Kig ind i kunstkonsulenternes sprudlende bolig

"Man bliver sjældent dummere af at kigge på kunst."

Uden kunst går verden i mental betalingsstandsning

Tania og Thomas Asbæk er kunstkonsulenter og lever af at rådgive andre om, hvilke kunstværker de skal erhverve sig. Og selvom ordet konsulent kan lyde tørt, er de to alt andet end det.

Vi har besøgt det sprudlende og farverige par i deres hjem i København, set, hvilken kunst de selv bor med, og spurgt dem om, hvorfor det er så vigtigt at omgive sig med kunst.

© Andreas Mikkel Hansen

Tania og Thomas Asbæk i deres udstillingsrum Collaborations. Stolen, som Tania sidder i, er af Fredrik Paulsen og er fra Etage Projects. Værket på væggen er af den danske maler Preben Hornung, som Thomas’ forældre havde et særligt forhold til. Hornungs reducerede motiver var i sin tid genstand for stor diskussion. Han pustede selv yderligere til ilden ved at skabe et alter ego, som svinede Hornung til i aviserne, hvorefter Hornung selv tog til genmæle. På den måde fik han skabt en masse virak om sin egen ellers diskrete person.

Kunst som omdrejningspunkt

– Kunst for mig er noget fuldstændig afgørende, vigtigt og væsentligt! Og jeg er også så arrogant, at jeg mener, at menneskeheden ikke kan leve uden kunst, konstaterer Thomas Asbæk.

Man skal ikke være i rum med Tania og Thomas Asbæk i mange minutter, før det står én lysende klart, at kunst er omdrejningspunktet for deres liv. Deres øjne lyser af iver og begejstring, når de fortæller om kunst. Og anskuer man kunst som et mirakelmiddel, som kan påvirke ens humør, livsglæde og vid, så forestiller man sig hurtigt, hvordan Tania og Thomas må være faldet ned i en Obelix’ tønde fyldt med kunst, da de var små. I dag strutter de af højt humør, en smittende livsglæde og en utrolig indsigt og viden.

© Andreas Mikkel Hansen

De tre maste muldvarpe har Kurt Trampedach fundet i Baskerlandet og derefter tegnet. Billedet er et eksempel på kunst, som Tania Asbæk godt kan lide. For hende må kunsten gerne være både morbid og voldsom, og hun synes, at der en vis skønhed i det grimme.

Begge opflasket med kunst

De er da også, med egne ord, blevet opflasket med kunst. Tanias mor var kunsthistoriker, og siden Tania var lille, har hun rejst rundt i verden for at se på kunst. Dengang med sin mor. Siden alene. Thomas er født ind i en gallerifamilie. Hans far og mor, Jacob og Patricia Asbæk, åbnede i sin tid Galerie Asbæk i København, som på mange måder var med til at revolutionere den danske kunstscene med kunstsaloner, talks, happenings osv. De åbnede kunsten op og gjorde den tilgængelig for et bredere publikum.

På mange måder er det det samme, som Tania og Thomas i dag bestræber sig på at gøre. Ud over at være konsulent for både private kunder, virksomheder og større offentlige institutioner driver de også udstillingsstedet Collaborations på Store Kongensgade, hvor de viser værker frem i deres fysiske form og fortæller malende historier til alle, som har lyst til at kigge forbi og lytte.

© Andreas Mikkel Hansen

Rolling stones er navnet på dette værk af den østrigske kunstner Michael Gumhold.

© Andreas Mikkel Hansen

På væggen i stuen hænger værker af Karl Troels Sandegård, som er affotograferinger af svampesporer. Vasen på bordet er af kunstner Klara Lilja. Lampen over bordet er af Verner Panton, og stolene er fra FDB Møbler – tegnet af henholdsvis Børge Mogensen og Jørgen Bækmark.

Der ses ikke kun kunst i deres udstillingsrum

Kunsten på væggene kan i den grad få parret til at tale. Det oplever man ikke kun i deres udstillingsrum, men også da vi besøger dem i deres hjem tæt ved Nørreport. Overalt, hvor man kigger, hænger der kunst, og hver gang man går forbi et værk, sættes en ny historie i gang. Hjemmet synes på den vis at blive fabulerende og levende i kraft af kunsten, og man får lyst til at dykke ned i de mange forskellige fortællinger, perspektiver, idéer, følelser og tanker, som gemmer sig i hvert enkelt kunstværk.

© Andreas Mikkel Hansen

Over den turkise skænk hænger et stofværk af Asger Dybvad Larsen, som er lavet på et studieophold på Mallorca. Fårehovedet er af Doris Bloom, og i plexiglaskassen finder man en række medier fra forskellige tider som fx vhs, disketter og kassettebånd. Værket af John M. Armleder har titlen Whatever by Whoever.

"Man bliver sjældent dummere af at kigge på kunst"

– Det handler jo netop om at skabe et setup i sin hverdag, som giver det bedst mulige grundlag for mental udvikling. Og kunst kan jo være katalysator for en hel masse ting. Man bliver sjældent dummere af at kigge på kunst, siger Thomas, og Tania supplerer:

– Man er jo ikke altid klar over indvirkningen af kunst. Men det er sådan en tavs påvirkning, som stimulerer en, og som åbner ens sanser. Det genererer nye idéer og tanker, og det er med til at skabe en større åbenhed over for verden omkring os.

– Der kan være mange indgange til et kunstværk, og det kan tale til en på mange forskellige niveauer. Noget kan have en rent æstetisk værdi. Noget kan være politisk. Noget historisk. Noget psykologisk. Noget kan tale til ens sanser osv. Derfor kan det også være en abstrakt størrelse at tale om, hvornår et kunstværk er godt. Men hvordan vi oplever et værk, handler ofte om timing.

– I god kunst ligger der et møde. Det er et møde mellem dig, et værk, en kunstner og dennes verden. Som I alle møder kan der være en timing. Så enten er der en umiddelbar resonans, eller også er der ikke. Det behøver ikke at sige noget skidt om dig eller noget skidt om kunstværket. Det er et spørgsmål om, hvor man er, forklarer Thomas.

© Andreas Mikkel Hansen

Inspirations 60 min er navnet på messingskulpturen af Karl Troels Sandegård, som er en visualisering af at trække vejret i et lukket rum.

© Andreas Mikkel Hansen

Herbert Asbæk, som er Tania og Thomas’ søn, har også fundet sin plads på væggen med en samling af børnetegninger, som er sat i rammen Ram'n, som kan indeholde 30 børnetegninger i alt.

© Andreas Mikkel Hansen

I køkkenet hænger et fotografi af Adam Jeppesen. Det er en slags dobbelt minde. Det er et fotografi, som er et minde i sig selv, men det er også et fotografi, som har været med på nogle rejser, og som har været foldet flere gange. På den måde refererer måden, det er behandlet på, også til et minde. Stol og skammel er af hollandske Piet Hein Eek.

Kunst er det eneste positive narkotikum

– Uden kunst går verden i mental betalingsstandsning. Vi har brug for kunstnere til at sætte fyrtårne op, så vi ved, hvor vi skal bevæge os hen. Gør man sig den ulejlighed at flytte sig lidt i kunstens retning, så er der kun oplevelser at hente. Det er min påstand. Og så skal man huske på, at man kan eje kunst på rigtig mange måder. Det er jo en oplevelse, som man får med sig. – den er ikke nødvendigvis hængt op på et fysisk ejerskab, siger Thomas.

– Kunst er de tankeprocesser, som opstår mellem dig og værket. Det er stemning og fortælling. Det er øjenåbnende og bevidsthedsudvidende. Og så er det det eneste positive narkotikum, der findes – når du først starter, vil du have mere! Supplerer Tania Asbæk

© Andreas Mikkel Hansen

© Andreas Mikkel Hansen

Over sofaen hænger et stort maleri af den danske maler Jakob Steen. Thomas Asbæk har en forkærlighed for maleriet som genre og synes godt om Jakob Steens særlige penselstrøg. Sofaen hedder Polder og er fra Vitra, og gyngestolen er designet af Eames-parret.

Skiftende værker udfordrer holdninger og perspektiver

Fordi perceptionen af kunst er sådan en flydende størrelse, som ændrer sig over tid, og i forhold til hvor man er i sit liv, går Tania og Thomas meget op i, at kunst ikke nødvendigvis er noget, som man skal have med sig hele livet. Derfor er det vigtigt, når man køber kunst, at man tænker sig om, så værket ikke mister sin værdi på sigt.

Hvis man tænker sig rigtig godt om, kan man endda tjene på at sende et værk videre ud i verden. Tania og Thomas skifter ofte selv deres værker ud derhjemme eller roterer rundt på dem, de har, så de bliver sat i en ny kontekst og dermed får en ny betydning.

Deres hjem er en levende ramme, hvor de kontinuerligt skiftende værker er med til at udfordre dem på deres holdninger, idéer og perspektiver.

© Andreas Mikkel Hansen

Selfportrait respiration and perspiration er titlen på et alternativt selvportræt af kunstneren Karl Troels Sandegård. Han har fået fremstillet en væske, som svarer til hans egen sved i sammensætningen af salt og mineraler, og har derefter ladet dette dryppe ned på forskellige metalplader. Herefter har det lagret sig i forskellige formationer og er indgået i en kemisk proces med overfladen. På den måde er kunstneren fysisk til stede i værket.

© Andreas Mikkel Hansen

Den farverige blæksprutte er af Katja Novitskova, og det tegneserielignende værk af Julien Ceccaldi.

Collaborations by Tania and Thomas Asbæk

Collaborations er et fleksibelt udstillingsrum, som knytter sig til Tania og Thomas’ konsulentvirksomhed. Det er et sted, hvor de løbende udstiller et bredt udvalg af både danske og udenlandske kunstnere, som de låner fra andre gallerier rundtomkring i verden.

I deres konsulentvirksomhed rådgiver Tania og Thomas både privatpersoner, private virksomheder og offentlige institutioner. Deres ønske er at bringe kvalitetskunst ud til flere mennesker. Se mere på collaborations.dk, eller kig forbi på Store Kongensgade 118. Fra 30. august er der udstilling med Evren Tekinoktay.

© Andreas Mikkel Hansen