Arkitekt MAA, Martin Wienberg, partner i det hæderkronede arkitekt- firma Friis & Moltke A/S i Aarhus, har en ambition om at forny dansk arkitektur. Han viderefører den funktionalistiske arv fra arkitekt- virksomhedens grundlæggere, Knud Friis og Elmar Moltke, der havde en grundtanke om helhed og enkelhed, og som altid havde bygherrens behov i centrum. Tegnestuen arbejder med et bredt spekter af opgaver, fra en-familieshuse og støttet boligbyggeri til store boligbebyggelser. Fra små offentlige institutioner til store sygehuse, sportsanlæg, museer og uddannelsesinstitutioner.
Martin Wienberg forklarer:
✱ Spændvidden i vores opgaver afspejler sig i arbejdet med en-families- huse. Vi kan med det afsæt tilbyde individuelle og originale løsninger samt byggeri med en fornuftig vægtning mellem funktion, æstetik og økonomi.
✱ Jeg holder faktisk meget af at arbejde i mindre skalaer ind imellem. Man kommer i øjenhøjde med bygherren, og det er en kvalitet, som vi i Friis & Moltke kan bringe med os ind i de store projekter.
✱ De tætte relationer - også til samarbejdspartnere som ingeniør og håndværkere - aflæses på resultatet. Vi arbejder ofte med de samme håndværkere, fordi tillid og fleksibilitet er væsentlige faktorer.