendigt. samtidig kan teenagerne være online med deres venner i hovedstaden - noget nær et must, hvis man vil lokke københavnerbørn i den aldersgruppe med i et sommerhus, der ligger heeelt ovre i Jylland.

© Andreas Mikkel Hansen

Stuen er praktisk indrettet med møbler, der let kan flyttes udenfor, når det er godt vejr. Sofaen består af folde-madrasser, der kan bruges til overnattende gæster.

© Andreas Mikkel Hansen

Der er praktiske terrasser hele vejen omkring huset. Det giver mange muligheder for at finde en plads i sol og læ og betyder, at familien undgår en del af det sand, man uvægerligt slæber ind, når man har sommerhus i klitterne.

© Andreas Mikkel Hansen

Foldedørene for enden af huset var et must for husets kvindelige ejer, fordi man derved kan lukke fuldstændig op og få stue og terrasse til at gå i ét.

© Andreas Mikkel Hansen

Badeværelset er indrettet med praktiske materialer, der kræver et minimum af vedligehold - ligesom resten af huset. Ingen i familien gider at bruge tid på rengøring, når de er på ferie. Saunaen er populær både om vinteren og sommeren.

© Andreas Mikkel Hansen

Den matterede glasdør mellem soveværelse og badeværelse er en fin detalje, der skaber sammenhæng.

© Andreas Mikkel Hansen

Kontraster mellem nyt og gammelt. Drivtømmeret er fundet langs kysten efter en storm på en af husets mandlige ejers mange løbe- og cykelture i området. Stolen Nomi er designet af manden bag Tripp Trapp-stolen norske Peter Opsvik og sat i produktion og forhandles af det danske firma Evomove.

© Andreas Mikkel Hansen

Sandvolden ind mod naboen var også et krav til bygherrerne. Det har arkitekten løst fint med en betonmur, der forstærker det rå og vindblæste look og samtidig giver plads til en spisekrog.

FAKTA OM DANSKE BOLIGARKITEKTER

Denne boligreportage er blevet til i samarbejde med Danske BoligArkitekter. Gå på opdagelse blandt de flere hundrede projekter, der allesammen er beskrevet og illustreret, på danskeboligarkitekter.dk.

Danske BoligArkitekter er en ordning med flere end 100 selvstændige arkitekter over hele landet, der alle har dokumenteret erfaring fra byggeprojekter for private boligejere. Medlemmerne er uddannet indenfor energioptimering af boliger eller kan dokumentere en tilsvarende viden. Alle medlemmer er dækket af Danske BoligArkitekters særlige ansvarsforsikring, der også dækker rådgiveransvar, selvom arkitekten lukker sin virksomhed.