Præstegård med høj cigarføring

Kroen, kirken og præstegården har gennem generationer været det sociale omdrejningspunkt i de fleste danske byer - således også i Skagen, hvor den gamle præstegård efter flere år i skyggen nu atter er blevet centrum for byens opmærksomhed - ikke i sin egenskab af bolig for præsten, men som ramme om erhvervsmanden og ejendomsudvikleren Bo Geislers liv. Med hjælp fra arkitekt Mogens Kassow har Bo Geisler renoveret den historiske og bevaringsværdige bygning og føjet nye elementer og bygningskroppe til, så der i dag er 411 kvadratmeter moderne bolig på den godt 3500 kvadratmeter store grund - den største private grund i Skagen. Moderniseringen af præstegården, der oprindelig blev bygget i 1925, er sket med meget stor respekt for husets sjæl og arkitektoniske udtryk. Det vil først og fremmest sige, at Bo Geisler, der tabte sit hjerte til Skagen for godt 12 år siden, har vægtet håndværksmæssig kvalitet meget højt. Alt har fået en overhaling, og der er ikke gået på kompromis nogen steder. Hvor det har været muligt, er de gamle elementer istandsat og bevaret - det gælder for eksempel de oprindelige vinduer og yderdøre, ligesom det røde murværk og taget er blevet opgraderet på smukkeste vis. Inden døre er der ingen fornemmelse af mindestue. Rumdisponeringen er ændret, så de mere end 400 kvadratmeter fordeler sig på en række meget store rum med masser af lys, loftshøjde og plads til udfoldelse.

Husets centrale element er et stort, moderne køkken i åben forbindelse med spise- og opholdsstuer, og her er der hele vejen rundt valgt lyse materialer og moderne funktionelle løsninger. Alle installationer er nye, og det betyder blandt andet, at der ikke er en eneste skæmmende ledning på vægge eller langs gulve. Bo Geisler sætter pris på finish og er ikke gået på kompromis med detaljerne. - Det indebærer, at man skal være på forkant med tingene og have en fornemmelse af, hvordan indretningen og det færdige resultat skal fremstå, fortæller Bo Geisler, der selv har været meget involveret i renoveringen af den gamle præstegård. - Jeg har haft et meget tæt samarbejde med arkitekten, og vi har i fællesskab fået skabt nogle gode løsninger, siger Bo Geisler, der mener, at det har været lettere at gå forholdsvis radikalt til værks, fordi huset stort set var en ruin. Der var ikke så mange hensyn at tage. Enkelheden er i fokus med glatte, hvide vægge og lofter samt hvidt træværk. Gulve i stuer og køkken er lakereret egetræ lagt i sildeben, mens husets fire badeværelser, entre, bryggers og billardstue er belagt med lys travertin. Bo Geisler har koncentreret sig om få, men eksklusive og lyse materialer, som får rummene til at glide harmonisk over i hinanden, og som skaber en rolig ramme om den enkle møblering. Han har valgt hvide køkkenelementer fra Svane Køkkener og har her, som i resten af huset, lagt stor vægt på symmetri for igen at understrege det stringente og harmoniske. For at give køkkenet lidt kant og karakter er kogeøen beklædt med højglanslakeret palisander - en utraditionel løsning med maritime referencer. Interessen for det maritime går igennem hele huset, hvor skibsmodeller af alle slags dukker op. Bo Geisler har valgt et køkken uden overskabe for at skabe en let stemning og for at give de smukke sprossevinduer en fremtrædende plads i det samlede billede. Alle forstyrrende elementer er fjernet. Derfor er emhætten i plan med loftet, og alle spots er forsænkede - en detalje, som forsyner huset med modernitet, og som er med til at understrege det ypperlige håndværk. Det stringente spores også i den åbne pejs mellem køkken og spisestue. Her er ingen tilløb til sødladen romantik, og planløsning og materialevalg understreger, at det godt kan lade sig gøre at forene 1920-tals arkitektur med modernitet anno 2014.

Bo Geisler lider bestemt ikke af agorafobi - angst for store, åbne pladser. Der er luft om møbleringen, og i stedet for at skabe mange små opholdsmiljøer har han valgt få, men store møbler. Opholdsstuen domineres af en meget dyb sofa og to specialfremstillede stole beklædt med et lyst tekstil fra Eilersen. Et smalt sofabord i sofaens længde er Bo Geislers eget design. Alle husets borde er eget design - det kunne ikke være anderledes, forkla- rer Bo Geisler, der har en fortid som bordpladefabrikant. Spisestuen er indrettet efter samme koncept: lidt, men godt. Et langt hvidlakeret bord og magelige stole fra Eilersen - af den slags, man kan sidde i en hel aften. I den tilstødende TV-stue er der valgt lyse lædermøbler fra

Erik Jørgensen i form af Hannes Wettsteins elegante Delphi-kollektion. I alle stuerne er der et smukt lysindfald fra vinduer og glasdøre, og selvom Bo Geisler er glad for kunst, har han valgt at lade vinduerne være den eneste udsmykning ud mod haven. På de øvrige vægge finder man malerier af lokale Skagensmalere som for eksempel Holger Drachmann. De naturinspirerede motiver i douce farver får modspil af maleren Jens Søndergaard, der stammer fra Bo Geislers hjemegn på Mors. Den mere progressive stil er repræsenteret af Alan Warings skulpturer af vilde dyr, mens en stribe skibs- og bilmodeller vidner om, at her bor et menneske med interesse for fart og smukke linjer. Belysningen er hovedsagelig indirekte og integreret i lofterne - 134 spots i alt. Der er dog blevet plads til et par moderne lysekroner i hallen, Francisco Gomez Paz’ Hope-lamper fra italienske Luceplan. Lamperne kan også beundres fra førstesalen, der udover masterbedroom, walk in-closet og tre gæsteværelser også rummer et stort badeværelse i matchende enkel stil med travertin, glas og beton.

Der er på enhver tænkelig måde plads til selskabelighed i den gamle præstegård. Skulle husets billardrum ikke indfri drømmen om en aften med drengene, så kan man liste ned i Bo Geislers helt egen bunker - etableret under 2. Verdenskrig, hvor den blev anvendt som beskyttelsesrum. I dag er den renoveret og indrettet til vinkælder og bar. Det underjordiske, igloformede rum har sand på gulvet og byder på en uformel og utraditionel ramme om en drink før middagen. For at undgå eventuelle tilløb til klaustrofobi er der etableret et ovenlysvindue med en stige op til det fri. Overfor bunkeren er der blevet bygget endnu et refugium - her i skikkelse af et orangeri med en lidt utraditionel arkitektur. Orangeriet giver modspil til stuehuset og skaber variation på den store grund. Her kan man rykke ind i et næsten tropisk klima og blandt andet glæ- de sig over et 80 år gammelt appelsintræ, som Bo Geisler har hentet hjem fra Sicilien.

En anden nyskabelse på grunden er en gæstefløj med værelser i forlængelse af et garageanlæg med plads til både biler og motorcykel. Den ekstra fløj, der skaber et lukket gårdmiljø, og som tilfredsstiller Bo Geislers behov for symmetri, er beklædt med sortmalet træ - igen et materiale, som falder smukt ind i omgivelserne og som matcher byggestilen i Skagen. Den gamle præstegård er trukket langt tilbage på den store grund, der domineres af en gigantstor plæne, der kranses af nyplantede bøgehække og en stribe podede elmetræer. Husets indvendige stringens og enkelhed går igen i haven, hvor de rene linjer også er i fokus. Der er blevet plads til en bålplads og til to store terrasser med udgang fra stuerne. Der er stadig planer, der ikke er realiseret, men ligesom det er tilfældet inden døre, hvor der også er projekter, som venter på at blive ført ud i livet, har Bo Geisler ikke travlt med at fylde hus og have op med ting. Han mener, der skal være plads til at virkeliggøre nye ideer og falde over møbler og kunst hen ad vejen. Det er kun godt og vel et år siden, han rykkede ind i det istandsatte hjem, og der er, som han selv forklarer det: ting, man først kan erfare ved at bo et sted over længere tid.

Den gamle præstegård ligger på en usædvanlig stor grund, faktisk den største i Skagen. Symmetri og stringens er kardinalpunkter for ejeren, Bo Geisler, og det bærer de nye omgivelser præg af. Vinduerne er de originale, som er nænsomt renoverede. Læg mærke til motorcyklen, en fin signatur på stedets nye ejer.

Opholdsstuens bløde, lyse møbler i xx-large er fra Eilersen, dertil et bord, som er Bo Geislers eget design. Det er lavet af lakeret palisandertræ - nøjagtig som køkkenmodulerne.

TV-stuen har et maskulint udtryk, tro mod ejeren, med Hannes Wettsteins elegante Delhi-sofaer fra Erik Jørgensen. Marmorbordet er også designet af Bo Geisler selv. “Det kunne ikke være anderledes,” siger erhvervsmanden, der har en fortid som bordfabrikant. Han samler på malerier af lokale Skagensmalere, fx Holger Drachmann. Og værket på væggen er af Lauritz Tuxen, der malede sin hustru og døtre.

Køkkenet er et kapitel for sig. Svane Køkkenets arkitekttegnede S12-moduler bliver omfavnet af højglanslakeret palisander med maritime referencer.

Palisanderen møder en tynd, hvid bordplade i kompositsten. Overgangen mellem de to materialer er næsten usynlig takket være en bestemt teknik, gearing, som Bo Geisler er ekstra stolt af. Kogeøen står som en skulptur i rummet, og det lakerede træ står flot til sildebensparkettet.

Det eneste rum med farve på væggene er soveværelset, som har en sval blå nuance i fint samspil med bl.a. en Hope-lampe fra Luceplan.

Badeværelset hører heller ikke til de mindste ... Her er de aflange, horisontale linjer i fokus. De væghængte skabselementer er fra Svane, og badekarret står gemt bag en rustik betonvæg.

Den gamle bunker har form som en iglo indvendig, og der er nu indrettet en eksklusiv vinkælder og hjemmebar. Bordet er igen ejerens eget design, ligesom ideen med sand på gulvet. For at hente lys ind er der etableret et ovenlysvindue.

Haven er kæmpestor og stramt anlagt med bl.a. nyplantede bøgehække. Der er samtidig blevet plads til en bålplads og to store terrasser med adgang fra stuern

Præstegård med høj cigarføring

Svane Køkkenet åbner nyt showroom i hjertet af København

Svane Køkkenet lancerer ny kollektion, der taler til vores sanser

Nyt magasin ude nu: Gå sommeren i møde med 125 siders sommerstemning og skøn gave til din ferie

De matte overflader hitter – her er produkterne til dit badeværelse

Et smukt og elegant køkken, der matcher husets arkitektur fra 1900-tallet

BREVKASSE Stort køkken og et ekstra værelse... Har vi plads til begge dele?