Bag kulissen på et dansk vinslot

"Idéen opstod over en tilfældig frokost. Vi havde aldrig mødt hinanden før, men Harald fortalte, at han havde Stevnskirsebær på Frederiksdal Gods – og de skulle rives op, for der var ingen penge i det. Det kunne Jan og jeg ikke lide. Så i et forsøg på at redde disse fremragende bær, foreslog vi at lave vin. Harald var på. I begyndelsen var det en idé, der var svær at føre ud i livet. Stevnsbærret opfører sig ikke som druer, og ingen havde gjort det før, så vi lavede virkelig mange fejl, indtil vi fandt formen."

"I begyndelsen var det os selv, der fremstillede vinen – og den blev derefter. De sidste par år er det blevet professionaliseret, og nu der er uddannede vinfolk på. Høsten er lige op over (slut august 2015, red), så laboratoriebordet, hvor der skal tages daglige prøver af vinen, er ved at blive støvet af og afprøvet. Og de sidste ståltanke tømmes og kommes på vores udendørs ’Rancio-plads’, så de er klar til den nye høst."

"Insprirationen kommer oprindelig fra Banyuls i Sydfrankrig, hvor man laver vin a la portvin. Men siden har vi forfinet produktionsmetoden mange gange, så den passer til Stevnsbærret."

"Gæren. Det er det, der har mest betydning for den endelige vin. Og det er samtidig det værktøj, vi har mindst kontrol med - det er lidt lige som en surdej, den har sit eget liv."

"At vi ikke er blevet uvenner undervejs. Det er jo fuldstændig vildt at tænke på, at vi bare kastede os ud i projektet uden at kende hinanden – og at det her 6 år efter stadig er sjovt, selv om vi er hamrende forskellige."

"At vi har gjort en forskel. At vi har vist en anden vej for dansk landbrug, og at danskerne har taget så godt imod det. Og det kildrer stadig i maven, når vi ser på instagram, at vores vin bliver drukket i Kina eller Tyskland, når vi går forbi flaskerne på taxfree hylderne i lufthavnen – eller når folk fra Lolland-Falster med stolthed refererer til vores projekt."