Sanne Salomonsens nye hjem har et hjerte. Huset omkranser en indre gårdhave, der med dens otte søjler og varme brændte farve ligner en villa uden for Rom. Det er her, hun holder fest for bandet efter sommerens vellykkede turne, og her, hun indretter sig, som var atriummet en ekstra opholdsstue. Med kelimtæppe, store farvestrålende puder, masser af stearinlys og åben ild i store jernfade. Et stilmiks af Marokko, Rom og København i et rum, der bliver brugt hver dag.
- Jeg slæber puder, tæpper og møbler ud og ind i en uendelighed. Alt foregår herude, når det ikke regner. Jeg glæder mig også til at bruge gårdhaven til vinter. Med levende lys i sneen, lyskæder om søjlerne, så rummet også bliver en lysgiver midt om vinteren. Det var det, jeg forelskede mig i, da jeg første gang så huset, siger hun. Sanne Salomonsen har end ikke boet i huset i to måneder, da BO BEDRE besøger hende en varm sensommerdag.
Der står få flyttekasser, som mangler at blive pakket ud, men tingene er ved at finde deres naturlige plads i det 235 kvadratmeter store hus. Det er et drømmehus, som hun for to år siden så i avisen og tænkte: Det er lige mig. Men ejeren trak det tilbage fra markedet, tiden gik, og i år henvendte hun sig til ejendomsmægleren for at høre, om ejeren dog ikke havde fortrudt. Der var forhandlinger frem og tilbage, og det hele var i sidste sekund ved at glippe, men nu er huset hendes. Sanne Salomonsen har ikke tal på præcis, hvor mange steder hun egentlig har boet, men det er mange - rigtig mange.
- Jeg er jo en tourpige, og jeg har det faktisk rigtig godt med at bo på hotel. For nogle år siden havde jeg bondegård i Nordjylland på 80 tønder land, og jeg har flyttet rundt i nærmest hele Skt. Peders Stræde i København. Jeg har boet i Stockholm, hvor jeg stadig kommer tit og elsker at være, men den her bolig er mit livs hus. Jeg er træt af flyttekasser. Når jeg træder uden for dette hus, er jeg en offentlig person, og det er i orden, men her er jeg mig selv. Her har jeg retten til at være mig selv.
Danmarks førende sangerinde gennem efterhånden flere årtier ved præcis, hvad hun kan lide og ikke lide. Stilmæssigt mikser hun nyt og gammelt, og helst i lyse, blide og hvide farver.
- Jeg elsker store, tomme rum. Jeg har ikke så mange møbler, for det er vigtigt for mig, at selve rummet lever. Jeg ville fx ønske, at der var 5 meter til loftet inde i stuen, det er der desværre ikke, til gengæld er der ikke overmøbleret, så rummets hvide flader gør det større, end det er i virkeligheden. Måske er det også derfor, jeg holder så meget af spejle. Faktisk bruger jeg dem mere end malerier i indretningen. Her, hvor jeg sidder i sofaen, kan jeg kigge ind i et stort spejl, som fanger lyset og det grønne ude i gårdhaven. Der er noget med gamle spejle, alt det, de har vist og fanget gennem årene. Jeg bruger dem i øvrigt også, når jeg er alene og får en god snak med mig selv, griner hun og fortsætter:
- Det her er et hus, jeg godt kunne tænke mig at blive gammel i.
