Se billederne af det tomme Valdemars Slot

En arvestrid mellem de to søstre Caroline Fleming og Louise Eleonora Kathleen Iuel Albinus har efterladt Valdemars Slot rungende tomt. For første gang efter den langvarige familiestrid er offentligheden inviteret indenfor i de storslåede, forladte rum.

Jesper H. Grand

— 01. september 2022

En betydningsfuld dag

Den 15. maj er en dag med stor symbolsk betydning for Louise Eleonora Kathleen Iuel Albinus, også kaldet Duddi.

Det er ikke bare hendes afdøde fars og hendes ene datters fødselsdag, det var også den dag i år, hun officielt overtog Valdemars Slot, der har været i hendes families eje i 12 generationer siden 1677. Det skete efter flere års uenigheder mellem hende og søsteren, Caroline Fleming.

Deres far, kammerherre og lensbaron Niels Krabbe Iuel-Brockdorff, døde i 2017 og efterlod slottet med tilhørende jorde, skove og udlejningsejendomme til sine to døtre. Duddi og Caroline var uenige om driften, hvilket resulterede i, at slottet blev sat til salg, og at Duddi selv købte det.

Riddersalen er absolut slottets pryd. Med seks en halv meter til loftet er salen enorm. Det helt hvidmalede rokokointeriør med de forgyldte rammer omkring kong Frederik V og hans to dronninger – alle malet af hofmaleren Pilo i midten af 1700-tallet – fremstår så rent, at Duddi nyder bare at være i rummet uden at skulle tage stilling til, hvilke møbler der engang skal findes til den gigantiske sal. Den pragtfulde ramme omkring kongens maleri – et kunstværk i sig selv – er i øvrigt skåret af billedhuggeren Simon Carl Stanley.

© Styling: Anja Alfieri, Foto: Mikkel Adsbøl

– Jeg kunne ikke give slip på slottet. Tanken om, at en anden køber ikke havde samme kærlighed til et gammelt familiested samt et ansvar over for min far og de ti andre generationer før ham, kunne jeg ikke bære, fortæller Duddi.

Men da hun i maj 2022 overtog Valdemars Slot, var det også forbundet med en stor sorg. For det barndomshjem, hun kendte så godt, var tømt for møbler, tæpper, lysekroner, vaser, de fleste malerier og andet løsøre. Det var nemlig Caroline Flemings ældste søn, der ejede indboet, da man antog, at han som mand en dag skulle overtage slottet.

Tapeterne, der i dag er yderst sjældne, er fremstillet omkring 1788 af den berømte franske tapetmager Jean-Baptiste Réveillon. Duddi er utrolig bevidst om, at de skal bevares, og hun er ikke i tvivl om, at de kommer til at komplementere hendes moderne indretningsplaner.

Fra en af stuerne på første sal er der, gennem et par små dobbeltdøre, adgang til en privat loge i slottets tilhørende kirke. En af de mange små detaljer, som Duddi holder så meget af ved slottet, og som hun i sin barndom utallige gange har skjult sig bagved, når hun med sine kammerater legede gemmeleg.

Danmarks største private bolig

Valdemars Slot – eller VS i folkemunde – er Danmarks største private bolig, der ligger smukt placeret på Tåsinge helt ud til vandet i Det Sydfynske Øhav.

Boligen strækker sig over 6800 m2 fordelt på fire etager. Med kirken, som er bygget sammen med slottet, er der 8000 m2, som Duddi, hendes mand, Nikolaj Albinus, samt deres to piger, Marie-Louise på 12 år og Elisabeth Rose på 10 år, fremover har et livslangt ansvar for, og som Duddi nu står overfor at skulle indrette og drive helt på ny. Med en bachelor i kunsthistorie fra University of Virginia banker Duddis hjerte for, at kunsten får en vigtig plads på Valdemars Slot.

I en af de mindre stuer, som her, forestiller Duddi sig, at der skal være et rum til at udstille nulevende danske og internationale kunstnere.

I kongesalen, et af slottets geniale centrale og overdådigt dekorerede rum, hænger seks af slottets 14 imponerende vægmalerier. Malerier, der er mur- og nagelfaste, anses som fredet inventar efter en servitut fra 1923, der siger, at de ikke må rømmes fra slottet, så længe ejendommen er i slægten Iuel-Brockdorffs eje. Kongesale finder man på flere herregårde. Men Kongesalen på Valdemars Slot hører med sine store rytterportrætter af bl.a. Frederik 4. og Christian 4. til de mest imposante. For husets gæster sætter det en tyk streg under det nære forhold, der herskede mellem slægten Juel og kongehuset.

Kun til låns til den næste generation

– Jeg håber, at ikke bare slottet, men alle de tilhørende avlsbygninger, parken og den kendte gule tepavillon ved vandet bliver et internationalt samlingssted for skandinavisk design og moderne kunst. For mig er stedet kun til låns til den næste generation, og jeg har også et ansvar for historien, så jeg bruger utrolig meget tid på at holde møder med de rette mennesker, som kan guide mig i den helt rigtige retning, forklarer Duddi og fortsætter:

– Den dag, jeg overtog VS, virkede det uoverskueligt at skulle indrette det hele på ny. Men så begyndte jeg at gå rundt i de tomme og ualmindeligt smukke rum og mærkede dem på en ny måde. Jeg begyndte at nyde udsmykningen, som er forskellig for hvert rum, opdagede detaljer, som jeg aldrig tidligere har bemærket, og pludselig var der masser af luft og plads rundt om mig. Nu ser jeg slottet som et tomt lærred med uendelige muligheder for, at moderne kunst kommer i dialog med historien.

Biblioteket, der ligger i forlængelse af hallen, er tømt for bøger. Her har Duddi en drøm om at fjerne reoler og billardbord og genskabe den originale grønne farve og stuk, der gemmer sig bag de nedslidte bogreoler.

Trappen op til første sal, hvor den imponerende riddersal ligger placeret, er ikke rigt dekoreret. Her er der “kun” seks meter til loftet. Men det er et rum, Duddi ser frem til får liv, når kunstnerne engang indtager de enorme tomme vægge.

Med respekt for slottets historie

Duddi, der selv voksede op delvist i England og delvist på Valdemars Slot, er 12. generation i direkte linje fra den danske søhelt admiral Niels Juel.

Men modsat hendes mange forfædre, der har boet på et møbleret slot, står hun nu over for den enorme opgave at skulle indrette de mere end 40 stuer og værelser. For hende er det vigtigt at respektere slottets historie, uden at det bliver et museum. Med så mange kvadratmeter og et stramt budget er hun i færd med at lægge en overordnet plan for hele huset. Hun har en drøm om, at nogle af de mange stuer skal laves om til gallerier for nulevende danske og internationale kunstnere, og at kunstnere skal udstille i samspil med historien i de smukke rum.

– Vi skal huske på, at på de danske herregårde har godsejerne i århundreder også været med på moden – også inden for indretning. De gamle møbler røg ud, og tidens nye trend rykkede ind. Nu har jeg så muligheden for at fortsætte historien og blande den med en ny epoke. Møbler fra det 17. og 18. århundrede i en kombination med moderne kunst og design gør jo, at vi rent faktisk kan sidde i møblerne og se fjernsyn, griner Duddi, der er utrolig bevidst om ikke at forcere indretningen af slottet.

– Jeg vil ikke bare købe en lysekrone her og en sofa der. Jeg tænker alt ind i sammenhæng med kunsten, og selvfølgelig mit budget. Heldigvis er vi i en tid, hvor antikviteterne er faldet i pris. Problemet er, at jeg ikke kun skal bruge én rokokokommode til stuen. Jeg skal finde hele sæt til de fleste stuer. Det kommer til at tage mange år og kræve en del penge, inden den plan er ført endeligt ud i livet, men det her er min skæbne. Jeg har selv valgt det, og jeg fortryder det ikke ét sekund. Nu glæder jeg mig til, at min familie engang med tiden kan bo her på mere moderne præmisser. Med et håb om, at jeg kan give kærligheden til slottet videre til mine to døtre, så de engang kan blive 13. generation på VS.