I stil er huset holdt som et klassisk landhus fra 1930'erne med eternittag, hvidpudsede vægge, men med lidt større vinduesfag.
En nyfortolkning af et typisk landhus
Siden begyndelsen af 1930’erne har den nyrenoverede landejendom ligget her – tæt ved Limfjorden. Og der var ikke sket meget siden da, så huset trængte til en opdatering, ikke mindst for at gøre det nutidigt og miljøvenligt i enhver henseende. Placeringen tæt ved fjorden betød dog, at udformningen grundet restriktioner var givet på forhånd. Men det var netop, hvad familien ønskede – en nyfortolkning af et typisk landhus fra 1930’erne, hvor en renovering ikke var iøjnefaldende udefra, så det dermed kunne passe ind i miljøet. Inspirationen til det stramt designede hus blev hentet fra den engelske arkitekt John Pawson, som med sin nærmest sakrale minimalistiske stil har præget adskillige bebyggelser.
Fordelen ved at renovere en eksisterende ejendom var her helt åbenbar. For med en gammel have med høje træer, buske, krat og vandhul, tilføjet en ydmyg brug af stilmæssigt passende materialer som gråt eternittag, pudsede vægflader, dog lidt større vinduespartier end de oprindelige, og en grov perlegrus-belægning, har huset fået identitet på en troværdig måde. Således fremstår det efter renoveringen fortsat som et landhus, der indgår som en naturlig del af området.
– Vi har tilstræbt at bevare haven, i det omfang det var muligt, og suppleret med nye hække – dels for at skabe rum, dels for at skabe små oaser med læ, som understøttes af, at det vinklede hus automatisk giver flere lækroge i hjørnerne, som vi har søgt at udnytte i videst muligt omfang, fortæller ejeren.