Over den turkise skænk hænger et stofværk af Asger Dybvad Larsen, som er lavet på et studieophold på Mallorca. Fårehovedet er af Doris Bloom, og i plexiglaskassen finder man en række medier fra forskellige tider som fx vhs, disketter og kassettebånd. Værket af John M. Armleder har titlen Whatever by Whoever.
"Man bliver sjældent dummere af at kigge på kunst"
– Det handler jo netop om at skabe et setup i sin hverdag, som giver det bedst mulige grundlag for mental udvikling. Og kunst kan jo være katalysator for en hel masse ting. Man bliver sjældent dummere af at kigge på kunst, siger Thomas, og Tania supplerer:
– Man er jo ikke altid klar over indvirkningen af kunst. Men det er sådan en tavs påvirkning, som stimulerer en, og som åbner ens sanser. Det genererer nye idéer og tanker, og det er med til at skabe en større åbenhed over for verden omkring os.
– Der kan være mange indgange til et kunstværk, og det kan tale til en på mange forskellige niveauer. Noget kan have en rent æstetisk værdi. Noget kan være politisk. Noget historisk. Noget psykologisk. Noget kan tale til ens sanser osv. Derfor kan det også være en abstrakt størrelse at tale om, hvornår et kunstværk er godt. Men hvordan vi oplever et værk, handler ofte om timing.
– I god kunst ligger der et møde. Det er et møde mellem dig, et værk, en kunstner og dennes verden. Som I alle møder kan der være en timing. Så enten er der en umiddelbar resonans, eller også er der ikke. Det behøver ikke at sige noget skidt om dig eller noget skidt om kunstværket. Det er et spørgsmål om, hvor man er, forklarer Thomas.