Jeg spurgte engang en god ven, filminstruktøren Kathrine Windfeld, hvorfor the ”bad guy” i film ofte bor i arkitekttegnede boliger?
”Det er fordi, at man hurtig skal kunne aflæse karakterens personlighed. Og hvis det er en gangster, psykopat eller morder, så vil denne ofte beskrives som følelsesmæssigt afstumpet og uden evne til at danne nære og sunde relationer til sine omgivelser,” var hendes svar. Det blev jeg jo noget forundret og - på fagets vegne - forlegen over.
Kan det virkelig passe, at arkitekter tegner huse, der appellerer til følelsesmæssigt afstumpede psykopater? Det, mener jeg, jo pudsigt nok ikke er tilfældet, men på film gælder det ofte. Som et lille plaster på mit åbne arkitekt-faglige sår, forklarede Katrine Windfeld også, at gangsteren eller ”the bad guy” ofte er en person med økonomisk succes, og dette skal kunne aflæses i en kort scene, der f.eks. kun varer 30 sekunder. Så måske er det en formildende omstændighed, at gode arkitekttegnede huse udtrykker en vis eksklusivitet?