Trelænget gård

Langt ude på landet under Odders klare blå himmel bor Elizabeth og Thomas. En ny bygget trelænget gård med stråtag, græstag og trætag, der integrerer sig fuldstændig i naturen.

ET MODERNE LANDSTED I CEDERTRÆ
© Andreas Mikkel Hansen

ET MODERNE LANDSTED I CEDERTRÆ

De skulle egentlig ikke flytte. De boede fint i et nybyggerkvarter ved Odder. Men en dag ringede telefonen. Og det blev skæbnesvangert for Elizabeth og Thomas og deres to sønner Christian og Anders, der idag er 16 og 14 år.

– Det var ikke fordi, at vi kiggede efter noget andet, men en dag bad min mor, der kender alle landbrug på egnen, mig om at kigge på et nedlagt landbrug. Jeg besøgte stedet og blev overrasket over det kuperede terræn og tænkte, at vi da for sjov kunne lave en aftale med mægleren, fortæller Elizabeth, der kan huske, at det var i marts, og der var nyfalden sne.

– Det var bare så smukt, fredeligt og ugeneret. Men prisen var for høj, husker hun.

Stedet var ubeboet, så familien kørte derud nogle gange, og da de et par uger senere kunne læse i avisen, at landstedet var sat ned, blev de enige om at byde.

– Og så havde vi pludselig købt det! Vores naboer blev målløse, men ikke vores nære venner, der kendte os. Vi satte vores hus til salg og fik det solgt så hurtigt, at vi kom til at bo i sommerhus i 13 måneder, inden vi kunne flytte ind.

Elizabeth kommer selv fra et landbrug, der nu er nedlagt, så tanken om at flytte på landet var ikke helt fjern. Thomas havde derimod aldrig drømt om at bo på landet, men i dag elsker han den fred og ro, han har fundet her.

– Vi ønskede ikke bare et parcelhus på landet, men noget, der passede ind i naturen, fortæller parret, der kontaktede arkitekt Jan Henrik Jansen, som familien havde bemærket på en hjemmeside i forbindelse med et sommerhus på Møn.

– Han spurgte ind til, hvad vi forestillede os. Han afdækkede vores drømme og noterede, hvilke møbler vi regnede med at bruge, siger Elizabeth, der havde klippet i boligmagasiner, så han havde en idé om, hvilken stil familien havde.

Vi var meget i tvivl om, hvor på grunden vi skulle lægge huset. Om det skulle være i den lavning, hvor det gamle hus lå, eller oppe på bakken, hvor en ny byggetilladelse skulle indhentes. Men det afskrækkede hverken os eller arkitekten, der tegnede to huse. Et på bakken med fantastisk planløsning, og et hvor det gamle hus lå. Han lavede tilmed to modeller af tændstikker. Da vi så dem, var vi helt solgt, fortæller Elizabeth og Thomas.

– Selvom begge huse var flotte, så var det den trelængede gård, der tiltalte os mest. Det andet var blot blevet et arkitekttegnet hus på en bakke. På trods af flere forslag fra andre byggefirmaer var der ingen andre end Jan Henrik, der formåede at gøre drømmen om vores nye bolig virkelig for os. Det var i denne tætte og engagerede dialog, at vi besluttede os for de arkitektoniske elementer, der omfattede en trelænget gård med stråtag, græstag og trætag, der faldt i ét med naturen og stadig fastholdt et nutidigt udtryk. For os handlede det om ro og enkelhed.

(Fortsættes under næste billede)

© Andreas Mikkel Hansen
I Norsminde havde parret set et hus med beklædning af cedertræ fra Moelven. – Det var sjovt nok på Norsminde kro, Jan Henrik boede, da han var på besøg hos os. Han havde også set huset, og dét inspirerede os til at gå videre med materialerne. Det var lige sådan noget, vi kunne lide. Indendørs ønskede familien også naturmaterialer. Det blev til et køkken i træ fra garde Hvalsøe, plankegulve fra Dinesen og afrikanske sandsten til bryggers og badeværelser fra lisette fredelund i kolding. - Vi elsker at bo her. Vi er så glade for især arkitekturen, træbeklædningen og vores køkken-alrum. Vi elsker vores teenageafdeling, når drengene har venner på besøg. Og vi elsker, at huset er så lyst, at vi ikke behøver at have gardiner, og at naturen kommer ind i huset, så vi kan følge med i årstiderne. Og lige uden for døren har vi råvildt, harer, fasaner og spændende rovfugle ... Der er dog mange ting, som familien gerne ville have haft, såsom kasser til indbyggede persienner og indvendige vægge filtset med sand, nogle af de detaljer, som Jan Henrik Jansen har i sine huse og sommerhuse. - Her satte økonomien en vis grænse, fastslår Elizabeth, der samtidig siger, at arkitektsamarbejde er altafgørende. - Det føltes overhovedet ikke som at flytte ind i et nyt hus. Det var bare vores hus, og det var præcis sådan, som vi havde forestillet os, det ville være.
© Andreas Mikkel Hansen
© Andreas Mikkel Hansen
Gangen går ud i ét med opholdsstuen, hvorfra der er udgang til terrassen. Sofaen med lyst betræk er sat sammen af tre Wegnerstole i eg. Sofabordet i eg med stålben, GE 12, er også tegnet af Wegner. Le Klint-sakselamper pryder væggen. Konsolbordet og Butterfly-stolen er fra Getama. Service er fra Vipp og Royal Copenhagen og gulvene er fra Dinesen.

© Andreas Mikkel Hansen
En miniudgave af Koppelkanden fra Georg Jensen. Den afrikanske dame er hjembragt fra en rejse.

© Andreas Mikkel Hansen
Garde Hvalsøe-køkkenet integrerer sig fuldstændig i huset og i naturen på grund af materialerne.

© Andreas Mikkel Hansen

Spisebordet i eg er af Børge Mogensen. Stolene i eg og skind hedder Wood-U og er designet af Henrik Bønnelycke. Le Klint-lamperne 172 er fra Lund Møbler i Odder. Armatur er fra Børma. Fra køkkenet er der direkte udgang til en skøn terrasse.

© Andreas Mikkel Hansen

Køkkenet er en skulptur i sig selv i de skønne og åbne rammer. Det er i eg fra Hoelgaard med bordplade i stål fra Heartsteeling.

© Andreas Mikkel Hansen
© Andreas Mikkel Hansen
De to daybeds er 25 år gamle og kommer fra Elizabeths forældre, men de passer perfekt her til huset. Stabel af puder fra By Nord og Svenskt Tenn. Plaid fra By Nord. Koppel-kande fra Georg Jensen, kande fra Broste Copenhagen og tæppe fra Kirsten Fribert.

© Andreas Mikkel Hansen

Øvrige terrassemøbler i teak er fra Ingvard Christensen i Vejle.

© Andreas Mikkel Hansen
© Andreas Mikkel Hansen
Husets skønneste rum vender mod vest, hvor kontoret er placeret med udsigt over de grønne marker. Bordet i egetræ er fra Ilva, og egetræsstolene Wood-U er designet af Henrik Bønnelycke.

© Andreas Mikkel Hansen
Soveværelset er lyst og beliggende på 1. sal. Her som i resten af huset fungerer vinduerne som maleri, og derfor har man helt fravalgt gardiner. Tempur-sengen er redt med linned fra By Nord, og puden er fra Svenskt Tenn. Over sengen hænger lamper fra Artemide, og sengebordet er fra IdéMøbler. Et antikt tæppe fra Kirsten Fribert står i kontrast til GE 370-stolen i eg, designet af Wegner.

© Andreas Mikkel Hansen
Badet på 1. sal har udsigt over de åbne marker, og det store vindue får familien til at føle sig både ude og inde på samme tid. Der er varme i gulvet, der er belagt med skønne fliser. Både kabine og kar skaber en skøn spastemning i rummet. Her har stolen GE 1936 i eg og valnød af Wegner fundet sin plads. Badekarret er fra SpaCentret i Kolding. Gulvarmatur fra Vola til badekaret.

© Andreas Mikkel Hansen

Armatur fra Børma. Håndklæder fra By Nord. Kurv med låg fra Netto.

ARKITEKTEN OM HUSET
© Andreas Mikkel Hansen
Arkitekten Jan Henrik Jansen blev kontaktet af familien, der havde set sommerhuset Langelinie på en hjemmeside om byggeri i træ. - Familien ønskede noget lignende, som dog endte med at blive noget helt andet, fortæller Jan Henrik, der brugte megen tid på at udarbejde et byggeprogram sammen med familien. Byggeprogrammet indeholder alle de krav, ønsker og drømme, familien og arkitekten er blevet enige om og omfatter typisk også en række inspirations- og referencebilleder. Først når byggeprogrammet er helt færdigt, går arkitekten i gang med at tegne huset, der skal kunne opfylde alle ønsker fra familien, der nu er bygherrer. - Det betyder samtidig, at de huse, jeg tegner, ser ret forskellige ud, da de altid er skræddersyede i forhold til den specifikke opgave. Sammen med familien kunne jeg konstatere, at der var tale om et mindre, nedlagt landbrug med en eksisterende gård i meget ringe stand, som ud fra et æstetisk synspunkt på ingen måde udnyttede stedets kvaliteter. For at opnå landzonetilladelse til at bygge en ny bolig på arealet skulle det nye hus som udgangspunkt placeres i en afstand på maks. 50 meter fra den eksisterende gård, fortæller Jan Henrik. Han tegnede to forslag, og familien valgte det bud, der nu er realiseret som et trelænget gårdanlæg på det mest plane område af den kuperede grund. - Familiens udgangspunkt var ønsket om et træhus, der skulle være nemt at holde ved lige. Indvendigt ønskede de trægulve, men ingen træoverflader på vægge og lofter, som de valgte at få udført som glatte spartlede og malede gipsoverflader. Familien ønskede vinduesbånd frem for enkelte åbninger, så landskabet opleves mere kontinuerligt, frem for bevidst valgte udsnit af omgivelserne, der kunne fremstå som en form for billeder på væggen, fortæller Jan Henrik og funderer over, hvorvidt den givne arkitektoniske opgave er bunden eller fri og åben. - Jeg forstår min opgave som arkitekt sådan, at jeg tegner individuelle boliger, hvor jeg hjælper med at skabe den bolig, som bygherrerne drømmer om. Det er vigtigt at erkende, at det ikke er et hus til mig selv. Derfor fokuserer jeg på at udforske alle krav, ønsker og drømme, og jeg sætter en faglig ære i at opfylde dem. Det vil sige, at jeg ikke opfatter det som et ideal at være “frit stillet”, men ønsker en åben, engageret og tillidsfuld dialog, som udmønter sig i et fælles produkt af de fælles anstrengelser. - Jeg havde i forvejen tegnet mit eget sommerhus, som jeg selv havde bygget. Her var tag og facade udført med sorttjæret træbeklædning, helt uden tagrender, men med vandet løbende ned ad facaden. Idéen var at skabe et hus i en klassisk dansk længehus-typologi, som blev forenklet i sit udtryk ved at være klædt i det samme materiale hele vejen rundt. (Fortsættes under næste billede)

© Andreas Mikkel Hansen
Mit ønske var, at det snarere skulle ligne en ydmyg gammel lade, frem for et sommerhus i en typehus-forstad. Visuelt ville jeg minimere detaljernes mangfoldighed, så det blev reduceret til en skulpturel enkelthed. - Da jeg besøgte mine to sommerhuse på Møn sammen med bygherrerne, så vi først sommerhuset Langelinie, som havde været selve anledningen til, at de havde henvendt sig til mig. Derefter så vi sommerhuset black+bright, som netop er et helt enkelt længehus med træ på tag og facade. - Bygherrerne konkluderede på stedet, at de godt kunne lide Langelinie, men at det føltes mere som et sommerhus, og at de til deres landhus hellere ville have noget i familie med det træklædte længehus. - Med udgangspunkt i ønsket om et vedligeholdelsesfrit træhus valgte vi i fællesskab at klæde huset helt i ubehandlet cedertræ, så det ikke bliver nødvendigt at male det. Takket være træets indholdsstoffer og knastfrihed har cedertræ en høj naturlig varighed og patinerer jævnt og smukt. Over tid bliver bygningskroppene derfor til enkle grå volumener i det kuperede landskab, som falder diskret ind i naturens egen farvekanon, selv om denne varierer igennem årstiderne, siger Jan Henrik og ruller billeder ud fra byggeprogrammet. - Som supplement til de ubehandlede træbeklædninger valgte vi træ-alu-vinduer, som er udført med en ligeledes ubehandlet udvendig alukappe, der får vinduernes karme og rammer til at falde i ét med træbeklædningen og derved igen minimerer de visuelle detaljer, påpeger Jan Henrik og sammenligner med sommerhuset black+bright, der her er tilpasset bygherrernes ønsker. - Jeg henter inspiration i de traditionelle danske gårde, der præger det danske landskab og danner rum i vidderne, samt i traditionelle træhuse fra områder, hvor man i generationer har bygget i træ. Og så i materialer, farver, strukturer og overflader i naturen, siger Jan Henrik, der oprindeligt kommer fra Tyskland. - Huset ved Odder er beslægtet med mine tidligere projekter, både i form og materialer. Huset er et nyt barn af denne familie - til denne familie!
Huset tager udgangspunkt i det traditionelle danske længehus i de enkle og elegante bygningskroppe, som de danske gårde blev komponeret af, da de blev flyttet ud på markerne og indlejret i kulturlandskabet som vandrette linjer i et blødt bølgende landskab. - Men huset er ikke en bondegård, påpeger arkitekten og fortsætter: - Det er en nutidig bolig i landskabet, der er opført på den udyrkede jord af en nedlagt gård. Stuehuset er blevet til familiens fælleshus, med forældreetage under taget, udelængerne til et mindre børnehus/ungdomshus samt “stald” til nutidens heste og “lade” til opbevaring, siger Jan Henrik med glimt i øjet og fører os videre til en diskret overdækning på gårdsiden. - Den binder længerne sammen og skaber en tørskoet forbindelse mellem stuehuset og børnehus, uden at længerne taber deres visuelle selvstændig- hed i landskabet. Sådan har det altid været. Ganske enkelt. Se mere på janhenrikjansen.dk.